RÅSTOF 2, 2017: Goddag til selvkørende biler – farvel til trængsel?
Af Benny Christensen
Der er nogenlunde enighed om, at man skal frem til 2050-60, før 100% selvkørende biler helt har overtaget vejene. Til gengæld er der meget forskellige bud på, hvad de vil betyde for trafikudviklingen.
Allerede for 4-5 år siden viste flere analyser i USA, at både bilsalget og bilparken ville blive kraftigt reducereret, hvis bilerne blev selvkørende. Derfor har bilfabrikkernes begejstring for de ”autonome” biler også været til at overse. Det var først, da det så ud til, at Google eller andre uden for branchen kunne komme til at styre udviklingen, at bilproducenterne hoppede med på vognen. Hvis de vil have styrket optimismen, kan de måske hente trøst i den danske debat.
Mere ”kvalitetstid” i bilen
I januar i år konkluderede Ingeniørforeningen IDA i en analyse med mange tal og masser af begejstring, at der for Danmark er et ”stort økonomisk potentiale i selvkørende biler”. Beregningerne viser, at allerede i 2030 kan der være en årlig ”samfundsmæssig” gevinst på 3 mia. kr. – og den vokser til næsten 20 mia. i 2055. Man noterer, at det sidste tal er mere end det dobbelte af den årlige økonomiske gevinst ved Storebæltsbroen.
Ligesom ved planer om bro- og vejprojekter er det bl.a. transporttiden, der giver den påståede gevinst. Denne gang er det dog ikke tidsbesparelsen, der sættes penge på – men ”kvaliteten” af transporttiden.
Halvdelen af de 20 mia. kommer fra ”lavere tidsomkostninger ved transporten”, fordi man undervejs kan foretage sig noget mere fornuftigt end at holde i rattet. Man regner her med en moderat form for ”autonomi” (niveau 3), hvor bilens fører med kort varsel kan overtage rattet.
Den anden halvdel af gevinsten kommer ved reduktion af ulykker. Ikke blot fordi man undgår ulykker ved spritkørsel, bilister der falder i søvn eller kører for stærkt. Men også fordi den selvkørende bils ”reaktionsmønstre potentielt kan blive mere rationelt funderede. Sidstnævnte kan fx gøre sig gældende i forbindelse med påkørsel af små dyr, hvor det kan være bedre at påkøre frem for at forsøge en undvigemanøvre”.
Slut med færdselspoliti og ”rambuktyverier”
Desuden har analysen et meget kreativt katalog over alle de andre gevinster, der ikke er med i de 20 mia. – men som vil komme med fuld styrke, når man får 100% autonomi, hvor rattet forsvinder helt (niveau 5). Det betyder, at bl.a. kørelærere, parkeringsvagter, og færdselspoliti kan undværes. Der vil også kunne spares på det øvrige politi og på domstolene, fordi ”fraværet af et rat kan fx føre til færre bil- og rambuktyverier, da gerningsmænd vil have svært ved at få bilen til at afvige fra dens foreskrevne anvendelsesmuligheder (uden adgang til avanceret udstyr og viden om hacking)”.
Selvkørende biler kan altså give mindre risiko for smadrede butiksruder. Til gengæld savner man et kvalificeret bud på, hvilke trusler, der kan komme mod de autonome systemer i bilerne fra kriminelle elementer med mere viden om hacking end rambuktyvene.
Ingen løsning på trængselsproblemerne
Der regnes heller ikke på den gevinst, de nye biler kunne give ved bedre udnyttelse af bilparken gennem delebilordninger, samkøring og mere differentieret bilvalg. Der henvises til et studie fra Stockholm, der viser, at en enkelt selvkørende bil kan erstatte ca. 14 personbiler. Men det nævnes ikke, at det forudsætter en høj grad af samkørsel og accept af op til 30% længere rejsetid. Hvis disse forudsætninger ikke er tilstede viste studiet, at selvkørende biler, der ”hidkaldes” (som det hedder hos IDA) af individuelle brugere, blot ville skabe mere trængsel.
Allerede for 4-5 år siden viste flere analyser i USA, at både bilsalget og bilparken ville blive kraftigt reducereret, hvis bilerne blev selvkørende. Derfor har bilfabrikkernes begejstring for de ”autonome” biler også været til at overse.
En fodnote til allersidst i IDA-analysen fortæller også, at der ikke er udsigt til færre biler på vejene: ”Generelt kan det også tænkes, at en bedre udnyttelse af transportkapaciteten samlet set vil føre til en reduktion i det samlede antal køretøjer på vejene. Denne effekts størrelse er dog usikker, da den formentlig vil blive (mere end) modvirket af den udvidelse af vognparken, som en øget efterspørgsel efter transport medfører”.
Her er man helt på linje med Vejdirektoratet, der har regnet ud, at selvkørende biler vil forøge trængslen med 12% ud over den ”naturlige” vækst i trafikken. Så det medfører – ikke uventet – behov for flere veje.
Overflødige veje og farvel til privatbilismen
Mens man i Danmark ser frem til ”business as usual” med flere biler og nye motorveje, kan man heldigvis andre steder i verden finde visioner, der regner med helt andre konsekvenser af de selvkørende biler.
Tony Seba, der underviser på Stanford University i USA, og for et par år siden udgav bogen ”Clean Disruption of Energy & Transportation”, forventer, at alle nye biler i 2030 vil være helt eller delvist selvkørende (og naturligvis elektriske – drevet af sol- og vindenergi). Bilmarkedet vil blive reduceret med 80%, privat bilejerskab vil være forældet, og op til 80% af veje og P-pladser bliver overflødige.
På YouTube (se videoen ovenfor) kan man bl.a. se hans indlæg på Nordic Energy Summit i Oslo 16. marts 2016 og på hjemmesiden tonyseba.com kan man finde meget mere.
Benny Christensen er VedvarendeEnergis transportpolitiske medarbejder.
Ellen Odgaard
| #
Det er da fuld forståeligt, at bilister gerne vil have de samme goder som vi, der transporterer os med kollektiv transport, nemlig at transporttid kan anvendes til noget fornuftigt som at læse/arbejde, strikke, slumre, løse kryds og tværs, se film eller fodbold, spille kort eller et instrument (afhængig af ens medpassagerer). Så gør det ikke så meget at man anvender en del tid til daglig transport. Dog er der én ting de førerløse bilister ikke kan få med, nemlig den motion der ofte følger med kollektiv transport som gang eller cykling til/fra bus/tog. Så der skal stadig bruges tid i fittness-center. Og man må forvente at de førerløse biler ikke kan køre over hastighedsgrænsen, så det bliver ret surt at være bilist. Og bilerne med 1 passager i hver fylder jo lige meget – 28 gange så meget som en buspassager og 68 gange så meget som en togpassager og dertil gennemsnitlig 4 P-pladser pr bil.
Reply