Mozambique ramt af to cykloner på to måneder

Inden for to måneder blev Mozambique ramt af to ødelæggende cykloner. Først var det Idai, der midt i marts ramte det centrale Mozambique med voldsomme vindhastigheder og nedbørsmængder, der efterlod et spor af ødelæggelser og mere end 600 omkomne. Idais hærgen skabte behov for umiddelbar hjælp til 100.000’er i et tætbefolket landområde på størrelse med Fyn. Men før der var styr på situationen efter Idai, blev landet ramt igen. Denne gang af cyklonen Kenneth, der kun seks uger senere ramte den nordlige del af landet op mod grænsen til Tanzania. Området er ikke så befolket som den centrale del, hvor Idai ramte, men ødelæggelserne er store, og mindst 43 personer omkom.

Voldsomste nogensinde på det afrikanske kontinent
Det er første gang i 50 år, at to cykloner har ramt Mozambique så hurtigt efter hinanden, og de overgår også alle tidligere cykloner, der har ramt landet i styrke. Idai var en såkaldt kategori 3-cyklon med vindstyrker på 180 km/t, mens cyklonen Kenneth var en kategori 4 med vindstyrker på op mod 210 km/t, hvorved den af nogle er udnævnt til at være den voldsomste, der nogen sinde har ramt det afrikanske kontinent.

Fattige beboelseskvarterer i Beira blev særdeles hårdt ramt. Foto: Climate Centre Mozambique / Denis Onyodi https://www.climatecentre.org

Mozambique ligger i et cyklonbælte, hvorfor man udmærket kender til kraftige vinde og storme, men klimaforandringerne kan meget vel have påvirket omfanget og styrken af de to seneste. Cykloner får deres energi over opvarmet vand, og for at opnå en rotation skal de være et stykke nord eller syd for ækvator. Kommer man for tæt på ækvator bliver rotationen hæmmet, og kommer man for langt fra ækvator, vil vandet ikke nå de 26 grader, der normalt skal til for at en cyklon kan dannes, og dermed har vi cyklonbælterne afgrænset.

Det passer med forventningerne
Forskere verden over vurderer, at klimaændringer vil intensivere klimatiske begivenheder og dermed gøre forskellige vejrtyper og vejrfænomener værre – både tørkeperioder, kraftig regn og oversvømmelser vil få langt mere alvorlige konsekvenser. Havvandet ud for Mozambique er blevet varmere de seneste år, så hændelserne passer med forventningerne, kan man sige. Cyklonen Kenneth var dog særlig usædvanlig, fordi den ramte den nordlige del af Mozambique tæt på ækvator – uden for cyklonbæltet, her har man aldrig, og i hvert fald ikke siden satellitbilleder kom til, observeret cykloner. Det ekstra opvarmede havvand må således have kompenseret for nærheden til ækvator.
Forskere er naturligvis altid forsigtige med at konkludere på enkelthændelser, og heldigvis, kan man sige, er det i tilfældet med Mozambique (endnu) svært endeligt at bevise sammenhængen til klimaforandringer i statistisk forstand på baggrund af det samlede relativt få hændelser.

Vejrfænomener rammer de fattigste hårdest
Uanset årsagen og styrken af de to cykloner, så står det fast, at fattige og udsatte målgrupper altid rammes hårdest. I Beira by, der er den næststørste by i Mozambique, og hvor Idai gik frontalt i land, kunne folk sidde i rimelig sikkerhed i deres huse af sten og beton, mens stormen rasede – og dog i de fattige dele af byen forsvandt tage af zink med orkanen og mange gange væltede væggene ned omkring folk, der ikke havde sikre steder at tage hen. Længere inde i landet smed cyklonen sine enorme mængder af vand, der resulterede i en indlandssø på over 100 km i diameter og 6-9 meters dybde i et område, hvor tusinder af mennesker lever af at dyrke jorden – det var her, de mange omkomne skulle findes.

Hvem skal betale for genopbygning?
Mozambique modtog umiddelbar katastrofehjælp fra det internationale samfund, men der forestår et kæmpe arbejde med at få mennesker og infrastruktur på fode igen. Verdensbanken vurderer at skaderne alene for Idai løber op til ca. 13 mia. danske kroner, der er et voldsomt beløb for et land som Mozambique – og hvis skadernes omfang delvist kan tilskrives menneskeskabte klimaforandringer, som Mozambique har et forsvindende lille lod i, så kan man spørge sig selv, om det er retfærdigt, at de skal stå med regningen. Nogle mener det ikke – et genopbygningslån fra IMF på 118,2 mio. USD har fået den internationale NGO’er Jubilee Debt Campaign til at reagere i kraftige vendinger fulgt op af ActionAid Mozambique der i en pressemeddelelse skærer det ud i pap og siger: “Det er bemærkelsesværdigt, at Mozambique er tvunget til at tage flere lån ved IMF for at komme oven på efter cyklonen Idai i stedet for at få gældslettelse og støtte fra de rige regeringer, som har skabt klimakrisen i første omgang”. VedvarendeEnergi har i sin seneste strategi for organisationen valgt at inkludere det 10. verdensmål om ulighed i og mellem lande og bakker selvfølgelig op om, at vi i den rige del af verden skal tage medansvar for konsekvenser af klimaforandringer overalt på kloden.

For kilder og uddybning:

New Scientist, BBC, Globalnyt