Atomkraftværker eller vindmøller?

Alene det, at det tager mellem 10 og 19 år at producere et nutidigt atomkraftværk gør det indlysende, at der er et stort forbrug af energi. Når dertil kommer, at cement og stål udgør en dominerende andel af byggematerialer, kan man intuitivt forstå, at det drejer sig om nærmest usammenligneligt store mængder energi, der anvendes på opbygningen af et atomkraftværk i forhold til, hvad der anvendes på at rejse vindmøller og solceller. Cementindustrien udgør 5-8% af verdens samlede energiforbrug.

Forskellen
Men hvor stor er forskellen? Det har Mark Z. Jacobsen på Stanford University i San Francisco beregnet (se kilde nederst i artiklen).

Facit er, at et nyt atomkraftværk udsender op til 37 så meget CO2 pr. produceret kWh i løbet af sin levetid sammenlignet med en vindmølle. Dertil kommer, at det tager op til 17 år længere at producere et atomkraftværk i forhold til at producere en landmølle. Og prisen er op til syv gange større for en kWh produceret på et atomkraftværk sammenlignet med en tilsvarende produktion af en kWh på en landmølle eller et solcelleanlæg. Selve ventetiden på de omkring 17 år har også betydning, idet der skal lægges energiplaner med andre energikilder i den periode. Ventetiden har haft betydning for Kina i 2016, hvor CO2-udslippet steg med 1,3%, i stedet for som planlagt at være faldet med 3%. Denne forskel førte til, at den anslåede overdødelighed steg med 69.000 dødsfald.

Nul udslip
At påstå at produktion af elektricitet fra et atomkraftværk er CO2-frit, og dermed en væsentlig del af løsningen på klimakrisen, er fri fantasi. Enhver aktivitet, hvad enten det drejer sig om produktion af vindmøller, solceller eller atomkraftværker, kræver energi. Man kan således ikke producere sig ud af energikrisen eller klimakrisen. Men, som det kan ses ovenfor, er der stor forskel på valget af energikilder med de vedvarende energikilder som de klare vindere. Allermest sparer man ved gedigne energibesparelser – dét er den sikre vinder.

Kilde: Stanford