Forstå PSO-afgiften på fem minutter
Af Benjamin Schultz
PSO-afgiften er blevet et brandvarmt emne i løbet af foråret og vil måske indgå i den kommende finanslovsforhandling i efteråret. Men hvad er PSO? Hvorfor har der været kritik af den, og hvordan kommer dens fremtid til at se ud? Vi har spurgt VedvarendeEnergis politiske koordinator, Gunnar Boye Olesen, om en vurdering af emnet
Hvad er PSO?
”PSO eller Public Service Obligation, er en betaling oveni den almindelige pris for el. Afgiftens hensigt, er at dække en række formål inden for energiområdet. Det er samme princip som den Public Service vi betaler via licensen til tv og radio. PSO-afgiftens formål er tredelt, hvor den giver en økonomisk støtte til vedvarende energi, sikrer opretholdelse af kapacitet af decentral kraftvarme, og endelig støtter forskning inden for energiområdet. PSO’en bliver fastlagt hvert kvartal alt efter, hvad man forventer, der vil blive brug for i den kommende periode. ”
Hvorfor svinger PSO’en?
”PSO-afgiften skal dække de tariffer som vedvarende energiproducenter er blevet lovet de første år af anlæggenes levetid. Det betyder, at den skal sikre den faste pris, som havmøller og biogasanlæg får. Men da elprisen svinger op og ned efter det internationale elmarked, bliver PSO-afgiften reguleret herefter, så den faste betaling kan opretholdes. Det vil sige, at når elprisen er meget lav, bliver PSO-afgiften højere, og når elprisen er høj, bliver PSO-afgiften lavere. Samlet betyder dette, at svingningerne i elpris + PSO bliver mindre end variationerne på elmarkedet. ”
Hvem betaler til PSO-afgiften?
”PSO betales af alle el forbrugere i Danmark. Dog har de største el forbrugere, virksomhederne, fået en reduktion af PSO. Den danske elpris svinger nemlig næsten som den norske og svenske elpris, og efterhånden også som den tyske. Så for at en elforbrugende dansk virksomhed skal kunne konkurrere med tilsvarende norske eller svenske virksomheder, har man givet dem en meget lav PSO. De andre virksomheder som ikke er særlig konkurrenceudsatte, er ikke omfattet af denne ordning (Klimarådet har dog for nyligt konkluderet at yderligere 4% af virksomhederne er konkurrenceudsatte). ”
Hvor mange penge er der tale om?
”Beløbet omhandler adskillelige milliarder kroner om året. De sidste tre år har PSO’en været stigende, fordi der har været udbygninger af vedvarende energi. Eksempelvis har vi haft den meget dyre havmøllepark ved Anholt. Desuden er der en betaling til decentrale kraftvarmeværker, som forsvinder i 2018. At PSO-afgiften er steget skyldes også, at vi har en historisk lav elpris. Nu er elprisen dog ved at stige igen på det nordiske elmarked, og derfor falder PSO-afgiften igen allerede i tredje kvartal af 2016. ”
Hvorfor har der været kritik af PSO?
”Kritikken af PSO’en skyldes, at den de seneste år er blevet så stor (og elprisen lav), så den udgør en væsentlig del af erhvervslivets elregning – selvom nogle, som før nævnt, har fået en reduktion af afgiften. Erhvervslivet er derfor kommet med en kritik, der går på, at PSO’en er konkurrenceforvridende i forhold til nabolandene, hvor man ikke betaler så meget PSO. Dog har Tyskland en tilsvarende ordning, så faktisk betaler de ligeså meget som os.
Et andet kritikpunkt kommer fra Dansk Energi, der mener, at el er for højt beskattet. Det er korrekt, når man sammenligner med olie og gas. Dette skyldes, at vi for år tilbage har omlagt skatten efter miljøbelastning for de forskellige energiformer, hvor el plejede at være den mest miljøbelastende. Da el nu er en renere energiform end gas og olie vil Dansk Energi have afgiften sænket. Men da regeringen har indført afgiftstop, er der ikke umiddelbart mulighed for at regulere afgiften ned, og måske sætte andre afgifter op. Derfor ser Dansk Energi gerne, at PSO’en bliver omlagt til indkomstskatten, hvilket svarer til at reducere afgiften. ”
”Problemet ved at PSO-afgiften kommer med i en finanslov er, at det kun bliver de almindelige forbrugere der kommer til at betale”, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi
Hvad er problemet ved at lægge PSO ind i en finanslov?
”Problemet ved at PSO-afgiften kommer med i en finanslov er, at det bliver de almindelige forbrugere, som kommer til at betale. Vi får en skat, hvor erhvervslivet ikke er med til at betale for vores vedvarende energi. Regeringen har foreslået at lægge afgiften over på indkomstskatten, hvilket Dansk Energi og Dansk Erhverv støtter. Resultatet bliver, at erhvervslivet slipper for at betale for den vedvarende energi, hvilket umiddelbart kan give dem en større profit. Samtidig har der været et forslag om, at det kun er bundskatten der skal øges, så man kan sige, at forslaget vender den tunge ende nedad. Det bliver alle skatteydere, der kommer til at betale, og dem med de høje indtægter skal ikke yde ekstra. ”
Hvad tror du der sker med PSO-afgiften?
”Lige nu står diskussionen mellem to forslag: Enten at omlægge PSO’en til indkomstskatten eller at vi beholder PSO’en som et tillæg til elprisen. Hvis vi vælger den sidstnævnte løsning, skal vi indføre en regel om, at vi må fordele den danske støtte til vedvarende energi med andre lande, som samtidig fordeler deres støtte med os. Det er allerede en ordning, som Tyskland har vedtaget. Det betyder at danske vedvarende energianlæg kan opføres med tysk støtte, og et tysk anlæg kan opføres med dansk støtte. Dog er der en begrænsning af, hvor meget af støtten der bliver åbent på denne måde. I praksis vil kun en lille del af den danske vedvarende energistøtte, kunne komme til Tyskland.
Men situationen er åben, og begge løsninger har både fordele og ulemper. Vi mener dog i VedvarendeEnergi, at det er et sundt princip, at forbrugeren betaler for den vedvarende elproduktion, selvom vi anerkender, at elafgiften er for høj. Men man skal adressere den høje elafgift ved at omlægge den, i stedet for at omlægge PSO-afgiften til indkomstskatten. ”
Benjamin Schultz er i feltstudium hos VedvarendeEnergi
Jens Larsen
| #
Helt enig. Problemstillingen er dybt alvorlig for hele VE-udbygningen i Danmark. Det er yderst problematisk hvis PSO ryger over i indkomstskatten. En stor fare er at PSO niveauet kan blive en kastebold i det politiske spil ved finanslovsforhandlingerne. Hvis der opstår usikkerheder om rammebetingelserne kan VE-udbygningen ikke finansieres, derfor er der brug for langsigtede politiske aftaler. Vi har allerede set at nogle af de store aktører har meldt at de vil trække sig ud af Danmark, da regeringen har skabt usikkerhed om de kystnære havmølleparker. Tilsvarende vil andre sektorer går i stå, hvis PSO-problemet ikke løses på rimelig vis. Finansministeren kan så spare penge på den korte banen, men den langsigtede Energiplan vil blive lagt i mølpose. Måske er det i virkeligheden regeringens formål og det er for usselt !!
Reply