En grøn dør ind til Danmark

Fra ung i Eitrea til ung i Danmark: Klimaforandringer krydser grænser

I Furesø Kommune, en kommune lidt nord for København, har oktober og november måned være særligt grøn for nogen borgere og unge mennesker. Igennem de to måneder har uge frivillige fra UngEnergi mødtes med en lille gruppe unge flygtninge for at diskutere bæredygtighed, klimaforandringer og grønne vaner. Samtidig har de unge flygtninge modtaget undervisning i energibesparelser og fået inspiration til bæredygtige vaner.

De unge kommer fra lande som Eritrea og Somalia – begge lande, som FN har udpeget som særligt sårbare over for klimaforandringer, både lige nu og i fremtiden. Både Eitrea og Somalia er lande som er afhængige af landbrug, og som risikerer både flere tørkeperioder og oversvømmelser af eksempelvis landbrugsarealer. De unge, som nu bor i Furesø, kommer derfor fra lande, hvor klimaforandringerne slår igennem på en helt anden måde end her i Danmark. I modsætning til både Eritrea og Somalia er Danmark tværtimod en del af de lande, som med vores høje forbrug, har ansvaret for de klimaforandringer, som får konsekvenser for nuværende og kommende generationer af unge i både Eritrea og Danmark.

Det er altså ikke de unge mennesker fra Eitrea og Somalia, der bærer ansvaret for klimakrisen. Det er heller ikke gruppen af flygtninge, som har et alarmerende højt energiforbrug i Danmark. De har, i modsætning til mange danske unge, tværtimod ofte et småt månedligt rådighedsbeløb. Netop derfor kan de have særlig gavn af uddannelse i energibesparelser og grønne vaner. Fordi de herigennem kan opnå økonomiske besparelser, og samtidig en viden om, hvorfor det er vigtigt at handle bæredygtigt i et klima-perspektiv.

En af de frivillige fra UngEnergi, Pha Khem, beskriver desuden, hvordan projektet kan fungere som et vigtigt socialt element for de unge flygtninge, som måske oplever en grad af social isolation i deres nye hjemland. I dette tilfælde, Danmark.

De unge i UngEnergi og de unge fra bl.a. Eritrea og Somalia har desuden forskellige perspektiver og oplevelser af klimaforandringer, men med samme udgangspunkt som netop unge mennesker, vil begge grupper komme til at opleve konsekvenserne af klimaforandringerne slå igennem globalt. Ved at mødes i et grønt fællesskab, kan oplevelsen således blive lærerig for begge parter.

Projektet kan desuden medvirke til, at gruppen af unge flygtninge får øjnene op for muligheder og nye veje, som de ikke tidligere kendte til, eller ikke havde modet til at udforske. Fællesskabet kan eksempelvis starte en interesse for grønne uddannelser inden for miljø eller vedvarende energi. Den grønne økonomi udgjorde i 2015 cirka 70 milliarder kroner, og det er en grøn eksport som forventes at stige i fremtiden. Ved at inkludere flygtninge i projekter med grøn oplysning, kan man således gøre dem til en del af det danske grønne fællesskab.

Grøn oplysning kan åbne flere døre

Der er ingen tvivl om, at en gruppe som flygtninge har mange andre ting at tage sig af end lige at engagere sig i kampen mod klimaforandringerne, når de kommer til Danmark. Mange flygtninge har traumatiske oplevelser med i bagagen, de skal lære et helt nyt sprog, og oftest skal de etablere et nyt netværk helt fra bunden. Men med projekter lig det i Furesø Kommune er der potentiale for, at man kan binde social inklusion, økonomisk selvhjælp sammen med viden om energibesparelser og grønne vaner. Vaner som er nødvendige for at skabe en bæredygtig verden og spare på klodens ressourcer. Det er trods alt dén verden som vi, uagtet om man kommer fra Eitrea eller Danmark, deler med hinanden.

Hvorvidt projektet i Furesø Kommune vil medføre, at de nye borgere vil tænke mere ’grønt’ i deres fremtidige valg og vaner vil tiden vise. Men i oktober og november måned blev der skabt et fællesskab og en midlertidig, men spirende grøn bro mellem unge mennesker, der ellers ikke ville have mødt hinanden.