Når dataskyen flytter ind
Af Ida Marie Frølund
Grønne Danmark er blevet en magnet for nogle af verdens største tech-virksomheder, der de kommende år bygger gigantiske datacentre flere steder i landet. Alt imens det vækker stolthed og forventning om vækst og arbejdspladser, udfordrer det tårnhøje elforbrug også Danmarks grønne omstilling.
Det er nok de færreste, der til dagligt tænker over, hvor vores digitale liv egentlig bor. At verdens datasky er et virkeligt sted på landjorden, hvor summende servere på lange rækker fylder enorme haller. Verden efterspørger så meget data, at den globale datamængde fordobles hvert andet år, og vores digitale liv kræver mere plads.
De kommende år flytter skyen til Danmark, når Apple, Facebook og Google åbner datacentre. Apple er ved at opføre et 166.000 m2 stort datacenter nær Viborg med indvielse i år og har erhvervet sig endnu et areal i Aabenraa. Facebooks byggeri er i gang i Odense, og de vil også etablere sig i Esbjerg, mens Google har købt to grunde i Fredericia og Aabenraa.
Med det såkaldte ”havfruekabel” forbindes Danmark til den amerikanske østkyst, og data kan transporteres lynhurtigt på tværs af Atlanten og rundt i Europa. At Danmark tiltrækker disse tech-giganter, skyldes en række ting, forklarer direktør for Dataindustrien, Henrik Hansen.
”Vi har grøn og billig strøm, Europas bedste forsyningssikkerhed, og den centrale placering i forhold til resten af Europa gør Danmark særligt attraktiv. Der er også både geografisk plads, politisk stabilitet og et veludviklet og kompetent arbejdsmarked.”
Elforbruget ryger i vejret
Med disse datacentre følger dog også et iøjenfaldende elforbrug. COWI forudser i en rapport for Energistyrelsen, at Danmark i 2030 vil have seks datacentre, der i alt vil forbruge 7 terawatt (TWh) og i 2040 ni datacentre, der vil forbruge 11,4 TWh. Det svarer til henholdsvis 20% og 33% af hele Danmarks elforbrug i 2017, lyder det i rapporten.
”Hvis denne udvikling forsætter, bliver vi i Danmark og hele verden nødt til at forholde os mere til datacentrene, fordi elforbruget bliver så voldsomt. Der er grænser for, hvor meget el-nettet kan trække uden at blive udbygget,” udtaler energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet.
Hos EnergiNet er projektleder, Jesper Storebjerg Jensen, også opmærksom på udfordringerne, men han udtaler, at det indtil nu har været muligt at indpasse datacentrene strategiske steder. Samtidig er han optimistisk i forhold til udsigten til at koble flere til el-nettet:
”Kommer der nye datacentre over en årrække, vil det være muligt at indpasse dem i det el-net, vi under alle omstændigheder planlægger at udbygge i takt med at elforbruget generelt stiger, og vi får mere el fra havmøller langt væk fra de store byer. Samtidig styrker vi forbindelserne til vores nabolande for at sikre bedre vilkår for den grønne strøm.”
På trods af det massive elforbrug er Lars Aagaard, direktør for Dansk Energi, ikke i tvivl om, at datacentrene ligger bedre i Danmark end steder, hvor de vil bruge sort strøm.
”Alternativet vil være langt værre. Enten produceres dataydelsen her eller et andet sted på jorden, og mit gæt er, at det alternative sted med stor sandsynlighed vil være mindre understøttende for den grønne omstilling,” udtaler Lars Aagaard.
Meget mere grøn strøm
Det siger sig selv, at datacentrenes forøgelse af elforbruget stiller krav til meget mere grøn strøm, og i takt med at Apples byggeri skyder frem i Viborg, bliver spørgsmålet mere presserende – hvor skal energien komme fra?
”Det er klart, at det stigende elforbrug kræver betydeligt mere vedvarende energi i Danmark og hele Vesteuropa. For at leve op til vores klimaforpligtelser i Paris-aftalen og energipolitiske mål, skal der ske en markant udbygning,” siger Lars Aagaard.
Dansk Energi har tidligere vurdereret, at disse datacentre vil kræve 700 nye vindmøller på land og 200 på havet. I regeringens seneste energiaftale foreslås det at bygge tre nye havvindmølleparker inden 2030. Om det er nok, er vanskeligt at vurdere, mener Lars Aagaard.
Med en fremtidig udbygning af vedvarende energi bliver en væsentlig udfordring naturligvis også den menneskelige side af sagen. Især vindmøller på land har givet modstand i befolkningen. Det er umuligt kun at løse klimaudfordringerne under jorden og ude på havet. ”Vil forbrugerne se på det?” spørger Lars Aagaard.
Hvor er datacentrenes grønne planer?
Siden indtoget fra Silicon Valley har der været debat om, hvordan datacentrene vil kompensere for det enorme elforbrug, de sluger i den grønne, danske stikkontakt. Deres mål er at være 100% grønne, men de konkrete planer om bidrag er stadig sparsomme, og det får mange til at spørge, om det i sidste ende vil betyde sort strøm til danske forbrugere? Henrik Hansen er sikker på, at datacentrene lægger sig i selen for at bidrage til ny grøn strøm.
”De har alle et ønske om at have en positiv indvirkning på vores samfund, og de arbejder benhårdt på at reducere deres elforbrug og investere i grøn strøm. Hvis vi løbende holder dem oppe på det, vil de ikke blive en ekstra belastning,” udtaler Henrik Hansen.
Greenpeace placerer i rapporten Clicking Clean netop Apple, Facebook og Google højest på listen over grønne it-virksomheder og roser dem for at bruge deres indflydelse på at få leverandører og regeringer til at prioritere vedvarende energi.
Foreløbig har Apple meldt ud, at de vil bygge to vindmølleparker i Jylland med en unavngiven partner og er involveret i et forskningsprojekt om biogas med en investering på 21,5 millioner. Facebook har indgået kontrakt om køb af strøm fra norske vindmøller, mens Google endnu ikke har løftet sløret for deres planer.
Ifølge Henrik Lund ligger der et kæmpestort potentiale for den danske industri i forhold til at hjælpe datacentrene med at blive mere grønne og energieffektive.
”Vi bør gå med i denne udfordring, og samarbejde mellem databranchen og energivirksomheder er en del af vejen frem. Der er både store udfordringer og muligheder, og Danmark er et særdeles velegnet land til at udforske og udvikle sammen med datacentrene,” udtaler han.
Turbo på grøn varme
Et af de områder, hvor datacentrene kan komme til at spille en rolle, er i varmesystemet, hvor store dele af fjernvarmeforbruget vil kunne dækkes gennem overskudsvarme fra centrene.
”Datacentrene har et kæmpe potentiale, hvis man inddrager dem i hele energiforsyningssystemet. Ved at udnytte dem til at omdanne grøn strøm til grøn varme kan de være med til at sætte turbo på hele elektrificeringen af vores varmesystem,” udtaler Henrik Hansen.
COWI vurderer, at Facebooks planlagte datacenter på Fyn kan levere varme til 6900 husstande og halvdelen af varmen til en by som Odense. Man oplever dog en række tekniske og organisatoriske problemer, og Henrik Hansen pointerer, at det fremover at vigtigt, at der ikke kommer for mange barrierer, for eksempel afgifter, så vi mister muligheden for at udnytte denne ressource.
Klimarådet er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde en rapport om datacentrene, der skal give indsigt i, hvordan de fremover skal håndteres som spillere i den grønne omstilling.
Kilder:
Temanalyse om de store datacentre, Cowi for Energistyrelsen, 2018
Regeringens Energiaftale, 2018
Clicking Clean, Greenpeace, 2017
Danmark som foregangsland på energi og klima – status på den grønne omstilling, Energi- forsynings og klimaministeriet, 2018
”Hvis denne udvikling forsætter, bliver vi i Danmark og hele verden nødt til at forholde os mere til datacentrene, fordi elforbruget bliver så voldsomt”.
Henrik Lund, energiprofessor fra Aalborg Universitet.
Ida Marie Frølund er freelance-skribent for RÅSTOF.
Ellen Olsen
| #
Jeg kan ikke se Råstofs holdning til datacentrene i artiklen. Personligt er jeg meget forundret over at DK skal levere grøn strøm til “hele verdens datacenter” når vi dårligt kan forsyne os selv med grøn strøm. Vi har i forvejen problemer med at få placeret vindmøller og biogas uden at det generer folk. Jeg er feks truet af en vindmøllepark i Jammerland Bugt: 34 stk 200 m høje 6 km fra land. de vil virke som et gitter over HELE min og mange mange andres havudsigt mod vest i bugten. Et gitter for solnedgang over havet fra april til september, jeg vil ikke kunne se ud over havet på nogen vis uden at se møllerne. Jeg kan ikke se landkendinge som ROmsø og Fynshoved og se skibe sejle forbi uden gennem et gitter. Jeg har været med i OVE i ca 1975 ca fra start, og er bestemt fortaler for vedvarende energi, men det bliver som bastant industri midt i naturen. Og hvis det så bare skal til, fordi vi skal huse store udenlandske datacentre …. som politikerne falder pladask for … HVORFOR? JEg har tidligere læst artikler om at datacentrene har placeret sig således at de ikke behøver levere restvarme til fjernvarme men kan hælde varmen direkte ud i luften?
Jeg havde glædet mig til artiklen, men finder den meget lidt oplysende om konkrete forhold. Er der overhovedet krav til at overskudsvarmen skal bruges fornuftigt og CO2 besparende?
Hilsen Ellen Olsen
Reply
Ida Marie Frølund
| #
Hej Ellen
Mange tak for din kommentar til artiklen.
Først og fremmest vil jeg gøre det klart, at denne artikel ikke er et partsindlæg og derfor ikke skal vise Råstofs holdning, men på en nuanceret måde give indblik i problemstillingen via forskellige kilder.
Jeg forstår din frustration over udbygningen med vindmøller. Dog er og bliver vindmøller en af de store trækkræfter i den grønne omstilling, og derfor – datacentre eller ej – skal der gøres plads til dem på land, kystnært eller på havet.
Der er i øjeblikket ikke krav til brug af overskudsvarme fra datacentre, og derfor er jeg enig i, at løsninger der udnytter overskudsvarmen nødvendigvis skal have klar prioritet fremadrettet.
Det er en både en vigtig og relevant diskussion om – og i så fald hvilke – krav, der skal stilles til datacentrene. I denne artikel forsøgte jeg at få en kommentar fra Klimarådets formand i forhold til netop at tænke klimakrav ind i aftalegrundlaget med datacentrene, men de arbejder i øjeblikket på en rapport om emnet, og vurderer derfor, at det er for tidligt at udtale sig konkret.
Jeg håber, at den fremtidige udvikling inden for området samt Klimarådets kommende rapport og den politiske stillingetagen kan bidrage til give svar på de mere konkrete forhold.
Bedste hilsner
Ida
Reply