Gamle mursten
Af Hans Pedersen
Moderne genbrug af gamle mursten er både energibesparende og smukt. Det er kun en brøkdel af murstenene fra nedrevne bygninger, der anvendes.
Det drejer sig om kalkmørtel. Hvis et hus er muret op af mursten, der er bundet sammen af kalkmørtel, kan stenene sidenhen genbruges. Sådan har det været med bygninger, der er bygget i perioden fra 1900 til 1960. Derefter var det andre bindemidler, der blev anvendt og bygninger opført efter 1960 kan alene anvendes til vejfyld efter endt brug.
Det er således en hovedopgave at få ændret bindemidlerne i byggeriet, således at materialerne fremover vil kunne genanvendes.
Mængderne
Og det er store mængder, det drejer sig om. Energistyrelsen har beregnet, at der er 47 mio. mursten til rådighed hvert år ved nedrivning af gamle bygninger. Af disse genanvendes blot 4 mio. netop nu.
”I 2084 kan denne skole brydes ned og genanvendes på grund af, at der er anvendt kalkmørtel.”
Claus Juhl Nielsen, direktør for firmaet Gamle Mursten
Ideen med at genanvende gamle mursten hviler på almindelig snusfornuft: Der er anvendt ganske megen energi til at brænde murstenene. Spørgsmålet er så, hvor meget energi skal der anvendes i forbindelse med at rense stenene. Det regnestykke går fint op. Det kan betale sig at transportere stenene 900 km, før CO2-udslippet ved transporten gør dette regnestykke negativt.
Eksempler
Ved Odense nye silopakhus blev der genbrugt 120.000 mursten og sparet 60 ton CO2. 35.000 gamle håndlavede mursten fra en gård ved Haderslev blev genanvendt i en moderne villa ved Øresund. CO2-besparelse 17,5 ton.
Claus Juhl Nielsen, der er direktør for firmaet Gamle Mursten i Svendborg, fortæller om Vanløse skole, der netop er blevet genopbygget med gamle mursten: ”I 2084 kan denne skole brydes ned og genanvendes på grund af, at der er anvendt kalkmørtel.”
Den glade robot
For at undgå at der går alt for mange rygge til, anvendes der robotter ved sortering og trykprøvning af murstenene. På fabrikken i Svendborg kan der renses 5-6.000 sten i timen. Ved genbrug af stenene fra den gamle Frederiksbjerg Skole i Aarhus, strejkede robotten imidlertid. Årsagen var, at selv om der gennem tiderne har etableret sig en norm for, hvor stor en mursten skal være, så er der alligevel forskelle. Og da robotten skulle tage de sædvanlige 8 sten ad gangen, strejkede robotten fordi disse mursten var en anelse for store. I det tilfælde var det ikke fagforeningen, der blev tilkaldt men en it-kyndig. ”Så vores robot blev glad igen og leverede de 400.000 mursten, der er blevet anvendt til Frederiksbjerg skole,” fortæller Claus Juhl Nielsen.
Og så er det smukt at anvende de gamle mursten, konstaterede jeg ved selvsyn, da jeg besøgte Frederiksbjerg Skole. Murstenene er i sin tid blevet brændt i en ringovn, hvilket har givet leret en række variationer, der kommer til gensyn i nye kombinationer i den nyopførte skole, hvor alle stenene stammer fra den skole, der tidligere lå på stedet.
Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.