BØGER – Klimaets Kommunale Tilstand

Kommunerne spiller en central rolle i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Alligevel er emnet generelt underbelyst i den offentlige debat, hvor fokus primært har været på nationale klimamål. Det forsøger bogen ”Klimaets Kommunale Tilstand” at gøre op med. Bogen er bygget op om det paradoks, at danske kommuner ikke er underlagt nogen regulering fra statens side, men trods det spiller klimapolitik en udpræget rolle i de fleste kommuner.

Motivation for klimapolitik

Et interessant aspekt i bogen er kommunernes motivation for at føre en (ambitiøs) klimapolitik. Ikke overraskende er de to primære årsager at opnå energi- og omkostningsbesparelser samt at brande kommunen som en ”grøn” kommune i håb om at tiltrække nye borgere og virksomheder. Man skal helt ned på femtepladsen for at finde bevæggrunden, som kommer i kraft af at efterleve et pres fra borgerne, som kun 5% af kommunerne ser som den primære motivation.

Grøn medborger

At kommuner ikke føler et pres fra borgerne, betyder ikke, at de ikke støtter klimatiltag. Men ifølge såvel embedsmænd som politikere, der er blevet interviewet i bogen, står andre prioriteter højere på dagsordenen hos borgerne. Paradoksalt nok stemmer det ikke overens med en anden undersøgelse, der ligeledes er foretaget i forbindelse med bogen, hvor over halvdelen af borgerne efterlyser mere handling fra politisk side i den pågældende kommune.

Klimapolitik 1.0

De fleste klimatiltag i kommuner har hidtil været baseret på det, de i bogen kalder ”klimapolitik 1.0”. Her er klimatiltag fokuseret på enkeltstående projekter, som primært er baseret på frivillig indsats. Eksempelvis har flere kommuner valgt at lave et erhvervsnetværk, hvor virksomheder kan få rådgivning til en mere bæredygtig produktion. Bogen kommer med flere eksempler på inddragelse af borgere, som ønsker at nedbringe deres CO2-udslip.

At nå til klimapolitik 2.0

Bogen slutter med en række anbefalinger til, hvordan klimaindsatsen kan få langt større gennemslagskraft i kommunerne. Det kræver især en større koordinering internt og på tværs af kommunerne, samt en større grad af forpligtelser, som initieres fra statens side. Et eksempel fra bogen er Ida Aukens (R) Affaldsstrategi fra 2013, der satte nogle klare rammer og mål for affald, som kommunerne kunne imødekomme på hver sin måde. Uden sådanne tiltag fra statens side, risikerer kommunerne at drukne i små frivillige klimaprojekter, som ikke batter nok på vejen mod et bæredygtigt samfund.