Energi til en ø

Den 1.oktober er det tre år siden Naturstyrelsen gik i gang med at kortlægge mulighederne for at gøre Livø selvforsynende med energi. Den lille Limfjordsø har gennem tiderne haft mange typer af foretagsomhed. Mest kendt er Livø for at have været hjemsted for en af de Kellerske institutioner, hvor vagabonder og afvigende personer blev anbragt. I en periode tidspunkt var det vietnamesiske bådflygtninge, der boede på Livø. I disse år er Livø ved at blive kendt for sine økologisk dyrkede produkter. Og om et års tid vil man kunne slå på den store gongong og erklære Livø som en selvforsynende ø med energi. Vel at mærke uden lænkning til elnettet inde på fastlandet ved Rønbjerg 20 minutters færgefart fra Livø.

Rygraden
De mange bygninger på Livø har helt tilbage fra den Kellerske tid været bundet sammen af et fjernvarmesystem. Dette net var imidlertid fuldstændig nedslidt. Derfor var det en kæmpebeslutning at forny de 1,2 kilometer fjernvarmeledninger. Men det er gjort nu.

Energiforsyningen foregår nu ved solceller (215 m2 anbragt på en af avlsbygningerne). En 25 kW vindmølle fortrinsvist til drift af avlsgården. Tre dieselgeneratorer hver på 36 kW. For at kunne køre optimal drift dertil en 67 kW elkedel samt en akkumulatortank til varmt vand.

”Det drejer sig om at køre så lidt som muligt med diselgeneratorerne og det eksisterende fastbrændselsfyr,” siger Birgitte Palle, der gennem årene har været projektleder på energiprojektet.

Alt i alt er der nu etableret et integreret varme- og elsystem.

Alt er etableret med kendt teknologi. Det drejer sig om hyldevarer.

Illustration: Naturstyrelsen.

Prioritering
Ideen i energisystemet er, at vindmøllen har forrang til at komme af med al den energi, den kan levere. Derpå træder solcellerne til og sidst dieselgeneratorerne. Det er jo den fossile energi, der skal udfases. Som et sidste skud på stammen er der netop i sidste uge blevet introduceret et batteri, som er ved at blive trimmet.

”Vi ville gerne kunne regulere vindmøllen trinløst, men gør det i fire trin. Da Livø ikke er knyttet til elnettet inde på fastlandet, skal frekvensen reguleres på stedet,” siger Birgitte Palle. Dette er usædvanligt og dermed et af de felter, hvor man kan høste unikke erfaringer.

Det varme vand indgår også i energireguleringen. Det sker ved at varmt vand opbevares i en akkumulatortank, som er en del af fjernvarmesystemet. Så batteriet og akkumulatortanken udgør lagringsmulighederne.

Det integrerede el- og varmesystem har således mange forskellige elementer i spil samtidig for at gøre Livø uafhængig af at skulle udligne overskud eller underskud af energi med fastlandet.

”Der hvor vi er nået til nu, er at arbejde på at få alle de her elementer til at køre sammen i en overordnet styring,” konstaterer Birgitte Palle.

Uden mandskab på stedet
Denne styring skal så vidt muligt foregå automatisk. Sol og vind er allerede en del af den automatiske styring. De byder hver for sig ind på nettet. Vind først. Elkedlen anvendes til at tage det overskud, der måtte være. ”Og det fungerer,” lyder det tilfreds fra projektlederen.

Vindmøllen er først blevet en del af systemet for meget nyligt og er ved at blive trimmet til at kunne indgå optimalt.

Hvad gør man når systemet kører automatisk, og der så alligevel sker noget uforudset?

”Vi har fortsat mulighed for at gå ind og foretage en manuel styring. Hele systemet er bygget sådan op, at der er dataloggere anbragt mange steder i systemet. Fra vindmøllen, fra solcellerne, fra dieselgeneratorerne og fra batteriet, elkedlen og akkumulatortanken. Det registreres tillige på forbrugssiden, hvor meget varmt vand og hvor meget el, der bruges. Det hele samles i en masterregistrering, der sendes op i dataskyen, hvorfor det kan reguleres manuelt, ikke nødvendigvis af personale på Livø. Eventuelle indgreb kan ske over nettet.”

Kommunikation
Målet er at vise, at det kan lade sig gøre at køre et energisystem i ødrift. Sammenlignet med Samsø, som er en energimæssigt selvforsynende ø, så er Samsø koblet til det globale net. Men både på Samsø og på Livø er der muligheder for at erfaringerne kan komme ud at flyve til andre af verdens øsamfund. Dette er dog ikke noget som Naturstyrelsen vil stå for, men måske de partnere, der er knyttet til projektet. Det drejer sig om COWI, Intego og to institutter fra Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik og Institut for Energiplanlægning.

Sidstnævnte institutter har beregnet, at der på årsbasis vil være et energiforbrug på 390 MWh. Det skyldes i særdeleshed det ujævne forbrug, der er på Livø, hvor der kun er 14 fastboende med yderligere ca. 30.000 turister i løbet af året. Dermed er der langt det største varmtvandsforbrug om sommeren

For at få den optimale energibalance overvejede man tre løsninger. 1. 125 m2 solfangere til produktion af varmt vand. 2. 10 kW varmepumper og 3. at satse på fastbrændselsfyret.

Overraskende nok var solfangerne ikke det optimale. Men det var varmepumpen. Dermed kan man begrænse brugen af oliekedelen i 2 måneder. At bruge diesel til at drive varmepumpen til afbalancering af energien er en overlegen løsning. Også selv om det drejer sig om en fossil energikilde.

Man skal heller ikke være mere hellig end Vorherre!

Fakta:

Projektet ejes af Naturstyrelsen og en række samarbejdspartnere: COWII, Intego og AAU.

Projektet er finansieret 60% af EUDP og 40% Naturstyrelsen.

Samlet beløb: 10 mill. Kr. for hele perioden.

Projektet vil være afsluttet 1. oktober 2019.