Kenya Miniwind: Kan vind give billig og ren energi til den afrikanske landbefolkning?
Af Claus Christensen
Hvert femte menneske i verden har ikke adgang til elektricitet. Et samarbejde mellem VedvarendeEnergi, DTU, Vestas samt to kenyanske partnere om at udforske markedet for minivindmøller kan være med til skubbe udviklingen i en positiv retning, hvor flere kan få del i velstand og fremgang
I landsbyer syd for Sahara bliver det mere og mere udbredt at elektrificere med såkaldte minigrids baseret på solceller og batterier. Et minigrid er et lille energisystem, der ikke er forbundet med det store elnet, og derfor findes den type små forsyningsenheder tit i landområder i Afrika.
Af ret indlysende grunde er solceller en god energikilde under sydlige himmelstrøg, men vil en kombination af sol, batteri og vind være en endnu bedre løsning i forhold til at skaffe billig og pålidelig elektricitet til den fattige landbefolkning?
Termiske vinde
Bjarke Rambøll fra VedvarendeEnergi er projektleder for ”Kenya Miniwind”, og han forklarer, at der i flere afrikanske lande er gunstige forhold for at sætte vind, sol og batterier sammen: ”Kombinationen af sol og vind er oplagt, når man er i områder, hvor solen skinner i dagtimerne, og termiske forhold gør, at man især om aftenen har en stabil og kraftig vind. Sådan er forholdene for eksempel i det område af Kenya, hvor vi for tiden tester en minivindmølle på 6 kW. Sammen med en batteriløsning kan det give lokalbefolkningen adgang til billigere og CO2-fri energi”.
Større er ikke nødvendigvis bedre
For Vestas handler det naturligvis også om der kan udvikles et egentligt marked for den type vindmøller. Den danske industrigigant har i årtier konstrueret vindmøller, der kan levere strøm i storskala, som vi kender det fra vindmølleparker rundet om i verden. Men med ”Kenya Miniwind” går koncernen nye veje: Større er her ikke lig med bedre. Som testmølle har man købt en mølle, der allerede er på markedet, sideløbende undersøger Vestas , om de selv skal udvikle en minivindmølle. Det forudsætter dog, at en kommercielt bæredygtig forretning kan udvikles. Det tages der beslutning om midt i dette år.
Arbejdspladser og økonomisk udvikling
Det langsigtede mål for Kenya Miniwind er først og fremmest at indgå i bekæmpelsen af fattigdom i udviklingslandene ved at give adgang til billig og bæredygtig energi. Men det indgår også i projektet, at man undersøger, i hvilket omfang et land som for eksempel Kenya kan indgå i produktion eller drift af vindmøllen. Det kan være enkelte dele til vindmøllen, som man kan forestille sig kan produceres eller vedligeholdes lokalt. På den måde kan man også bidrage til at skabe økonomisk udvikling og flere arbejdspladser i udviklingslandene. Det er DTU, der står for den del af projektet, der undersøger, hvilke muligheder der ligger i at placere dele af produktionen eller vedligehold af møllen lokalt.
Vindatlas
At finde egnede områder til vindmøller, er ikke en så simpel opgave, som man skulle tro. Det kræver solide data om vindforhold, og den slags kan normalt godt tage op til et år at indhente. DTU har imidlertid sammen med flere andre globale aktører udviklet et vindatlas, Global Wind Atlas, som sammen med et nyudviklet software kan give et estimat for el-produktionen for en givet vindmølle, som er tilstrækkeligt pålideligt for et lille anlæg. Det betyder, at man hurtigere kan komme i gang med at få vindmøllerne sat op. Men de analyser skal også kombineres med landenes energipolitik: ”Vi skal også tage rammeforholdene for vedvarende energi i betragtning. Hvad sigter Kenyas nye energipolitik efter? Og hvordan kan vores projekt passe ind i de mål, man har for energiforsyningen? De politiske beslutninger kan for eksempel være afgørende for rentabiliteten: Hvor billig strøm kan vi afsætte til befolkningen? Her har vi fra VedvarendeEnergi sammen med DTU og vores partnerorganisation i Kenya, KCIC, en vigtig opgave med at få skabt klarhed over de politiske rammevilkår for vedvarende energi”, forklarer Bjarke Rambøll.
Testmølle
For tiden snurrer projektets testvindmølle på en lille ø, Ndeda Island, ude i den kenyanske del af Victoriasøen. Her findes et mindre fiskersamfund på 4000 indbyggere, der i forvejen er tilkoblet et minigrid med solceller og batterier. Nu handler det om at få indhentet både data for vindmøllens faktiske elproduktion, men også for hvordan solcellerne og vindenergien spiller sammen. Og det hele skal ses i sammenhæng med lokalbefolkningens forbrugsmønstre i forhold til elektricitet. Yderligere støtter projektet op om at udvikle konkrete lokale initiativer til at anvende strømmen produktivt. KCIC står i den forbindelse for a støtte de små erhvervsdrivende på øen med at udbygge deres virksomheder og øge deres omsætning baseret på anvendelse af strøm. Det kan for eksempel være til produktion af is til at konservere fisk eller til at drive diverse værktøjer til bådbygning og andet.
Erhvervsliv og organisationer skal samarbejde
Kenya Miniwind har skrevet sig ind i den danske udviklingspolitik, hvor man sigter efter flere samarbejder mellem det private erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer som for eksempel VedvarendeEnergi. Kenya Miniwind er i den forbindelse blevet brugt som fyrtårnseksempel på den type alliancer. Da projektet blev præsenteret i Aarhus i 2017, var både tidligere udenrigsminister Kristian Jensen og udviklingsminister Ulla Tørnæs med hos Vestas for at offentliggøre nyheden. Dengang sagde Kristian Jensen: ”Der blæser nye vinde i regeringens udviklingspolitiske engagement. Nøgleordet er partnerskaber med den private sektor, fonde, civilsamfund, internationale organisationer og regeringer. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal leve op til de 17 nye ambitiøse verdensmål om at fjerne al fattigdom og skabe bæredygtig udvikling inden 2030.”
Læs tidligere artikel i Råstof om projektet her
Det langsigtede mål for Kenya Miniwind er først og fremmest at indgå i bekæmpelsen af fattigdom i udviklingslandene ved at give adgang til billig og ren energi.
Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.