Blodkul
Af Hans Pedersen
Mennesker bliver dræbt, andre fordrevet, fra det nordlige Colombia på grund af kulbrydning. I Danmark har DONG i april stoppet indkøb af kul fra Colombia, indtil menneskerettighederne overholdes. Hvad gør Amagerværket, Fynsværket og Nordjyllandsværket?
”Det er et land, hvor der hersker lovløse tilstande i dele af landet,” siger Lasse P. N. Olsen, der er rådmand i Aalborg kommune, som indkøber kul fra Colombia til Nordjyllandsværket. Lasse Olsen var valgobservatør ved det colombianske kommunalvalg i oktober 2015, som han betegner som det mest fredelige i mere end 60 år. Der var kun 14, der blev slået ihjel!
Han har set en kopi af et trusselsbrev, der er sendt til minearbejdernes fagforening.
Baggrunden
En stor del af de nordlige provinser er domineret af gigantiske åbne kulminer. Gennem mange år har Cesar-provinsen på det nærmeste lignet en krigszone. Et paramilitært korps på op mod 600 mand har terroriseret i særlig grad fagforeningsledere. Maira Mendez far var en af dem.
Maira besøgte IBIS i København den 2. maj og gav sin øjenvidneberetning fra for 15 år siden. ”Min far var dedikeret fagforeningsmand og troede på lov og retfærdighed,” fortæller Maira. ”Vi havde flere gange besøg af det paramilitære korps. Den 19. februar 2001 kom de igen kl. 2 om morgenen i nogle store biler. De brød ind i huset og identificerede min far. Derpå førte de ham udenfor og skød ham med 9 skud.”
Maira var på det tidspunkt 15 år. Hendes far var langt fra den eneste, der var uønsket af de paramilitære.
Colombia regnes for det farligste land i verden at være fagforeningsmand i.
I alt er 3.100 mennesker blevet myrdet og 55.000 tvunget til at flytte fra de områder, der nu udnyttes til kulminer. Derudover er mindst 200 mennesker forsvundet.
Holland
Den hollandske NGO PAX har i 2014 kortlagt nogle af massakrerne i Cesar-provinsen. I forbindelse med de retssager, der har været ført, er det blevet fastslået, at der er et etableret samarbejde mellem mineselskaberne og de paramilitære korps. Når det er en hollandsk organisation, der har taget affære, skyldes det, at Holland er hovedimportør af colombianske kul. Men også danske DONG og svenske Vattenfall har interesse i kul fra Colombia.
I alt er 3.100 mennesker blevet myrdet og 55.000 tvunget til at flytte fra de områder, der nu udnyttes til kulminer. Derudover er mindst 200 mennesker forsvundet.
DONG
Prodeco er den tredjestørste kul-entreprenør i Colombia. DONG har annonceret, at de stopper med at modtage kul fra Colombia via firmaet Prodeco indtil, der er blevet udarbejdet en plan, der indebærer erstatning for tabene af liv og ejendom i Cesar-området. Denne plan er berammet til at komme i juni i år.
”Vi køber ikke kul fra Prodeco-minen i øjeblikket og har ikke gjort det siden maj 2015,” siger DONG til P1 Orientering (18. april 2016). DONG har endvidere knyttet sig til organisationen Bettercoal, hvor europæiske kulmineselskaber søger at sikre, at menneskerettighederne overholdes i forbindelse med brydning af kul. Prodeco og Drummond er ikke med på listen over accepterede mineselskaber.
Vattenfall
Ifølge Vattenfalls egen beskrivelse af sine intentioner er det den erklærede strategi at ”opnå en bedre forståelse for bæredygtighed, særligt hvad angår menneskerettigheder i højrisikolande” (Code of Conduct for Suppliers).
I Danmark har Vattenfall hidtil leveret kul til Amagerværket, Fynsværket og Nordjyllandsværket. På Amagerværket fortæller man, at kullene kommer fra Rusland, og at man i øvrigt er i gang med at ændre sin energiproduktion fra kul til at afbrænde affald. Fynsværket har ikke svaret klart på en henvendelse fra NOAH, Colombia Solidaritet og PAX. Man giver ingen oplysninger om, hvilke lande kullene kommer fra og henholder sig til, at man ”stoler på Vattenfall.”
Nordjyllandsværkets strategi
Til det siger Lasse P.N. Olsen: ”Hele formålet med at købe Nordjyllandsværket har været at udfase brugen af kul og få vedvarende energikilder ind. Nordjyllandsværket har udløbsdato i 2028, så vi kan gradvist indfase de grønne teknologier.” På kort sigt vil man på værket skære en tredjedel af behovet for kul. På lang sigt udfase de sorte brændsler.
Lige som DONG satser Nordjyllandsværket på Bettercoal ordningen, hvor man skal underkaste sig et eksternt opsyn i forhold til, om leverandørerne af kul overholder menneskerettigheder, arbejdsrettigheder og miljøforhold.
”Det giver anledning til bekymring, at opgaverne er så omfattende, at en del auditører ikke kan følge med. Men samtidig får vi stillet nogle forbedringer i udsigt, som Vattenfall løbende vil holde os orienteret om,” siger Lasse P. N. Olsen.
Vattenfall har lovet at gøre status i løbet af efteråret.
Verden
Dette var en status for kampen mod kullene i Danmark. Men kul bruges all over the world. Derfor er det nødvendigt med aktiv opmærksomhed fra alle lande, der anvender kul i energiforsyningen. Donald Trump, præsidentkandidat for republikanerne, har bebudet, at kommer han til magten, vil han øjeblikkeligt genåbne alle de lukkede kulminer.
Her kan du se STOPBLODKULs animationsvideo, som kort fortæller historien om de blodige kul fra Colombia. Se også http://www.stopblodkul.dk/
Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF