Man kan kalde ham amerikansk litteraturs graverjournalist. Jared Diamond har gennem et snart langt liv skrevet et antal bøger, der alle koncentrerer sig om, hvordan verdens ressourcer har været afgørende for magten og overlevelsen i verden.
Ta-Nehisi Coates, der skriver om sociale og politiske spørgsmål for magasinet The Atlantic, har skrevet en personlig bog, der griber fat om et af de mest presserende spørgsmål i USA: race. Med 175 sider er bogen hurtig læst, men dens pointer vil vare for bestandigt og dermed sent blive glemt.
Den største ændring er den nutidige interesse i forretningsverdenen, hvor man nægter at være en del af denne globale ændring.” Det siger Robert Marshall, der er tidligere medlem af det islandske parlament og Nordisk Råd.
Alle ved, at Antarktis sveder. Men hvor meget? Og hvor hurtigt det går? I juli-nummeret af National Geographic er det Pine Island Isshelf, der er eksemplet. Den er 400 meter tyk, men har mistet 45 m. i tykkelse i perioden 1994 til 2012.
The Green New Deal blev i 2008 foreslået som en del af amerikansk lovgivning, der sigter mod at tackle klimaændringer og økonomisk ulighed. Navnet henviser til New Deal, et sæt sociale og økonomiske reformer og offentlige arbejdsprojekter udført af præsident Franklin D. Roosevelt som reaktion på den store depression i 1930-erne.
Forestil dig en hemmelig amerikansk base under den grønlandske indlandsis med 1000 km jernbaneskinner til hurtig at kunne flytte rundt på 600 atommissiler. Alle rettet mod Sovjetunionen.
Tidsskriftet, der udgives af Det Økologiske Råd (DØR) har fået ny layout og ny redaktør, men indholdet rummer fortsat en bred palet af miljøemner. Det nyeste nummer starter med landbrugspakken, som kommenteres ud fra det krydspunkt mellem ressourceudnyttelsen og politik som altid har været DØRs adelsmærke.
I DEO’s antologi ”Kan EU redde klimaet?” giver fire forfattere en omfattende indsigt i EU’s klimapolitik. Bogen er skrevet så letlæseligt, som man nu kan, når man skriver om EU.
På P1-radio kan man for tiden høre klimamagasinet ”Sidste mand slukker lyset”. Udsendelserne er nytænkende, fordi de forsøger at gøre klimaforandringer og grøn omstilling vedkommende samtidig med, at de bevarer en faglig tyngde.
”Monsanto har patenteret 1500 klimaresistente afgrøder.” Retfærdig harme formelig vælder ud af Vandana Shiva. Det samme gælder, når hun ser det perverse i, at man kan handle med CO2. ”Man har privatiseret den fælles atmosfære og skabt et supermarked for forurening.” Ifølge Vandana Shiva er der noget, man bare ikke skal kunne handle med ”vand og biodiversitet er for sårbare til at blive reduceret til markedsemner.”
Chok. Det er det første ord, der møder læseren, når vi åbner Naomi Kleins nye bog. Det var også det første ord, vi tænkte på, da vi sidste år var vidne til afslutningen på en usædvanlig amerikansk valgkamp.
Hvis videnskab er at tælle, er Kjeld Hansen en god videnskabsmand. Han er gået antallet af fredningssager, der er registreret i Danmark, efter.
