Det bedste forbrug er genbrug

Men holder den selvskabte fremstilling, hvis man dykker lidt længere ned i, hvad der rent faktisk sker, når lyset på catwalken slukkes og en kollektion skal masseproduceres og sælges?

Kedelig virkelighed i produktionen

Svaret er helt entydigt: Nej! Når designernes kreationer skal gøres tilgængelige for massemarkedet, er det en helt anden virkelighed, som tegner sig. Det er en virkelighed, hvor der i hvert eneste produktionsled er mere eller mindre sørgelige omstændigheder tilknyttet, når det handler om bæredygtighed og naturressourcer. Det skyldes i høj grad, at en stor del af verdens tekstilproduktion i dag foregår i de Sydøst- og Østasiatiske lande. Det er ofte lande, som endnu ikke fra lovgivningshold stiller krav til tekstilproducenterne om oplysning af brug af kemikalier, har retningslinjer for vandforbrug eller håndhæver bestemmelser om arbejdsmæssig lavalder eller mindsteløn. Så når en metervare produceres til modekejsernes klæder, er der således en overhængende risiko for, at det i profitabilitetens navn er et barn, som under sundhedsskadelige forhold, og med et umådeholdent forbrug af vand og energi, laver det hårde arbejde.

Selv om interessen for genbrug er stigende, køber danskerne ifølge Røde Kors ca. 16 kg tøj om året pr person eller omkring 89.000 tons tilsammen hvert år. Illustration: Ina Graneberg

Alle tilgængelige rapporter fra blandt andre EEA, UNEP og UNESCO, hvor tilstandene i mode- og tekstilindustrien beskrives, er enige om, at der er en betydelig bæredygtighedsudfordring. Dette understøttes i høj grad af den hyppige forekomst af ordene ’tekstilindustri’ og ’modeindustri’ i rapporter, nyhedsmedier, blogs og afhandlinger, som direkte sammenligning til sværvægterne i kampen om at blive den mest miljøbeskidte, såsom olie-, skibsbyggeri- og kemiindustrien. Det enestående ved modeindustrien i forhold til de andre synes imidlertid at være, at de eksisterende problematikker vokser betydeligt, uden at det får konsekvenser. Dette belaster naturligvis yderligere et i forvejen ikke særligt hensigtsmæssigt system. For med en modebranche, der i 2017 spås at nå et rekordår målt på omsætning både herhjemme og internationalt, er det ikke sandsynligt, at dampen tages af kedlerne på de asiatiske tekstilfabrikker. Tværtimod vil forventningerne til vækst stige endnu mere. Der vil komme et hårdere pres på produktionsleddet, som frit vil kunne påføres både i forhold til output og ikke mindst til meterpriserne. Irriterende myndigheder, som håndhæver ’banaliteter’ som miljøregler, arbejdsforhold og mindstelønninger, vil få mindre og mindre indflydelse

Velsmurt marketingmaskine og storforbrug – dårlig kombination

Så vi har en modebranche, der, som nævnt indledningsvist, er enormt dygtig til kommunikation og branding i forhold til bæredygtighed. Dermed sikres det, at kunderne ikke lader sig forstyrre af den redundante støj, som det fra tid til anden lykkedes NGO’er og miljøorganisationer at komme igennem med om de miljømæssige udfordringer. Og vi har en befolkning, som forbruger mode i rekordhastighed, og hvis stigende efterspørgsel meget naturligt driver branchens iver til at skabe større volumener sæson efter sæson. Det bliver en nærmest symbiotisk proces af produce, consume, repeat, der sagtens kan ende med at få uoprettelige konsekvenser: Først i nærområderne for produktionsstederne, men siden for os alle sammen. Årsagerne til den vækst, der er i forbruget, kan i nogen grad tilskrives generelle økonomiske konjunkturer, men det er sandsynligvis også nødvendigt at skele til de store fysiske kæder, såsom Bestseller, Zara og H&M samt de fremtrædende internetbutikker som FashionForest, Zalando og Asos. Alle disse er massive afsætningskanaler, som er fyldt med varer, der prismæssigt er på et niveau, som tillader, at de forbruges i et vist stykke tid, hvorefter de kan udskiftes med nyt. Der er således skabt, og der skabes kontinuerligt en flod af affordable fashion, som raser afsted, og jo mere der forbruges, jo stærkere bliver strømmen.

Genbrug er svaret

I lyset af alt dette bliver det interessante spørgsmål naturligvis, om der egentlig er en løsning, som vi kan arbejde med for at skabe ægte bæredygtighed inden for mode? Og hertil er svaret heldigvis helt entydigt: Ja! Og svaret er endda ganske simpelt:  Genbrug! Den føromtalte tendens til hurtig udskiftning af nye beklædningsdele efterlader en enorm ressource af genbrugeligt tøj, som kan sælges igen og dermed forbruges igen. Røde Kors, som er den største salgskanal for genbrugstøj i Danmark, både online og offline, vurderer på baggrund af Deloitte’s rapport, Sustainable Fashion fra 2013, at omtrent 3% af tøj solgt i Danmark genbruges. Røde Kors står naturligvis ikke alene for at sælge alle 3%, men de gensælger tæt på 2000 tons. Der er således tale om millionvis af tons tøj, der år efter år smides ud og erstattes med nyt, bare i Danmark. Med tanke på hvor meget blot et enkelt ton tøj må fylde på en hvilken som helst genbrugsstation, er det tal forbløffende i sig selv. Dog er det en anden mere besk smag, der indfinder sig i munden, når tankerne falder på, at der for hvert stykke tøj, som produceres, anvendes i gennemsnit op til 1000 liter vand. Derudover tilsættes også et væld af ukontrollerede og uregulerede kemikalier, som ofte skylles ud i naturen igen.

Ved bare at give et par bukser, en trøje, en jakke, eller hvilket som helst andet stykke tøj en runde mere og donere det til genbrug, samt selv at købe genbrug engang i mellem, bliver det hurtigt til en mærkbar indsats for bæredygtighed. Det er store mængder af vand og energi, som vi kan spare vores miljø for ved, at smide vores aflagte tøj i en genbrugscontainer fremfor i småt brændbart. Og en helt anden dimension, man får med ved at forbruge genbrug hos blandt andre Røde Kors, er selvfølgelig, at indtjeningen fra tøjet ryger i en lang bue uden om modebranchens investorer. Og i stedet for at blive geninvesteret i et hårdere tryk på vores miljø, investeres pengene blandt andet i bæredygtig udvikling og nødhjælp. I visse tilfælde sker det præcis i de samme udsatte områder i verden, hvor tekstilproduktionen finder sted.

Som indledningsvist nævnt er mode en fantastisk kunstart, der har så meget sjæl og dybde i sig, og det skal vi værne om. Vi skal værne om nyskabelse, design og kreativitet, og vores modeindustri skal være blomstrende, og én som vi stolt kan vise frem til verden. Samtidig skal vi lære hinanden og dermed også modeindustrien, at vi er nødt til at forbruge mindre mode og forbruge mode bedre – og med et samlende budskab; at den bedste måde at forbruge mode på er genbrug.

Læs mere i UNEP’s rapport: The Chemicals in Products Project: Case Study of the Textiles Sector