Nedtællingen er begyndt for atomkraft i EU
Af Hans Pedersen
Gennem foreløbig 33 år har Danmark gennem EU betalt til ”den mulige dannelse og udvikling af en kerneenergiindustri.” Og det gør vi stadig.
Hvis man som miljøorganisationen VedvarendeEnergi er imod atomkraft, er det en åbenbaring at se på de mange initiativer, der er i gang blandt EU-landene for at få afviklet atomkraften.
7 lande har plan om udfasning af atomkraft. Det gælder Sverige, Spanien, Tyskland, Schweiz, Belgien, Holland, Slovenien. Af disse lande er det kun Schweiz, der ikke har atomkraft.
3 lande har skrevet en fælleserklæring om, at EU ikke skal give atomkraft særbehandling: Tyskland, Østrig, Luxembourg. Sidstnævnte land har netop dannet en koalitionsregering bestående af liberale, socialdemokrater og grønne. I regeringsgrundlaget hedder det: ”De tre partier fastholder, at modstanden mod atomkraft skal fortsætte på nationalt, regionalt og europæisk niveau.”
5 lande arbejder for en revision af EURATOM-traktaten: Østrig, Sverige, Tyskland, Ungarn, Irland (Irland og Østrig har ikke atomkraft, red.). Og selv i Frankrig har en mindre NGO netop startet en kampagne for at afvikle EURATOM-traktaten.
”Vi ønsker en ophævelse af EURATOM-traktaten. Vi ønsker at gøre en ende på et politisk undtagelsesregime, som favoriserer atomkraft og hindrer udviklingen af de vedvarende energikilder.”
I Frankrig bliver debatten om EURATOM-traktaten en del af EU-valgkampen i maj 2019.
Danmark
Det samme vil kunne ske i Danmark, idet der netop er blevet registreret et beslutningsforslag i det danske folketing med samme ordlyd som henvendelsen til den franske præsident.
”Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at stoppe støtten til atomkraft i EU og arbejde for, at Euratom-traktaten ophæves” (Beslutningsforslag nr. B 54, fremsat 30. november 2018).
Debatten i folketinget om dette lovforslag forventes at finde sted i begyndelsen af 2019 og vil rimeligvis tillige blive en del af den danske debat i forbindelse med EU-valget i maj 2019.
Pengene
Umiddelbart kan det virke forargeligt, at opgørelser over bevillinger til EURATOM-projekter og ITER (det internationale fusionsenergiprogram, red.) ikke er lettilgængelige. Det er de ikke, fordi de gemmer sig i de samlede forskningsprogrammer i Horizon 2020 og i det program, der skal afløse dette Horisont Europe, der kommer til at gælde for perioden 2021 til 2027. Sidstnævnte program har en bevilliget sum på 7,6 mia. EUR, hvoraf 2,4 mia. EUR er tildelt EURATOM.
Der er to udgifter til atomforskning i EU. Dels det internationale ITER-projektet i det sydlige Frankrig dels de løbende udgifter til EURATOM. For perioden 2021 til 2035 drejer det sig om 7,1 mia. EUR og 12 mia. EUR. Danmark betaler 1,8% af EU-budgettet. Det betyder, at Danmark i de kommende år skal betale i alt 156 mio. DKK om året til atomforskningen i EU.
Men det skal gentages, at tallene er usikre på grund af almindelig uoverskuelighed i EU’s opgørelser.
Traktaten
EU’s retsgrundlag er Lissabon-traktaten. EU ledes af kommisionen, stats- og regeringslederne og Europa-parlamentet, hvor der foregår en parlamentarisk debat.
EURATOM-traktaten er en selvstændig traktat uden den samme parlamentariske kontrol, som foregår i EU-parlamentet. Parlamentet kan kun sige sin mening men kan ikke stemme om afgørelser i EURATOM-traktatens regi.
Formålet med EURATOM-traktaten er at skabe ”de nødvendige betingelser for den mulige dannelse og udvikling af en kerneenergiindustri” (Artikel 2 i EURATOM-traktaten). Dette sker gennem støtte til forskning og ved at godkende, at nationale regeringer kan yde statsstøtte til atomkraft.
Tidligere forsøg på at ændre eller ophæve EURATOM-traktaten er endt i en blindgyde, fordi man først skulle finde ud af, hvad der skal bevares, og hvad der skal pilles ud af EURATOM-traktaten!
Et praktisk eksempel på magtudfoldelsen i regi af EURATOM-traktaten er, at de nationale bevillinger til Hinkley Point i England var afhængig af, at EURATOM accepterede en låneramme for de nationale bevillinger. Og dette altså helt uden demokratisk debat, da en sådan ikke finder sted i EURATOM regi. EURATOM-traktaten er en anakronistisk og absurd konstruktion i vores tid.
Østrig har tidligere forespurgt EU-kommissionen, om et land kan forlade EURATOM-traktaten. Det har anerkendte jurister analyseret og er nået til, at det kan et land godt også uden – som UK – at forlade det samlede fællesskab.
EU-lande med atomkraft og uden:
Med: UK, Belgien, Holland, Frankrig, Rumænien, Ungarn, Slovakiet, Finland, Bulgarien, Slovenien, Tyskland, Sverige, Tjekkiet, Spanien.
Uden: Cypern, Østrig, Italien, Danmark, Malta, Letland, Litauen, Polen, Island, Portugal, Grækenland, Estland, Luxembourg, Kroatien, Irland.
”Vi ønsker at gøre en ende på et politisk undtagelsesregime, som favoriserer atomkraft og hindrer udviklingen af de vedvarende energikilder”.
Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.