Ny dansk asfalt kan muligvis bidrage til kampen for klimaet

Danmark skal gradvist reducere udledningerne af drivhusgasser fra de ikke-kvotebelagte sektorer med 39 pct i 2030 i forhold til niveauet i 2005. Ud fra nuværende forventninger til udviklingen vil det betyde en reduktion på 32-37 mio. ton CO2  i årene 2021-2030.

I oktober 2018 fremlagde regeringen et nyt klima- og luftudspil med 38 initiativer for reduktionen. Et af initiativerne er, at al ny asfalt på de danske statsveje fra 2020 skal være en helt særlig klimavenlig slags, såfremt et igangværende pilotprojekt kan bekræfte de forventede effekter.

Hvad er så klimavenlig asfalt ?
I al sin enkelthed handler det om rullemodstand, der udgør ca. en trediedel af energiforbruget til vejtransport. Mindskes rullemodstanden, vil energiforbruget og dermed også udledningen af drivhusgasser reduceres. Det er altså de mange kørte kilometer på de danske veje og det medfølgende brændstofforbrug, der danner baggrund for idéen. I Danmark er CO2 udledningen fra vejtransport samlet estimeret til ca 4,6 mio. ton per år.

Den særlige asfalt er dansk innovation og er udviklet siden 2011 af Vejdirektoratet og NCC sammen med grundforskningsprojekterne COOEE-og ROSE, ledet af Jeppe Dyre, professor i fysik fra Roskilde Universitet. Asfalten er indtil nu testet under kontrollerede forhold, og det er konkluderet, at den nye belægning har potentiale på de danske statsveje.

”Hvis vi kan nedsætte rullemodstanden med op til fire procent, kan dette svare til en besparelse på op mod 57 millioner liter brændstof i 2030 i forhold til nuværende forbrug, hvilket vil reducere op mod 143.000 ton CO2-udledning samt en reduktion på op mod 76 ton kvælstofdioxider, de såkaldte NOX’er”, siger Christian Axelsen, projektleder fra Vejdirektoratet.

Asfalt til eksamen
Sidste år tog Vejdirektoratet det endelige skridt til at få udlagt og herfra testet den nye asfalt i storskala på de danske statsveje.

Asfalten blev løbende udlagt fire forskellige steder i landet, og de første målinger for en fuld årsprofil i det danske vejr er derfor kun lige ved at være nået. I forhold til mere konventionelle typer asfalt er det vigtigt at den klimavenlige asfalt kan levere samme standard under de faktiske forhold på vejene. Særligt holdbarheden har derfor været i fokus, da asfalt normalt udskiftes ca. hver 15 år.

”Den nye asfalt skal kunne leve op til samme krav som eksisterende asfalttyper, hvorfor det er vigtigt, at vi tester under de forhold, asfalten faktisk vil blive udsat for” som Christian Axelsen siger.

Asfalten testes derfor for faktorer som energieffektivitet, friktion, sporkøring, stentab, revner og funktionelle egenskaber som eksempelvis støj. Særligt sidstnævnte har været fremhævet som interresant i forhold til anvendelsen, da vejbelægningers støjreduktion kan ændres over tid og har en direkte påvirkning af omkringliggende arealer.

”Over den samlede leveteid, er den akkumulerede støjreduktion fra den klimavenlige asfalt svarende til allerede anvendte støjreducerende slidlag. Foreløbige resultater kan dog indikere at det muligvis også er bedre end det set over hele tiden” oplyser Christian Axelsen.

På spørgsmålet om hvor vidt den nye asfalt så kan leve op til de samlede  forventninger i forhold til klimaet og udledningen af drivhusgasser, er der dog ikke nogen klare svar endnu.

”De foreløbige resultater ser lovende ud” siger Christian Axelsen, der videre oplyser, at de endelige resultater vil foreligge hen over sommeren 2019, hvor de fremlægges for ministeriet og den siddende regering.  Såfremt de forventede effekter ser ud til at kunne indfries, kan vi altså forvente en ny asfalt på statsvejene fra 2020 og frem.

Kan det betale sig ?
Den klimavenlige asfalt gør altså indtryk ind til videre, men I 2017 udgav vejdirektoratet en artikel om den samfundsøkonomiske analyse for brugen af klimavenlig asfalt i det danske vejtidsskrift Trafik og Veje. Her blev det eksempelvis fremlagt, at jo højere årsdøgnstrafik, jo større samfundsøkonomisk gevinst kan der forventes ved at erstatte en konventionel belægning med den klimavenlige asfalt. Den klimavenlige asfalt viste sig altså mere fordelagtig i anvendelse på Køge-bugt motorvejen end på Sønderjyske motorvej.

Hertil kan man så tilføje, at tal fra samme år viste at danskerne i 2017 kørte over 30 pct flere km på de danske motorveje end i 2010, hvilket blev fremlagt i en pressemeddelselse fra vejdirektoratet i februar 2018. Målinger viste samtidig, at når nye motorvejsstrækninger åbnede, så flyttede en del af trafikken fra de mindre veje over på motorvejene.

Det kan altså hurtigt konkluderes, at det er den tætpakkede del af de ca 4.000 km statsveje, der med fordel kan udlægges med den nye type asfalt, og at der er tendens til at vi her generelt kører flere kilometer på statsvejene end tidligere.

”Med en stigende biltrafik på ca 3 pct om året og udvikling af vejnettet er der altså god mening i at kigge nærmere på asfaltens indflydelse på det samlede CO2-regnskab”, som Christian Axelsen siger.

Men hvad med fremtidens trafik ?
I regeringens klimaudspil kan man ikke overse de klare ambitioner om, at der eksempelvis efter 2030 ikke skal sælges flere nye traditionelle benzin- og dieselbiler i Danmark, og at nye plug-in hybridbiler ligeledes skal udgå fra 2035. Alle nye personbiler skal være lavemissionsbiler fra 2030, og målet skærpes yderligere, så alle nye biler fra 2035 er nulemissionsbiler.

Men inden vi så afskriver den klimavenlige asfalt helt på baggrund af et kommende reduceret brændstofforbrug, så kan der være andre fordele at hente for de nye biler. Om energien til fremdrift leveres af benzin og diezel eller eksempelvis grøn vindenergi, så er der stadig regnestykket omkring rullemodstanden i forhold til mængden af energi, der skal bruges til at flytte en bil over en given distance. Et generelt reduceret energibehov kan jo teoretisk betyde lettere batterier eller længere kørsel pr. opladning. Regnestykket om eventuelle besparelser og samfundsøkonomiske gevinster ved fremtidens køretøjer er dog ikke gjort op endnu, men som Christian Axelsen bemærker, så vil fysikkens love omkring rullemodstand altid være uforandret.