Lev vel med el
Af Hans Pedersen
I slutningen af 1800-tallet oprettede Poul la Cour en forsøgsmølle i Askov. Her uddannede han tillige ”Landlige Elektrikere” som bidrog til at vindmøller kunne drive tærskeværker og andre landbrugsredskaber i tusindvis af gårde. Samtidig blev en række af Poul la Cours opfindelser patenteret men med det samme stillet frit til rådighed i Danmark.
Pludselig gik lyset midt under lysbilledforedraget på Askov højskole. Der var ikke noget galt med installationen i salen, hvorfor Poul la Cour og hans assistent J. Th. Arnfred i fuldt firspring løb op til møllen. De fortsatte ind i det træskur, som rummede de to store beholdere med brint, som møllen producerede ved at spalte vand til ilt og brint. Brinten blev ført ned til foredragssalen og brændt af i et par lamper og altså lysbilledapparatet. En utæthed i en ventil blev stoppet. Foredraget kunne fortsætte.
Fra 1895 til 1902 arbejdede Poul la Cour i Askov med i praksis at udvikle og optimere udnyttelsen af vindkraften. Det førte til en lang række opfindelser. Blandt andet kratostaten. En mekanisme til udligning af vindens variation. Denne udvikledes til perfektion med en promilles nøjagtighed! En anden opfindelse var la Cours ”vippeforlag”, der i mange år blev standardudstyr i danske vindkraftværker. Endvidere ”la Cour-nøglen” der automatisk til og frakoblede akkumulatorer fra møllen og ikke mindst de eksperimenter i den vindtunnel, som la Cour byggede.
Her udførte la Cour gedigen grundvidenskab ved at undersøge trykket og suget på forskellige vingetyper: den plane vinge, den knækkede vinge, den buede vinge. Resultaterne var, at trykket afhænger af vindstrålens indfaldsvinkel og at den knækkede vinge og den buede vinge er den plane vinge overlegen. Allerede efter fem års eksperimenter kunne la Cour samle sine resultater i bogen ”Forsøgsmøllen,” der blev lærebog for møllebyggere i årene fremover.
”Her udførte la Cour gedigen grundvidenskab ved at undersøge trykket og suget på forskellige vingetyper: den plane vinge, den knækkede vinge, den buede vinge”.
Brint
På den tid var der ikke noget elektricitetsnet i Danmark. Først op gennem 1900-tallet blev de enkelte elnet knyttet sammen – først op gennem Jylland i den såkaldte ”samleskinne”. Derpå sammensluttet i ELSAM og ELKRAFT, henholdsvis vest for og øst for Store Bælt. Og endelig forbundet over Store Bælt i vor tids samlede danske elnet. Dette sidste skete så sent som i 2009.
Men på la Cours tid var der ikke noget elnet. Derfor satsede la Cour på ved hjælp af elektricitet at sønderdele vand i ilt og brint. Når strømmen blev ledt gennem vand, boblede ilt og brint op ved elektroderne. Brinten oplagredes i træskuret ved siden af møllen og blev derfra gennem blyrør ledt til højskolen samt et par private boliger.
Folkepatenter
Det var magtpåliggende for la Cour, at erfaringerne fra arbejdet med forsøgsmøllen blev alment tilgængelige. Således patenterede la Cour alle sine opfindelser men stillede dem straks til fri benyttelse i Danmark. Man skulle blot sende 50 øre til Forsøgsmøllen, så fik man tegninger tilsendt, så en lokal håndværker kunne lave apparaterne ud fra tegningerne. I 1980-erne arbejdede OVE (som VedvarendeEnergi tidligere hed) på et dansk folkepatent. Bestræbelserne strandede imidlertid på, at det er bekosteligt at få oprettet et patent. I 1982 kostede det 25.000 kr. at opretholde et patent i 20 år og vel at mærke for hvert enkelt patent. Tidligere højskolelærer H. C. Hansen (HC), der har skrevet disputats om Poul la Cour i forsøgsmøllen i Askov, gjorde opmærksom på et særligt problem i OVE-regi. ”Mange medlemmer af OVE går samtidig ind for decentralisering og ville ønske at favorisere små virksomheder frem for store, og man kunne komme i den situation, at man kun ville lade de små få fri adgang til patenterne. Men det er et stort spørgsmål, om en organisation som OVE ville kunne holde til at udelukke nogen dansk virksomhed fra eventuelle patenter.” (VEDVARENDE ENERGI NR. 46/1982).
I stedet foreslog HC, at hvis man offentliggør opfindelser i organisationens blad, så vil man slå to fluer med samme smæk: Offentliggørelsen ville gøre opfindelsen kendt og tilgængelig og samtidig forhindre andre i at patentere ideen. Patentloven siger nemlig, at man ikke kan patentere noget som allerede er kendt.
Uddannelse
Det var ikke tilfældigt at Poul la Cour netop slog sig ned i Askov. Askov Højskole var et kraftcenter for oplysning om samfundsforhold og praktisk opgradering af landboungdommen herunder også inddragelse af teknik fra den elproducerende vindmølle, som i årene frem gennem 1900-tallet i tusindtal drev roehakkeren, tærskeværket, motorsave og vandpumper med den vindmølle, der havde navnet ”Klapsejleren.” Da der var flest, var der mellem 20.000 og 30.000 klapsejlere i Danmark (1920). Det var derfor naturligt for Poul la Cour at oprette en tre måneders uddannelse som ”Landlig Elektriker” en uddannelse, der startede i 1904.
SEK
Fra 1970-erne blev la Cours tradition med at uddanne ungdommen i udnyttelsen af de vedvarende energikilder taget op på en række danske højskoler. Det udmøntede sig bl.a. i oprettelsen af en række energikontorer, som fra 1977 til 2012 udvekslede erfaringer i Samvirkende Energikontorer (SEK).
Forsøgsmøllen i Askov blev anvendt til andet end at producere el til belysning og drive tærskeværk. Den 28. juli 1898 kom dr. Madvig fra Kolding med en patient, der havde fået en jernsplint fra en mejsel i øjet. Man ønskede en kraftig magnet til at få splinten ud af øjet. En dynamo blev afklædt, så polkanten blev tilgængelig. Denne blev forlænget med en fladtang. Efter tre forsøg kunne splinten ses i øjet ved iris. Efter en times operation lykkedes det at få en 1 cm lang og 3 mm bred jernsplint ud af øjet.
Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.