Civilsamfundet tager Verdensmålene til sig

Det er efterhånden 2 ½ år siden, at man underskrev denne kontrakt den 25. september 2015 i New York, og civilsamfundet, som historisk set har spillet en vigtig rolle i tilblivelsen af verdensmålene, vil fortsat gerne være med i front, når det handler om målenes implementering.

Globalt Fokus har – sammen med CISU og 92-gruppen – lavet en analyse af, hvordan de danske udviklingsorganisationer har taget verdensmålene til sig. Analysen viser, at 91% af de 70 organisationer i undersøgelsen arbejder med målene strategisk og/eller i de operationelle indsatser. 68% har i større eller mindre grad en strategi for verdensmålsarbejdet, og tilsammen arbejder organisationerne med verdensmålene i 81 af verdens 195 lande. Størstedelen (76%) har integreret det i udviklingsarbejdet og de humanitære indsatser, og halvdelen udbreder viden om verdensmålene i kommunikation og kampagner. 33% af organisationerne har indgået nye partnerskaber med udgangspunkt i verdensmålene, og endnu 21% er på vej til at indgå et eller flere nye partnerskaber. Der er derfor meget at glædes over, for udviklingsorganisationerne er ret godt med, når det drejer sig om at tage verdensmålene alvorligt og rykke på dem.

Foto: Globalt Fokus.

Hvis vi tager de mere kritiske briller på, så står vi svagere, når det drejer sig om nytænkning og de mere transformative forandringer, som deklarationen taler om, og som virkeligheden kalder på, hvis vi skal nå verdensmålene inden 2030. Mange organisationer (60%) fortæller, at de har taget verdensmålene til sig som en ’krog’, som de kan bruge til at rammesætte og kommunikere deres eksisterende arbejde ud fra. Færre (26%) organisationer svarer, at de har brugt verdensmålene som afsæt for ’justering’ af deres arbejde, og endnu færre – kun 6% – har brugt verdensmålene som afsæt for decideret ’nytænkning’ af organisationen og dens virke.

Hvis verdensmålene skal nås inden 2030, er der brug for radikalt nye løsninger. Ingen kan nøjes med kun at sætte hak ved de mål, man i forvejen arbejder med og på den måde fortsætte ’business as usual’. Det gælder for alle sektorer, nationer og for dens sags skyld også befolkninger. Vi må ud over blot at høste de lavthængende frugter. Der er brug for at tænke i samarbejde med nye partnere fra alle sektorer, som kan bane vejen for visionære løsninger med større effekt. Vi må arbejde med målene som sammenkoblet og ikke 17 adskilte verdensmål. Nogle organisationer har taget disse tanker til sig. Miljøorganisationen VedvarendeEnergis’s partnerskab med DTU og Vestas om at skabe vindenergi for alle i Kenya er et eksempel på, at man går sammen og samtænker grøn energi og nye jobs ud fra en ansvarlig business case.

Som foregangsaktører må udviklingsorganisationerne løfte dagsordenens transformative potentiale for at inspirere andre aktører – virksomheder, nationer og borgere – til at gøre det samme. Verdensmålene giver en innovativ ramme for skabe bæredygtig udvikling, men i sidste ende må alle forpligte sig på at handle.