Boganmeldese: Fra ”roterende vanvid” til accept

Det er en stor oplevelse at se dagligdagens sporadiske begivenheder samlet i historiske forløb. Som nu Flemming Petersens (FP) beskrivelse af vindkraftens historie 1978-2018. ”Da Danmark fik vinger” er en nøgtern historikers gennemgang af de vigtigste kampe og resultater i moderne vindmøllehistorie.

”Historisk set er det utroligt at et lille land, der generelt ikke har spillet nogen markant rolle i den teknologiske og industrielle udvikling, nærmest pludseligt står med førertrøjen på og beholdt den etape efter etape i bestræbelserne på at nå en bæredygtig energiproduktion”, skriver FP.

Omkring 1978 var der skabt en kritisk masse af græsrødder, danske folkehøjskoler og enkelte håndværkere. Ret hurtigt blev det klart, at der tillige var nødvendigt med en organisering. Derfor opstod Danmarks Vindmølleforening (DV) som en naturlig forlængelse af det arbejde, som NOAH, OOA og OVE påbegyndte i begyndelsen af 1970-erne. DV og OVE kørte parløb bl.a. gennem oprettelsen af de årlige Vindtræf, hvor der blev udvekslet allehånde erfaringer. DV havde dog langt flere medlemmer end OVE. Allerede i 1990 havde DV 6000 medlemmer. Og i 2000 12.000 medlemmer. Derefter dalede medlemstallet i DV til de nuværende 3.500. Samtidig er antallet af møllelaug dalet markant. Fra 1.000 i 2001. Til nu 199.

Undervejs har modstanden været massiv. Fra elværkerne, politikerne og pressen. Således skrev JyllandsPosten 19. februar 1990: ”De nu etablerede ca. 3.000 vindmøller er kun i stand til at dække 1,8% af Danmarks energiforbrug. Det svarer til den energi, der går til at opvarme landets vandsenge – når det vel at mærke ikke er vindstille, for så må kraftværkerne alligevel træde til. Det er ikke bare roterende vanvid. Det er roterende religionsvanvid.”

Det var særligt OVE og Folkecentret for Vedvarende Energi, der tog bladet fra munden over for en modstræbende elsektor, centraladministration og politikerne. På trods af modstanden havde Danmark allerede i 1989 en førende position på verdensmarkedet. Ifølge FP skyldes det held, engagement, iværksætterlyst, driftighed og dygtighed.

Denne position kan på ingen måde siges at være skabt af det nuværende regeringsparti Venstre. I 2001 talte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen godt nok for at styrke forskningen i miljørigtig energi, men samtidig konstaterede han, at der var ganske mange, der havde økonomiske interesser i vindmøller. ”Og så kender vi Venstrefolk, og pludselig opstod der en vældig begejstring for vindmøller.”

Tilsvarende med elsektoren. Fra at elektriciteten med kullene havde været miljøproblemet, skulle den på baggrund af vindmøller og biomasse nu være løsningen.