Læren fra Fukushima
Af Hans Pedersen
Naoto Kan var statsminister, da atomulykken truede med at udslette Japan. Her er uddrag af hans beretning fra dagene umiddelbart efter, at et jordskælv og en efterfølgende tsunami ramte det østlige Japan.
”Ugen efter atomulykken var som et mareridt. Om eftermiddagen den 12. marts (jordskælvet med styrke 9 på Richterskalaen ramte Øst-Japan 11. marts kl.14.46, red.) var der en hydrogeneksplosion i reaktor nr. 1. Dagen efter smeltede kernen i reaktor 3, hvilket den følgende dag forårsagede en ny hydrogeneksplosion. Tidligt den 15. marts blev reaktorbygningen omkring reaktor 2 beskadiget, og en betydelig mængde radioaktivitet slap ud i atmosfæren. Cirka samtidig var der også en hydrogeneksplosion i reaktor 4.”
Sidenhen har man fundet ud af, at reaktor 1 begyndte at smelte allerede på ulykkesdagen, og at der derved gik hul på reaktortanken. I alt smeltede kernerne i tre af reaktorerne hul i reaktortankene. Det er aldrig sket før i verdenshistorien.
Den 25. marts leverede lederen af atomenergikommissionen en rapport, der fastslog, at i værste tilfælde ville det blive nødvendigt at evakuere befolkningen i en radius på 250 km, hvilket indebar en evakuering af Tokyos 50 millioner mennesker. En evakuering på flere årtier. På det nærmeste en udslettelse af Japan som nation.
Mennesker med offervilje
Direktøren for Fukushima-anlæggene spurgte, om han kunne evakuere de ansatte på Dai-ichi-kraftværket. Naoto Kan havde spurgt sig selv, hvad han skulle svare på en sådan anmodning. Han vidste, at i Tjernobyl havde over tyve brandmænd ofret livet for at slukke ilden i kraftværket, og at mange, der arbejdede på at bygge den beskyttende sarkofag, fik strålingsskader. Uden deres indsats ville ulykken utvivlsomt have fået endnu større følger. ”Som statsminister kunne jeg ikke alene tænke på de ansatte. Jeg måtte vurdere, hvad der ville ske i tilfælde af evakuering.”
Hvis det brænder på et kulkraftværk eller et naturgasanlæg, så er ulykken slut, når brændslet er fortæret. I en atomulykke er det fundamentalt anderledes. ”Hvis vi trak ingeniørerne, som styrede kraftværket ud, og overlod kernen til sig selv, ville de seks reaktorer smelte ned en efter en.” 12 km borte ligger der yderligere fire reaktorer.
Som bekendt er plutonium i det radioaktive affald ekstremt farligt. Det har en halveringstid på 24.000 år.
Dermed var hele Japan i fare, samt de omkringliggende lande.
I den situation valgte statsminister Naoto Kan at mødes ansigt til ansigt med de ansatte med denne besked: Vær klar til at ofre jeres liv.
Dermed blev katastofen ikke så katastrofal, som den ellers ville være blevet.
Naoto Kans konklusion er:
- Vi må sætte os som mål at afskaffe atomkraft, da der altid vil kunne opstå menneskelige fejl.
- Der findes praktisk taget ikke nogen steder, hvor et atomkraftværk vil kunne bygges med 250 km til menneskelig beboelse.
- Andelen af vedvarende energikilder stiger. Hvis vi medregner vandkraft, udgør elektriciteten fra vedvarende energikilder 26% af verdens energiforsyning.
Kilde: Naoto Kan: Dagen da Japan nesten forsvant. Le Monde Diplomatique (på norsk), august 2019.
”Hvis det brænder på et kulkraftværk eller et naturgasanlæg, så er ulykken slut, når brændslet er fortæret. I en atomulykke er det fundamentalt anderledes”.
Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.