Borgerforslag om klimalov behandles i Folketinget

50.000. Det er antallet af underskrifter, der kræves for at danske borgere kan få et politisk forslag rejst på Christiansborg. ”Dansk klimalov” har i skrivende stund 65.213 signaturer og er kun små 3000 underskrifter fra at være det borgerforslag med størst opbakning blandt danske borgere. Tirsdag den 26. februar var forslaget til 1. behandling i Folketinget.

Der var lutter positive tilkendegivelser fra politikerne under behandlingen af forslaget på Christiansborg. Om der bag de anerkenende nik også gemte sig en fuldfed gang valgflæsk, skal være usagt, men selv klimaministeren var begejstret: “Der ligger rigtig mange gode elementer i borgerforslaget. Der er ingen forslag, vi ikke vil se nærmere på. Borgerforslaget kommer til at indgå i den nye klimalov, som regeringen vil fremsætte ved næste samling”, siger klimaminister Lars Chr. Lilleholt til Dagbladet Information den 27. februar.

Lov af navn og ikke af gavn
Godt nok har Danmark i princippet allerede en klimalov, nemlig ”Lov om Klimarådet, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger” fra 2014. Men det er en klimalov mere af navn end af gavn, blandt andet fordi, at regeringen ikke har taget initiativ til at fastsætte nationale klimamål, sådan som det blev forventet med lovens tilblivelse. Klimaloven fra 2014 er med andre ord lidt ”en gratis omgang”. Med borgerforslaget vil man omvendt have fastlagte mål for landets CO2-reduktion:

”Danmark har brug for en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats. Loven skal forpligte Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever op til Paris-aftalen på kort, mellemlangt og langt sigt.

Fastsættelsen af disse mål skal baseres på et CO2-budget, som viser, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050.

Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker og være et centralt mål for hele samfundet.”

Særligt ansvar
At Danmark har et særligt ansvar for at udvise handling på klimaområdet, står mejslet i sten for forslagsstillerne: ”Klimaforandringerne er ikke længere et spørgsmål om for eller imod, men om tilstrækkelig politisk handling, mens tid er. Verdens førende klimaeksperter er enige: De næste 5-10 år er altafgørende, hvis vi skal forhindre de værste konsekvenser for mennesker og natur.

I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode, vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. En stærk dansk prioritering af klima vil inspirere andre lande og skabe danske job og eksport inden for grøn omstilling og klimatilpasning.”

Forslaget er blevet fulgt op af en kampagne, som blandt andet har involveret sociale medier. Se her, hvordan flere danske komikere på Facebook viser deres opbakning til en ny klimalov

Bag forslaget står følgende organisationer:

VedvarendeEnergi, Greenpeace, Folkekirkens Nødhjælp, WWF, Verdens Skove, Mellemfolkeligt Samvirke, 350 klimabevægelsen, Care, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og 92-gruppen.