Klimafinansiering tages af udviklingsbistandens hovedstol

I Danmark går 0,7% af BNI (bruttonationalindkomsten) til udviklingsbistand. Pengene understøtter langsigtet udvikling i den fattige del af verden, så man blandt andet kan bekæmpe fattigdom, sikre at børn kommer i skole, skabe en sikker fødevareforsyning, få udbygget landenes energisystemer og sikre medborgerskab og demokratisk udvikling. En kedelig gamechanger for dét arbejde er klimaforandringer. Til dette magasin udtrykte den daværende formand for FN´s generalforsamling Mogens Lykketoft tilbage i 2016 bekymring for, at det langsigtede udviklingsarbejde kan blive bremset af klimaudfordringen: ”Store tætbefolkede områder vil blive oversvømmede eller på anden måde ubeboelige, så hundredvis af millioner mennesker må flytte sig. Og omkostningerne herved vil opsluge alle de midler, vi skulle have brugt for at skabe en bedre tilværelse for verdens fattige”.

Udviklingsorganisationer kritiserer regeringen
Den nye regering har valgt at omprioritere midlerne i det danske udviklingsbudget, så flere penge nu skal kanaliseres over til klimatilpasning. Det får regeringen i første omgang ros for fra flere sider. Til Kristeligt Dagblad siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp: ”Vi er glade for de stærke signaler om at hæve klimaambitionerne i dansk udviklingssamarbejde og iværksætte en ny markant Afrika-politik”. Til gengæld er generalsekretæren utilfreds med, at der er tale om midler, der allerede er afsat til udviklingsarbejde: ”Men det er skuffende, at man ikke har skaffet nye midler til klimafinansiering i de fattigste lande udover de 0,7 procent af BNI. Det er vigtigt at huske, at både Danmark og andre lande med Paris-aftalen har lovet, at klimahjælpen skal lægges oveni den almindelige udviklingsbistand”.

De fattige kommer selv til at betale
Den danske udviklingsbistand blev i 2016 sat ned fra 0,87 til 0,71 af den daværende borgerlige regering. Danmark er dog den dag i dag ét af kun fem lande i verden, der lever op til FN’s målsætning om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Udviklingsbistanden ydes både bilateralt og gennem multinationale institutioner som for eksempel EU og FN. Fra flere sider bliver der rejst kritik over, at man ikke møder nye udfordringer med nye økonomiske midler. Ikke mindst fordi man kan hævde, at den klimakrise, som de svageste lande nu møder, er skabt af de rige lande. Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, er direkte i sin kritik, som han fremfører i Globalnyt: ”Eller jo, måske bliver en større del af udviklingsbistanden sat af til klimaindsatser. Men det er inden for rammen af de 0,7 procent af BNI i bistand. Så i praksis bliver pengene taget fra indsatser til langsigtet udviklingsbistand. De fattige kommer altså selv til at betale for den katastrofe, vi har påført dem”.

Den absolutte superliga inden for udviklingshjælp
Danmarks nye minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, melder til gengæld hus forbi i forhold til kritikken. Til Information siger han, at Danmark er tæt på at leve op til sin andel af den klimabistand, som Paris-aftalen foreskriver. Det skyldes blandet andet, at bruttonationalindkomsten er større i dag end tidligere, hvilket betyder at Danmark i kroner og ører giver et større beløb til udvikling. Ministeren gør sig altså ikke tanker om at hæve rammen for udviklingsbistanden. Til Dagbladet Information forklarer han, at Danmark stadig er med i ”den absolutte superliga” inden for bistand til verdens fattige lande og påpeger i øvrigt, at den nye regering jo også skal finde midler til bl.a. tilbagetrækningsreformer, børnepasning og ældre.

Med indgåelsen af Paris-aftalen blev det vedtaget at støtte udviklingslandene med 100 mia. dollars årligt, startende i 2020. I 2017 var det tal ifølge OECD kun på 54 mia. dollars, så der er ingen tvivl om, at der skal ske ret voldsomme stigninger i det bidrag, hvis 2020 målet skal opfyldes.