Man kan kalde ham amerikansk litteraturs graverjournalist. Jared Diamond har gennem et snart langt liv skrevet et antal bøger, der alle koncentrerer sig om, hvordan verdens ressourcer har været afgørende for magten og overlevelsen i verden.
”Tilbage til rødderne” (gulerødder, pastinak og selleri forstås). Kirsten Skaarup er ikke karrig med vegetar og veganer slogans i sin nye bog ”Klimakærlige frikadeller, bøffer & postejer.”
Der er så smukt i Grønland. Der er så sårbar en natur. Derfor er det magtpåliggende, at de aktiviteter, der foregår ved råstofindvinding i det Arktiske område, har fokus på ikke at skabe varige virkninger på miljøet.
”Der kommer en tid efter denne” ´kunne være slogan for ”Tidsskrift for Permakultur,” der gennem tiderne er blevet udgivet af Mira Illeris og Esben Schultz. I det seneste nummer af tidsskriftet beskriver fem landbrug deres bidrag til den ”påkrævede” omstilling. For det er det, der er grundlaget: at det er pinedød nødvendigt at ændre på landbrugets forbrug af plads og ressourcer inden for den nærmeste tid. De positive erfaringer fra de fem landbrug er, at det er muligt at anvende ”langt færre og mindre avancerede maskiner end industrilandbrug, og arealerne de dyrker på er mindre.”
The Green New Deal blev i 2008 foreslået som en del af amerikansk lovgivning, der sigter mod at tackle klimaændringer og økonomisk ulighed. Navnet henviser til New Deal, et sæt sociale og økonomiske reformer og offentlige arbejdsprojekter udført af præsident Franklin D. Roosevelt som reaktion på den store depression i 1930-erne.
Forestil dig en hemmelig amerikansk base under den grønlandske indlandsis med 1000 km jernbaneskinner til hurtig at kunne flytte rundt på 600 atommissiler. Alle rettet mod Sovjetunionen.
Forfatteren til ”Biernes historie”, den succesrige norske forfatter Maja Lunde, har skrevet endnu en roman. Det er et todelt drama, der foregår dels i 2017 og dels i 2041. Den ene del fokuserer på konflikten imellem at skaffe energi via vandkraft og samtidig ødelægge Norges natur. Den anden beskriver livet som klimaflygtninge på desperat kurs væk fra ørkenen i Spanien.
Det er en stor oplevelse at se dagligdagens sporadiske begivenheder samlet i historiske forløb. Som nu Flemming Petersens (FP) beskrivelse af vindkraftens historie 1978-2018. ”Da Danmark fik vinger” er en nøgtern historikers gennemgang af de vigtigste kampe og resultater i moderne vindmøllehistorie.
I disse år vælder der grønne organisationer op i hele verden. Årsagen er indlysende: Klimaproblemerne er reelle. Stadig flere borgere ønsker at gøre noget for at råbe politikerne op. Extinction Rebellion, Den Grønne Studenterbevægelse, skoleelever der strejker, Globale Seniorer.
”Monsanto har patenteret 1500 klimaresistente afgrøder.” Retfærdig harme formelig vælder ud af Vandana Shiva. Det samme gælder, når hun ser det perverse i, at man kan handle med CO2. ”Man har privatiseret den fælles atmosfære og skabt et supermarked for forurening.” Ifølge Vandana Shiva er der noget, man bare ikke skal kunne handle med ”vand og biodiversitet er for sårbare til at blive reduceret til markedsemner.”
Vi danskere har alle en fortid som samlere og jægere. I stenalderen var det en livsnødvendighed at samle de planter, man skulle bruge som en væsentlig del af den daglige føde. Så vidt jeg husker, havde Gravballemanden rester af 53 forskellige planter i maven. Der har således dengang i stenalderen været et gedigent godt kendskab til hvilke planter og hvilke plantedele, der egnede sig til menneskeføde. Det kendskab er i dag gået fløjten.
