Råstof logo

Bøger: Sort

Af Jakob Lundbye

Ta-Nehisi Coates, der skriver om sociale og politiske spørgsmål for magasinet The Atlantic, har skrevet en personlig bog, der griber fat om et af de mest presserende spørgsmål i USA: race. Med 175 sider er bogen hurtig læst, men dens pointer vil vare for bestandigt og dermed sent blive glemt. Coates taler durk ind i den verserende debat i USA om racespørgsmålet, som atter en gang er kommet på dagsordenen efter de seneste års væld af politiepisoder med racemæssig slagside.

Som et brev eller snarere som en guide til livet skriver Coates til sin 15-årige søn, hvori han hudfletter den overordnede drøm, som USA er bygget på. Denne drøm er en illusion. En illusion, som Coates da han var lille kun med nød fik kendskab til gennem familiens fjernsyn. Det er fra denne parallelverden, at Coates’ pen og historie udgår. I Baltimore bliver man som sort jævnligt konfronteret med sin hudfarve. Om ikke i fysisk forstand, så psykisk. Der fortælles gribende om den evige tagen-sig-i-agt og frygt, som gennemsyrer det sorte lokalsamfund. Coates taler om at kende ’spillereglerne’ på gaden, og at et vigtigt element i opdragelsen er fornemmelsen af, at man skal gøre det dobbelt så godt (underforstået: som de hvide) for at kunne klare sig i livet.

Selvom slaveopgøret for længst er taget i det amerikanske samfund, og det efterhånden også er mange år siden, at de berygtede Jim Crow-love blev bandlyst, er der ingen tvivl: racismen er stadig et grundvilkår. Derfor er der, ifølge Coates, tale om et strukturelt problem, hvor sorte den dag i dag fortsat bliver systematisk undertrykt og udbyttet. Bogen er rig på eksempler herpå, bl.a. en college-kammerat til Coates, som måtte lide en alt for tidlig død – alene pga. mistanken hos politiet, fordi han var sort.

Enhver med bare den mindste smule historiske og samfundsmæssige interesse bør læse denne bog, som – selvom den ikke just er spækket med pragmatiske politiske forslag – er et vigtigt bidrag. Alene af den grund, at uligheden bliver skildret på en så troværdig og indsigtsfuld måde, gør den anbefalelsesværdig.

Ta-Nehisi Coates Mellem verden og mig. 175 sider. Kr. 120. 2016. Gyldendal.

Relaterede artikler

Sammenbrud Man kan kalde ham amerikansk litteraturs graverjournalist. Jared Diamond har gennem et snart langt liv skrevet et antal bøger, der alle koncentrerer s...
Vi må deles om klodens ressourcer The Green New Deal blev i 2008 foreslået som en del af amerikansk lovgivning, der sigter mod at tackle klimaændringer og økonomisk ulighed. Navnet hen...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C

www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.