Råstof logo

Ejendele sikres i de første dage efter orkanen Foto: Climate Centre Mozambique / Denis Onyodi https://www.climatecentre.org

Mozambique ramt af to cykloner på to måneder

Af Troels Hovgaard

Skyldes cyklonernes hærgen i Mozambique klimaforandringer, og hvis ja, hvem skal så betale for genopbygningen?

Inden for to måneder blev Mozambique ramt af to ødelæggende cykloner. Først var det Idai, der midt i marts ramte det centrale Mozambique med voldsomme vindhastigheder og nedbørsmængder, der efterlod et spor af ødelæggelser og mere end 600 omkomne. Idais hærgen skabte behov for umiddelbar hjælp til 100.000’er i et tætbefolket landområde på størrelse med Fyn. Men før der var styr på situationen efter Idai, blev landet ramt igen. Denne gang af cyklonen Kenneth, der kun seks uger senere ramte den nordlige del af landet op mod grænsen til Tanzania. Området er ikke så befolket som den centrale del, hvor Idai ramte, men ødelæggelserne er store, og mindst 43 personer omkom.

Voldsomste nogensinde på det afrikanske kontinent
Det er første gang i 50 år, at to cykloner har ramt Mozambique så hurtigt efter hinanden, og de overgår også alle tidligere cykloner, der har ramt landet i styrke. Idai var en såkaldt kategori 3-cyklon med vindstyrker på 180 km/t, mens cyklonen Kenneth var en kategori 4 med vindstyrker på op mod 210 km/t, hvorved den af nogle er udnævnt til at være den voldsomste, der nogen sinde har ramt det afrikanske kontinent.

Fattige beboelseskvarterer i Beira blev særdeles hårdt ramt. Foto: Climate Centre Mozambique / Denis Onyodi https://www.climatecentre.org

Mozambique ligger i et cyklonbælte, hvorfor man udmærket kender til kraftige vinde og storme, men klimaforandringerne kan meget vel have påvirket omfanget og styrken af de to seneste. Cykloner får deres energi over opvarmet vand, og for at opnå en rotation skal de være et stykke nord eller syd for ækvator. Kommer man for tæt på ækvator bliver rotationen hæmmet, og kommer man for langt fra ækvator, vil vandet ikke nå de 26 grader, der normalt skal til for at en cyklon kan dannes, og dermed har vi cyklonbælterne afgrænset.

Det passer med forventningerne
Forskere verden over vurderer, at klimaændringer vil intensivere klimatiske begivenheder og dermed gøre forskellige vejrtyper og vejrfænomener værre – både tørkeperioder, kraftig regn og oversvømmelser vil få langt mere alvorlige konsekvenser. Havvandet ud for Mozambique er blevet varmere de seneste år, så hændelserne passer med forventningerne, kan man sige. Cyklonen Kenneth var dog særlig usædvanlig, fordi den ramte den nordlige del af Mozambique tæt på ækvator – uden for cyklonbæltet, her har man aldrig, og i hvert fald ikke siden satellitbilleder kom til, observeret cykloner. Det ekstra opvarmede havvand må således have kompenseret for nærheden til ækvator.
Forskere er naturligvis altid forsigtige med at konkludere på enkelthændelser, og heldigvis, kan man sige, er det i tilfældet med Mozambique (endnu) svært endeligt at bevise sammenhængen til klimaforandringer i statistisk forstand på baggrund af det samlede relativt få hændelser.

Vejrfænomener rammer de fattigste hårdest
Uanset årsagen og styrken af de to cykloner, så står det fast, at fattige og udsatte målgrupper altid rammes hårdest. I Beira by, der er den næststørste by i Mozambique, og hvor Idai gik frontalt i land, kunne folk sidde i rimelig sikkerhed i deres huse af sten og beton, mens stormen rasede – og dog i de fattige dele af byen forsvandt tage af zink med orkanen og mange gange væltede væggene ned omkring folk, der ikke havde sikre steder at tage hen. Længere inde i landet smed cyklonen sine enorme mængder af vand, der resulterede i en indlandssø på over 100 km i diameter og 6-9 meters dybde i et område, hvor tusinder af mennesker lever af at dyrke jorden – det var her, de mange omkomne skulle findes.

Hvem skal betale for genopbygning?
Mozambique modtog umiddelbar katastrofehjælp fra det internationale samfund, men der forestår et kæmpe arbejde med at få mennesker og infrastruktur på fode igen. Verdensbanken vurderer at skaderne alene for Idai løber op til ca. 13 mia. danske kroner, der er et voldsomt beløb for et land som Mozambique – og hvis skadernes omfang delvist kan tilskrives menneskeskabte klimaforandringer, som Mozambique har et forsvindende lille lod i, så kan man spørge sig selv, om det er retfærdigt, at de skal stå med regningen. Nogle mener det ikke – et genopbygningslån fra IMF på 118,2 mio. USD har fået den internationale NGO’er Jubilee Debt Campaign til at reagere i kraftige vendinger fulgt op af ActionAid Mozambique der i en pressemeddelelse skærer det ud i pap og siger: “Det er bemærkelsesværdigt, at Mozambique er tvunget til at tage flere lån ved IMF for at komme oven på efter cyklonen Idai i stedet for at få gældslettelse og støtte fra de rige regeringer, som har skabt klimakrisen i første omgang”. VedvarendeEnergi har i sin seneste strategi for organisationen valgt at inkludere det 10. verdensmål om ulighed i og mellem lande og bakker selvfølgelig op om, at vi i den rige del af verden skal tage medansvar for konsekvenser af klimaforandringer overalt på kloden.

Fakta:

  • VedvarendeEnergi arbejder sammen med partnere i Sofala-provinsen præcis, hvor Idai hærgede. Programmet handler om organisering af bønder i forhold til en klimatilpasset naturressource forvaltning, og de landsbyer, der er med i programmet ligger i højtliggende distrikter inde i landet, som ikke blev hårdt ramt.
  • I den første lange uge efter orkanen var der absolut ingen måde at komme i kontakt med ansatte i organisationerne, der har kontorer i Beira by, men så kom der igen et skrøbeligt netværk op at stå og periodevis strøm, og det blev klart, at alle var i god behold, omend flere havde mistet ejendele og fået ødelagt deres hjem.

For kilder og uddybning:

New Scientist, BBC, Globalnyt

(…) hvis skadernes omfang delvist kan tilskrives menneskeskabte klimaforandringer, som Mozambique har et forsvindende lille lod i, så kan man spørge sig selv, om det er retfærdigt, at de skal stå med regningen.

Troels Hovgaard er International programkoordinator i VedvarendeEnergi

Relaterede artikler

TV-serien om atomkraftværket i Tjernobyl: Når det ... TV-serien Chernobyl lærer os, at det ikke kun er i krig, at sandheden altid er det første offer. Her 33 år efter den værste atomkraftulykke nogensinde...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C

www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.