Gas og geopolitik i Slovakiet

Paris-aftalen et momentum for Slovakiet

Presset fra formandskabet har uden tvivl været en drivkraft for Slovakiet i forhold til ratifikationsprocessen. Slovakiet blev således også det 4. land i EU, der ratificerede aftalen. Det skete tilbage i september. Den slovakiske miljøminister, László Sólymos, lagde i den forbindelse heller ikke skjul på, at det skulle sætte et eksempel for de resterende medlemslande, samt at ratifikationen var en nøgleprioritet for formandskabet. Efterfølgende har Slovakiet fokuseret på at få EU til at ratificere aftalen i en hurtig proces inden ratifikationsprocessen automatisk blev igangsat via bestemmelsen, der krævede ratifikation fra 55 lande svarende til 55 % af den globale drivhusgasudledning. Intentionen om, at EU skulle vise lederskab og være iblandt de første til at ratificere aftalen, blev således i stedet et kapløb med tiden om overhovedet at nå med i gruppen af lande, der kickstartede processen. For Slovakiet har det derfor været helt centralt at udvise lederskab i forhold til at skubbe processen, og ratifikationen af aftalen vil uden tvivl stå som en succes for slovakkerne, når formandskabet skal skitseres i retroperspektiv. Dette til trods for, at Slovakiet ikke normalvis er en af frontløberne inden for klimaindsats.

På grund den store import af gas er Slovakiet også et af de mest gas-afhængige lande i EU, og importerede i 2012 ikke mindre end 97% af al gas fra Rusland.

Slovakisk bæredygtighed?

Ud over Paris-aftalen har Energiunionen ligeledes været en prioritet for Slovakiet. Dette hænger bl.a. sammen med, at Slovakiet importerer næsten alt olie og gas fra én kilde, nemlig Rusland. Slovakiets energimiks består primært af olie, naturgas og atomkraft og kun en mindre, men voksende andel, af vedvarende energi. Vandkraft er den mest udbyggede vedvarende energikilde i landet, men rummer endnu også et stort uudnyttet potentiale. Herudover spiller biomasse også en stor rolle, da hele 40% af Slovakiet er dækket af skov. Der er derfor også en voksende bekymring og opmærksomhed i landet for bæredygtig forvaltning og produktion af biomasse.

På grund den store import af gas er Slovakiet også et af de mest gas-afhængige lande i EU,  og landet importerede i 2012 ikke mindre end 97 % af al gas fra Rusland. Det har derfor heller ikke været med reduktion af drivhusgasser for øje, men i særlig grad energiforsyningssikkerhed, der lægger bag Slovakiets prioritering af Energiunionen. Grundet den store gasimport er Slovakiet nemlig sårbar i forhold til Ruslands magt over gashanerne, hvorfor Energiunionen for Slovakiet handler om at reducere denne afhængighed. Dette er ligeledes en sten i skoen for Slovakiet i forbindelse med det planlagte gasprojekt Nord Stream 2 (NS-2), som det russiske selskab Gazprom, verdens største udvinder af naturgas, står bag.

Nord Stream
Som navnet antyder, så er der også et Nord Stream projekt 1. Navnet dækker over 1200 kilometer gasrør, der pumper gas fra Rusland, og gennem 5 territorialfarvande til Tyskland, hvorfra en del distribueres videre til andre lande i Europa. NS-2 er således et projekt, som skal udvide det eksisterende gasnetværk med en fordobling af gaskapaciteten, så den i fremtiden når op på 110 mia. m³ gas. For Tyskland betyder det, at landet vil blive en endnu større gas-hub for resten af Europa, men Tyskland har også brug for den ekstra tilførte gas som supplement for den energi, der forsvinder med nedrustningen af landets atomkraftværker. Derfor har Tyskland advokeret kraftigt for projektet. Men med projektet vil det være muligt for Gazprom at føre gassen uden om Ukraine, og samtidig vil det styrke Gazproms position yderligere i Europa. Samtidig vil det ramme Ukraine og Slovakiet økonomisk hårdt, da landene i dag modtager transitgebyrer på flere hundrede millioner af dollars årligt fra Rusland for at lede gas gennem deres territorier til resten af Europa. En del som der med NS-2 projektet ikke længere vil være behov for.

Det vil således også styrke et Rusland, der har været hårdt ramt af EU’s sanktioner siden annekteringen af Krim-halvøen. Netop derfor er USA også stærkt modstander af projektet sammen med en række central- og østeuropæiske lande. Samtidig mener USA, at Rusland vil bruge projektet til at klemme Ukraine yderligere. Gasprojektet er derfor blevet storpolitik og har ført til yderligere splittelse i EU, samt stillet spørgsmålstegn ved Energiunion, hvis formål netop skulle være at styrke den interne integration og ikke at øge gasafhængigheden til Rusland. Gazprom afventer lige nu en godkendelse fra EU, samt godkendelser fra 5 lande, hvis søterritorier i Østersøen gasrørledningerne vil gå igennem. Her i blandt Danmark som næste år skal tage stilling til projektet. Imens slutter Slovakiets mulighed for at sætte ekstra pres på projektet i forbindelse med, at Malta overtager EU-formandskabet.

Hvad er Energiunionen?

Se her en tematisk video om Energiunionen – en af EU’s topprioriteringer. Opbygningen af Energiunionen vil hjælpe til at fremme EU’s økonomiske vækst, forbedre Europas energisikkerhed og bekæmpe klimaændringer.
Energiunionspakken har til formål at garantere sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser for Europa og dets borgere. Specifikke tiltag omfatter 5 centrale områder, bl.a. energisikkerhed, energieffektivitet og dekarbonisering.
(Kilde: www.europa.eu)