Atomkraft: Græsrodssag blev til folketingsbeslutning
Af Claus Christensen
Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi vil altid huske den 24. januar 2019. Det var dagen, da et flertal i Folketinget tilkendegav, at Danmark ønsker en reform af EURATOM, der i mere end 60 år har modtaget milliarder af EU-penge til forskning i atomkraft.
Det er formodentlig de færreste, der er klar over, at Danmark i mere end 60 år har betalt millioner af kroner til forskning i atomkraft gennem EU. Det til trods for, at Folketinget allerede i 1985 traf beslutning om, at der ikke skulle satses på kernekraften her til lands. I stedet skulle alternativ energi, som det kaldtes dengang, sikres forrang.
Tålmodighed
Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi har i mange år netop arbejdet for, at EURATOM-aftalen skulle reformeres, og det har bestemt ikke været venstrehåndsarbejde at løfte EURATOM fra mærkesag på græsrodsniveau til politisk beslutning på Christiansborg. ”For at få en gedigen succes, som vi har opnået med EURATOM, så skal man i den grad have tålmodighed. Som miljøorganisation ændrer man ikke tingene fra den ene dag til den anden, slet ikke når det handler om at få en politisk beslutning igennem. Sejhed er vigtigt, og man vinder altså først noget, hvis man er flere om arbejdet”, fortæller Hans Pedersen.
![]() |
Atomenergiindustri
EURATOM-traktaten, der blev underskrevet i 1957, har ikke kun haft et rent forskningsmæssigt sigte. Som man kan læse allerede i artikel 1: ”Fællesskabet har til opgave gennem skabelsen af de nødvendige betingelser for den hurtige dannelse og udvikling af en kerneenergiindustri at bidrage til højnelse af levestandarden i medlemsstaterne og til udvikling af forbindelserne med andre lande.” Med andre ord: EURATOM blev ikke grundlagt alene med forskning for øje, men har et sigte om at udvikle en egentlig europæisk atomkraftindustri.
En snæver kreds
Undervejs har VedvarendeEnergi, OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft) NOAH og Det Økologiske Råd kæmpet sammen for en reform af EURATOM. Her har især Niels-Henrik Hooge været den drivende kraft. Sammen har græsrødderne afholdt flere debatmøder om den europæiske traktat. ”Af flere omgange inviterede vi med danske politikere og fagfolk til konferencer. Og selvom vi fik meget ud af diskussionerne, så var konferencerne kun for en snæver kreds. Ofte var vi kun en 30-40 stykker, der debatterede” forklarer Hans Pedersen. Først da Søren Egge Rasmussen (MF for Enhedslisten) kontaktede Hans Pedersen kom der for alvor politisk fremdrift i sagen.
Andre EU-lande er også med
På en råkold januar-dag i år blev Folketinget enige om følgende formulering, som kan læses i Folketingstidende: ”Forslag til folketingsbeslutning om stop for støtte til atomkraft. Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at stoppe støtten til atomkraft i EU og arbejde for, at Euratom-traktaten ophæves.” Således kunne de grønne organisationer den 24. januar 2019 med rette glæde sig over, at deres arbejde over mange år havde båret frugt. ”Der var stor enighed i Folketinget om, at EURATOM-aftalen skulle reformeres. Faktisk var det kun Liberal Alliance, der for alvor talte imod forslaget. Men det vigtigste er, at både den nuværende regering og kommende regeringer nu er forpligtet til at arbejde for en reform. Men der jo stadig lang vej, før vi kan forvente en ændring på EU-niveau. Positivt er det alligevel, at både Irland, Holland, Tyskland, Sverige og Luxemburg også vil arbejde for, at EURATOM kun er sat i verden for at forske i risiko- og sikkerhedsvurdering inden for atomkraft”.
At der ikke er tale om småpenge, som medlemslandene betaler til EURATOM viser disse tal:
Budgettet for 2007-2011 til EURATOM er fordelt således:
- 2,1 mia. kr. til fissionsforskning
- 3,9 mia. kr. til EU’s Fælles Forskningscenter (FFC).
- 14,6 mia. kr. til fusionsforskning, bl.a. til EU’s deltagelse i ITER. Der kan ikke søges midler direkte fra fusionsprogrammet.
At det i det hele taget lykkedes af afværge atomkraft i Danmark tilbage i 1970´erne og 1980´erne, skyldes i høj grad energibevægelsen, der fik mobiliseret store dele af befolkningen til protestaktioner. EURATOM-traktaten har i årtier omvendt levet et stille og upåagtet liv uden for både befolkningens, mediernes og politikernes søgelys. De grønne ildsjæle kan således med god ret være stolte over, at et projekt har haft succes. Det er så sandelig ikke hver dag. Rigtig meget nødvendigt græsrodsarbejde er alene med til at så et græsfrø. Nu venter kampen i EU for at ændre EURATOM.
“De grønne ildsjæle kan således med god ret være stolte over, at et projekt har haft succes”
Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.