De religiøse vismænd
Synspunkt af Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi
Når vi får mere og mere vedvarende energi i elforsyningen, er miljøbelastningen ved at bruge el faldende, ikke på grund af CO2-kvoterne, men på grund af vindmøllerne og anden vedvarende energi, siger Gunnar Boye Olesen, der er politisk kommentator i VedvarendeEnergi
Fortidens vismænd hægede om dogmatiske sandheder, ofte indstiftet af en gud og fremstillet som absolutte sandheder, hvorom der ikke kunne tvivles. Denne religiøse tilgang til sandt og falsk opfattes af mange i dag som fortidig. Men på februars sidste dag viste Det Miljøøkonomiske Råd, at vore dages miljøøkonomiske vismænd stadig hæger om dogmatiske sandheder.
Som så ofte før, hævdede vismændene, at EU’s CO2-kvotesystem er så ufejlbarligt, at det egenrådigt styrer vore udledninger af drivhusgasser. Derfor kan vi i Danmark intet gøre for at reducere CO2’en ved f.eks. at spare på strømmen. Enhver besparelse bliver på magisk vis til en udledning et andet sted i EU.
Med den begrundelse skriver vismændene: »Afgiften på elektricitet har, så længe antallet af kvoter er givet, ingen egentlig betydning for udledningen af CO2 inden for kvotesektoren i EU«. Læs rapporten her: https://www.dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2017
“Hvis man ser en lille smule længere, end vismændene har gjort, opdager man, at antallet af kvoter på ingen måde er givet”
Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi
Der er et kvoteoverskud
Hvis man ser en lille smule længere, end vismændene har gjort, opdager man, at antallet af kvoter på ingen måde er givet. Der er et overskud af kvoter i EU, som betyder, at kvoteprisen er så lav, at den har minimal praktisk betydning for udledningen af CO2. For at sikre, at kvoteprisen ikke når 0, er en del kvoter taget ud af markedet, og planen er, at et stigende antal kvoter skal tages ud af markedet, så længe der er overskud.
EU-Parlamentet har medio februar stemt for at reducere det årlige udbud af kvoter med op til 24 pct., når der er kvoteoverskud. Det betyder, at hvis vi sparer på strømmen og dermed reducerer CO2 fra kraftværkerne, så reducerer EU simpelthen det antal nye kvoter, så længe der er overskud af kvoter – og det er der nok en rum tid fremover. Mange forventer, at kvoteoverskuddet fortsætter til 2030. Derfor giver det god mening, at der er miljøafgift på el for at begrænse forbruget, ligesom der er afgifter på olie og gas.
Mindre miljøbelastning med el
Hvis vismændene ikke havde hængt fast i deres dogme om de ufejlbarlige kvoter, kunne de måske begynde at se på, hvad afgifterne virkelig betyder for miljøet og samfundsøkonomien. Når vi får mere og mere vedvarende energi i elforsyningen, er miljøbelastningen ved at bruge el faldende, ikke på grund af CO2-kvoterne, men på grund af vindmøllerne og anden vedvarende energi. Og når CO2-belastningen ved at bruge 1 kWh el nu er blevet mindre end ved at bruge 1 kWh olie eller gas, så er det et miljøproblem, når folk bruger olie og gas frem for el. Samtidig giver el mulighed for at varme husene op med varmepumper og dermed reducere CO2-udledningen langt mere end ved at skifte til elvarme.
De miljømæssigt optimale elafgifter skal være så lave, at det kan betale sig at bruge el frem for olie og gas; men så høje, at det kan betale sig at investere i en varmepumpe frem for at bruge elvarme. Og så må afgifter gerne variere time for time, så det kan betale sig at bruge el, når vindmøllerne snurrer, og solen sætter gang i solcellerne.
Desuden behøver man ikke kun at sætte elafgifterne ned, som vismændene foreslår, man bør også sætte afgifter på olie og gas op. Så langt når vismændene dog ikke, og det er også svært, når man hænger fast i dogmet om det ufejlbarlige CO2-kvotesystem.
Synspunktet blev bragt som debatindlæg i JP Aarhus den 6. marts 2017.
Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i VedvarendeEnergi