Bøger: Klimaoffensiv

”Californien er som en prinsesse, der er fanget af røvere, og som kapper hænderne af hende for at stjæle ringene, hun har på fingrene.” Ordene er John Muirs. Han startede i 1892 Sierra Club, der er USA’s største og stærkeste miljøorganisation. John Muir tog USA’s præsident, Theodore Roosewelt, med på en tre dages telttur i Yosemite. Denne telttur, samt tætte forbindelser til milliardæren Edward Harriman, gjorde, at redwoodskovene i det nordlige Californien blev fredet i 1903. Eksemplet er interessant, fordi det understreger, at kun ved at rigets mægtigste ser en økonomisk interesse i et miljøtiltag, sker der noget. I dette tilfælde var argumentet, at turisme havde potentiale til at blive en væsentlig indtægtskilde.

I nutiden finansieres miljøkampen af olieindustrien, fortæller Californiens guvernør Jerry Brown åbenhjertigt. ”Politik koster, sådan er virkeligheden.”

Og der er rigtig meget at tage fat på, når otte af USA’s mest forurenede byer ligger i Californien.

Der er således enighed om at beskytte det, der er tilbage af de naturkvaliteter, der var engang. Det store spørgsmål er imidlertid, om det er tilstrækkeligt at betragte det som blot en sporty udfordring af forhøje miljøkravene. ”Det, som må til, er et opgør med egen livsform og et ansvar over for resten af verden, samt en vilje til virkelig at gå de store olieselskaber på klingen,” skriver essayets forfatter Anders Dunker.

Bag denne modsætning spøger spørgsmålet, om der i det hele taget er noget håb for en grøn kapitalisme.

Grundtanken bag det californiske initiativ er, at alle vil tjene på en forbedret teknologi. Hvis Californien øger miljøkravene, vil producenterne følge efter, fordi Californien er det mest købedygtige publikum. Derpå vil andre delstater følge efter med tilsvarende miljøkrav. Men samtidig har Trump sagsøgt Californien, fordi delstaten har højere benzinafgifter end andre delstater og har vedtaget en lov, der skal hindre salg af nationalparker til kommercielle formål. Trump mod John Muir.