Råstof logo

BØGER – Meget mere grønt

Skrevet af: Siri Olwen Bloch Robinson

9 milliarder mennesker, så mange er vi på jorden i 2050. Statistikken siger, at hvis vi skal brødføde verden med samme vaner, som vi har nu, så skal vi øge vores fødevareproduktion med 70%. Det har vi hverken plads til på jorden eller ressourcer til med vores nuværende madvaner.

Så hvordan griber man lige det her dilemma an? Vi bliver nødt til at ændre vores vaner. Da kvægproduktionen især er en af de store arealslugere og CO2-udledere, er det en oplagt ændring at nedsætte mængden af kød, vi spiser.

Flere grøntsager betyder dog på ingen måde en mindre mæthedsfornemmelse, tværtimod som kogebogen Meget mere grønt af Lykke Duvald & Ulla Rose Andersen er et pragteksempel på. ”Med denne bog håber vi på at inspirere dig til at bruge mange flere grøntsager og til at kaste dig ud i at eksperimentere og lege med råvarerne.” Her er der ingen løftet pegefinger, men der er skabt et rum til at eksperimentere med, hvad man kan li’ – der er ikke et facit!

”Til næsten alle opskrifter i bogen har vi forslag til, hvordan du kan justere, forandre og variere ingredienserne i retterne”.  Jeg kastede mig ud i at lave Quinoa-deller i stedet for frikadeller. De var overraskende mættende og smagte virkelig godt. Der var plads til variation af grøntsagerne tilsat i delle ”massen”, så i stedet for knoldselleri blev der tilsat sød kartoffel i min version.  Det var dog lidt svært at holde farsen samlet, man skulle måske have haft en slip-let pande eller tilsat et æg.

Bogen gør op med forudantagelsen om, at der absolut skal være kød i et måltid, eller også at bønner og linser bare er en køderstatning i retten. Som bogens titel indikerer, så er grøntsagerne i fokus og ikke en erstatning for kødet. Retterne er genkendelige med fortolkninger af de kødfyldte lasagne, pizza, pasta-retter og frikadeller. Kogebogen er en støtte til at få leget noget mere med råvarer, og derigennem opnår vi sammen en større madglæde, spiser sundere og passer bedre på vores klima og miljø.

Lykke Duvald & Ulla Rose Andersen: Meget mere grønt. 236 sider. Kr. 248,-. CDR-Forlag, 2016.

Relaterede artikler

Sammenbrud Man kan kalde ham amerikansk litteraturs graverjournalist. Jared Diamond har gennem et snart langt liv skrevet et antal bøger, der alle koncentrerer s...
Vi må deles om klodens ressourcer The Green New Deal blev i 2008 foreslået som en del af amerikansk lovgivning, der sigter mod at tackle klimaændringer og økonomisk ulighed. Navnet hen...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C

www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.