I DEO’s antologi ”Kan EU redde klimaet?” giver fire forfattere en omfattende indsigt i EU’s klimapolitik. Bogen er skrevet så letlæseligt, som man nu kan, når man skriver om EU.

Hvis videnskab er at tælle, er Kjeld Hansen en god videnskabsmand. Han er gået antallet af fredningssager, der er registreret i Danmark, efter.

Alle ved, at Antarktis sveder. Men hvor meget? Og hvor hurtigt det går? I juli-nummeret af National Geographic er det Pine Island Isshelf, der er eksemplet. Den er 400 meter tyk, men har mistet 45 m. i tykkelse i perioden 1994 til 2012.

På P1-radio kan man for tiden høre klimamagasinet ”Sidste mand slukker lyset”. Udsendelserne er nytænkende, fordi de forsøger at gøre klimaforandringer og grøn omstilling vedkommende samtidig med, at de bevarer en faglig tyngde.

Nødråb fra Marshalløerne. Klimapoesi fra en øgruppe, der har klimaændringerne helt inde på livet.

Peter Høegs berømte Frøken Smillas fornemmelse for sne er genremæssigt, hvad vi i dag vil kalde for en Cli-fi-roman. Altså en klima-fiktion. Men det begreb kendte verden ikke til i 1992, da bogen kom til verden. Siden årtusindeskiftet har man på bogmesser kunne se genren vokse, så meget, at man på dette års bogmesse i København havde et helt afsnit kun forbeholdt Cli-fi bøger.

Kommunerne spiller en central rolle i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Alligevel er emnet generelt underbelyst i den offentlige debat, hvor fokus primært har været på nationale klimamål. Det forsøger bogen ”Klimaets Kommunale Tilstand” at gøre op med.

”Måske har vi bare den bedste regering, der kan købes for penge”, sagde Joseph Stiglitz, tidligere vicedirektør i Verdensbanken til Mogens Lykketoft i en privat samtale (i flg. DRs Supertanker, 20. april 2017, red.). Stiglitz refererede umiddelbart til amerikanske forhold, hvor ulighed og politikerlede har nået hidtil uanede højder.

Siden 1990 er der arbejdet på at afkoble udviklingen i bruttonationalproduktet og udledningen af drivhusgasser. I følge Danmarks Statistik ville udslippene af drivhusgasser fra danske erhverv have været 37 tons CO2-ækvivalenter større i 2015 end i 1990, hvis den havde fulgt stigningen i efterspørgslen af danskproducerede varer og tjenester. I stedet blev der tale om et fald på i alt 20,5 mio. tons.

Der er ja eller nej-beslutninger, og der er mere eller mindre beslutninger. Det står der i ”Skitse til alternativ energiplan for Danmark”, som blev udgivet i 1976 som modtræk til handelsministeriets redegørelse ”Dansk Energipolitik” som var udkommet samme år. Af Ja/Nej-beslutninger på den tid var opbygningen af et naturgassystem og indførelse af atomkraft. I begge tilfælde kan man ikke starte småt og så bygge ud.

Som dreng læste jeg helt selvfølgeligt som andre drenge om Jules Vernes udforskning af denne klode fra jordens indre og dybhavet til luftrummet over Nordpolen. Det er et åbent spørgsmål, om bøger kan redde verden, men specielt Vernes bøger er sprængfyldt med leksikalsk viden om denne klode.

Egentligt er det ejendommeligt, men debatten om vækst er ikke kommet ud af stedet. Den blev startet i 1972, hvor Romklubben – en række af verdens fremmeste virksomheder – udgav bogen ”Grænser for vækst.”

Midt i et venteværelse konstruerer skuespillerne Maibritt Saerens og Sidsel Agensø klimaets tilstand. Med kakerlakkostumer, stand-up og body-performance, drages publikum ind i en fortælling om klimaforandringernes konsekvenser, og menneskehedens ustabile fremtid: Hvis vi altså lader jordens temperatur stige med 4,8 grader gennem de næste 80 år. En fremtid, der byder på klimaflygtninge, øget vandstande, og epidemier.

Det første plusenergihus i Danmark blev bygget i 1978. Jean Fischer byggede det på Østfyn og udgav dokumentation for projektet i 1982. Huset blev bygget som en konkret reaktion på energikriserne i begyndelsen af 1970-erne.

”Finder vi ikke de langsigtede løsninger på adgangen til bæredygtig energi, lægger vi kimen til nye konflikter.” Disse alvorstunge ord i kapitlet om ”Vedvarende, billig og tilgængelig energi til alle” bliver efterfulgt af en kurve, der viser den verdenssucces, som Danmark kan fremvise ved at have fastholdt energiforbruget på samme niveau siden 1980

Frederik Madsen levede i 12 måneder udelukkende af kartofler og margarine. Han var hele tiden i fin fysisk form og i godt humør. Han var forsøgsperson på ”Laboratoriet og Kontoret for Ernæringsundersøgelser,” der blevet drevet af lægen Mikkel Hindhede.

OVE (nu VedvarendeEnergi) er blevet 40 år & blad no.1, 1. årgang udkom fra en kælder på Østerbro i 1975.

Læs om hvordan vi bliver nødt til at omstille vores fødevareproduktion, hvis vi skal kunne brødføde 9 milliarder mennesker i 2050.

Anmeldelse af bogen Uran og Rigsfællesskabet. Læs om den store konflikt i Grønland, hvor både politikere, befolkning, virksomheder og andre aktører er voldsomt uenige om uranudvinding.

Midt i et venteværelse konstruerer skuespillerne Maibritt Saerens og Sidsel Agensø klimaets tilstand. Med kakerlakkostumer, stand-up og body-performance, drages publikum ind i en fortælling om klimaforandringernes konsekvenser, og menneskehedens ustabile fremtid: Hvis vi altså lader jordens temperatur stige med 4,8 grader gennem de næste 80 år. En fremtid, der byder på klimaflygtninge, øget vandstande, og epidemier.

Det første plusenergihus i Danmark blev bygget i 1978. Jean Fischer byggede det på Østfyn og udgav dokumentation for projektet i 1982. Huset blev bygget som en konkret reaktion på energikriserne i begyndelsen af 1970-erne.

”Finder vi ikke de langsigtede løsninger på adgangen til bæredygtig energi, lægger vi kimen til nye konflikter.” Disse alvorstunge ord i kapitlet om ”Vedvarende, billig og tilgængelig energi til alle” bliver efterfulgt af en kurve, der viser den verdenssucces, som Danmark kan fremvise ved at have fastholdt energiforbruget på samme niveau siden 1980