Lad os lige smutte til London eller Paris

Vi er nødt til at tale om vores ufornuftige og unødvendige forbrug.

Der er som sådan ikke noget galt i at prøve noget nyt. Men det er absurd, at det er så nemt og billigt at flyve væk i 24 timer eller for den sags skyld en weekend.

Man tænker måske nu: Man kan da bare sige nej til en julefrokost i vores europæiske nabolande.

Men kan man det, når man er samlet som fodboldhold, ideen bliver præsenteret, og de fleste er med på den? Vil eller kan man stå alene tilbage som den, der ikke vil med til fest?

Det, jeg kritiserer, er, at vores teknologi og effektiviseringslyst, som bestemt også har mange positive effekter, har medført utroligt billige priser på nogle varer og et meningsløst forbrugsmønster, hvor vi f.eks. flyver på en dagtur til Italien eller forbruger 10 kaffe-engangskopper på en arbejdsdag – i stedet for at besøge en anden by i Danmark eller at bruge en kop, man vasker op. Vi forbruger på den måde, fordi det er billigt, bekvemt, fristende og nemt.

Samtidig er Danmark et af de lande med det højeste CO2-aftryk per person i verden. Hvis vi skal reducere vores CO2-aftryk og samtidig være et forbillede for lande, som vil have den samme velstand, så skal vi tale om vores forbrug og det relaterede CO2-aftryk.

Jeg taler ikke for, at vi skal bo i en mørk, kold hule og gå med med hjemmestrikkede uldtrøjer eller aldrig tage på ferie sydpå. Men vi er nødt til at tale om vores ufornuftige og unødvendige forbrug. Hvis vi ikke begrænser den globale opvarmning til 1,5 grader, kan vi også her i Danmark regne med mere ekstremt vejr og et kæmpe flygtningepres fra bl.a. det afrikanske kontinent. Vi skal altså ikke kun ændre vores forbrugsmønster for klimaets skyld, men også for vores egen og vores børns skyld.

I vores samfund med mange ”jeg først”- og ”jeg bestemmer”- tendenser kan man selvfølgelig vælge at grine over et debatindlæg som dette. ”Der er ingen, der skal bestemme over, hvor og hvornår jeg flyver et sted hen”. Mit svar på det er: Så betal også for oprydningen af din forurening!

Problemet er, at princippet ”forureneren betaler oprydningen” ikke rigtig eksisterer, når det gælder drivhuseffekten. Det kan tydeliggøres med to eksempler.

Når jeg flyver til Italien, betaler jeg en billetpris, der dækker lønninger, vedligeholdelse, brændstof og lufthavnsafgifter. Men flybrændstoffet er ikke beskattet som f.eks. brændstof til biler. Til gengæld bidrager en liter olie brændt af i en flyver omtrent dobbelt så meget til drivhuseffekten, som hvis den var brugt i en bil eller et skib. Dem, der betaler regningen for forureningen, det er samfundet og vores efterkommere med flere tørkeperioder, mere ekstremt vejr og meget mere fra samme skuffe.

Det andet eksempel er en forbrugsvare som engangskopper, der bruges til coffee-to-go og i mange virksomheder. Alle de kopper, der bruges, skal skaffes væk og brændes. Da engangskopperne ofte er lavet ud af en blanding af papir og plast og har kafferester, kan de ikke genanvendes. Hele håndteringen fra produktion til forbrænding koster unødvendige ressourcer og CO2. Igen er det samfundet, der betaler prisen, da miljøeffekten ikke regnes med i produktionsomkostningerne.

Flyrejser er så billige, fordi skaden på klima og miljø ikke er medregnet i prisen. Desuden er det for os som forbrugere meget svært at gennemskue, hvad der medfører den værste klima- eller miljøpåvirkning. Løsningen er ikke nem, og som mit eksempel med julefrokosten viser, er meget af vores forbrug socialt betinget.

I Norge betaler flyselskaber nu en afgift på 80 kr. per passager, der letter fra en norsk lufthavn. Sådan en afgift kan være en del af en løsning. Højere lønninger til piloter og stewardesser kunne også være en del af løsningen. Jeg kan ikke påstå, at jeg har hele løsningen. Men vi er nødt til at snakke om, at billigere ikke er lig med bedre. Vores forbrug kan ikke længere være bare billigt, bekvemt, fristende og nemt.

Vi skal sikre et mere ansvarligt forbrug, som vil gavne os alle på den lange bane. Vi er nødt til at betale for at forurene og ødelægge klimaet. Og nødt til at vælge de bæredygtige alternativer.

Indlægget har været bragt i Jyllands-Posten den 15.12.2017.