Råstof logo

Klodens "overtræksdag" er nået. Den kan ikke følge med vores forbrug. Foto: Flickr.com

Earth Overshoot Day kom og gik: Hvad betyder den?

Af Josefine Aude Raas

På under 8 måneder har vi formået at opbruge Jordens naturressourcer for et år. Tirsdag d. 2. august slap de op.

Earth Overshoot Day er dagen, hvor klodens naturressourcer officielt er brugt op for indeværende år. Det er en dato, som WWF Verdensnaturfonden har regnet sig frem til og falder i år d. 2. august. Ligesom sidste år er naturens ressourcer sluppet op længe før, året er omme. Det vil altså sige, at fra nu af lever vi på lånte ressourcer fra fremtidige generationer.

Landes ”overtræksdag”: Top og bund

Danmarks Overshoot Day er d. 12. april, som lander os på en 18. plads. Luxembourg og Qatar topper listen over forbrug og indtager en første- og andenplads.

Hvis hele verden forbrugte på samme niveau som disse lande, ville vi opbruge Jordens naturressourcer på cirka halvanden måned.

Deres Overshoot Days ligger d. 17. og 19. februar, viser tal fra den officielle Earth Overshoot Day hjemmeside.  Hvis hele verden forbrugte på samme niveau som disse lande, ville vi opbruge Jordens naturressourcer på cirka halvanden måned. Hvis vi derimod forbrugte på samme niveau som Sydsudan og Honduras, ville klodens ressourcer holde indtil 28. og 31. december, hvilket vil sige, at vi dermed ikke skulle nasse på fremtidige generationers ressourcer.

Beregningen af ”overtrækket”

Hvordan beregner man et lands ”overtræksdag”? Der er to faktorer, som kommer i spil, ifølge folkene bag Earth Overshoot Day. Først et lands økologiske fodtryk og så dets globale biokapacitet. Det handler om, hvilke krav eller behov et land stiller til sin natur, og hvad landet reelt har at gøre godt med. Det økologiske fodtryk måler, hvor stort et aftryk et land sætter i naturen og deres forbrug af den. Biokapaciteten er landets forråd af naturlige ressourcer. Ved at finde frem til disse to faktorer har man grundstenene til at udregne overtræksdagen (se faktaboks om tallene bag). Ved at stille et regnestykke op, som lyder nogen lunde sådan her: 365*(økologisk fodtryk/biokapaciteten), finder man frem til det antal dage, som det tager et land at opbruge sine naturlige ressourcer.

Der findes forskellige metoder til beregningerne, og der er også forskellige faktorer, som spiller ind i hele klodens forbrug.

TALLENE

Tallene for det økologiske fodtryk og biokapaciteten finder man på Global Footprint Networks hjemmeside.

For eksempel kan man også se på vores udledning af drivhusgasser. Verdens alt for store udledninger af CO2 og andre drivhusgasser er en væsentlig grund til, at vi så hurtigt når ”overtrækdsdagen”; men selvom de globale drivhusgasudledninger ikke er steget væsentligt de seneste år, går der stadig kortere tid, til vi når ”overtræksdagen”. Det skyldes, at vi stadig ødelægger mere natur, og fordi vi trækker mere og mere på forskellige ressourcer, ifølge VedvarendeEnergis politiske koordinator Gunnar Boye Olesen.

TEST DIT OVERTRÆK

Tag selv testen og se, hvornår din personlige Overshoot Day er. Skal der laves forbedringer, eller forbruger du, så det passer klodens tempo?

Find testen på footprintcalculator.org

Verdens største koralrev svinder ind

I år er overtræksdagen rykket længere frem i forhold til sidste år. 2. august blev datoen for 2017. I 2016 lå den seks dage senere, nemlig d. 8. august. Verden forbruger mere, end hvad der gendannes af naturens ressourcer. Det kommer til udtryk rundt omkring i verden, hvor man eksempelvis ser forøget skovrydning flere steder, blandt andet i Brasilien, på grund af soyaproduktion. Og forurening af havene er skyld i, at verdens største koralrev, Great Barrier Reef, svinder ind, ifølge WWF Verdensnaturfonden.

Test dit eget forbrug af og find din personlige Overshoot Day i faktaboksen, eller klik her for videre inspiration til, hvad du kan gøre for at hjælpe med at rykke Jordens Overshoot Day.

Josefine Aude Raas er freelancer for RÅSTOF.

Relaterede artikler

Test dit personlige klimaaftryk på to minutter Nu kan du på blot to minutter få overblik over dit personlige klimaaftryk. VedvarendeEnergi har nemlig udviklet en simpel klimaberegner.
At vinde langsomt er det samme som at tabe Anmeldelse af Jørgen Steen Nielsens bog: Som gjaldt det livet – til den nye Klimabevægelse.
Nyt format erstatter Råstof i 2020 Denne udgivelse af Råstof er sidste nummer af VedvarendeEnergis klimamagasin, og Råstof nedlægges ved udgangen af dette år.

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C

www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.