Økobyggeri: Småt og godt
Af Hans Pedersen
Der er ikke længere nogen undskyldning for ikke at vælge øko-byggeri. Thomas Lynnerup har fremstillet et hus, som rummer en række af de kvaliteter, som hører hjemme i et optimalt bæredygtigt hus.
”Skal vi se på bæredygtighed, er vi nødt til at se på, hvor mange kvadratmeter, vi skal bo på. Vi har set på, hvor lille et familiehus vi kan lave. Og vel at mærke i hele familiens levetid. Et gennemsnitsfamiliehus i Danmark er omkring 170 m2. Folk er nødt til at arbejde så forrykt meget for at kunne betale deres hus og driftsomkostningerne. Hele vores hus har kostet 300.000 kr. i materialer. Og det er bygget endnu mere effektivt end et passivhus, så vi har lave driftsomkostninger. Det betyder, at vi ikke er nødt til at arbejde mere end en dag om ugen – begge to – for at klare vores omkostninger.” Sådan siger Thomas Lynnerup, der sammen med Thea Hestbjerg nu i tre år har boet på 41 m2 sammen med Lærke på 11 år. Jo færre kvadratmeter man kan nøjes med, jo mindre vedligehold og rengøring. Og jo mindre energi skal der bruges til opvarmning. ”Lige nu bor vi tre personer i huset. Men når Lærke en gang flytter hjemmefra, så er vi kun to tilbage. Vi skal ikke bare bo her i tyve år men hele livet,” fastslår Thea.
Fundamentalt
Der er således indbygget snusfornuft i det hus, der ifølge Thomas giver hele den konventionelle byggebranche baghjul. Det nuværende bygningsreglement fra 2015 svarer til lavenergihus. I BR 2020 kommer der regler, som svarer til de tyske regler for passivhuse, der er de strengeste regler, vi har i dag. ”Jeg ville kigge på det hele i byggeriet: Fundament, materialerne, energiforbrug, arbejdsprocessen – det hele. Jeg vil lave et byggeri, der slår det strengeste byggereglement på alle punkter.”
Hvis vi starter fra neden, så er fundamentet formindsket til 24 jordskruer. De er skruet 160 centimeter ned i undergrunden. Det skal sammenlignes med et fundament af cement og beton, hvor udgravningen er langt mere tidsrøvende og hvor materialerne – cement – er langt mere energikrævende end de galvaniserede jordskruer, som er benyttet her. Jordskruerne kan i øvrigt genanvendes, når huset en gang skal rives ned.
Prisen for et støbt fundament ville nemt have kostet 70.000 kr. Jordskruer og nedboring kostede 25.000 kr. Og det tog fire timer. Ingen ventetid på et fundament, der skal tørre. Man kan gå i gang med det samme.
Spærene i træ går hele vejen rundt. Derved brydes alle kuldebroer. Isoleringen er blæst ind hele vejen rundt. Det tog en dag at isolere. Til isolering er valgt træuld, der isolerer 30% bedre end Rockwool. Træuld falder ikke sammen, så der ad åre kan dannes en kuldebro øverst på væggen lige under loftet eller lige under vinduet. Passivhusstandarden siger typisk 60 cm isolering i gulv og loft og 40 cm i væggene. ”Vi har 40 cm i gulv og loft og 30 cm i væggene. Så vi går cirka 30% ned, fordi det isolerer 30% bedre,” forklarer Thomas.
Beklædt med lærketræ og malet med gylden trætjære og linolie fremstår huset med naturlig træfarve. På grund af det store udhæng udgør græstaget mere grønt areal, end før huset blev placeret på grunden. Det eneste energikrævende materiale, der ligger i taget er en bassinfolie af miljøvenlig plast.
”Jeg ville kigge på det hele i byggeriet: Fundament, materialerne, energiforbrug, arbejdsprocessen – det hele. Jeg vil lave et byggeri, der slår det strengeste byggereglement på alle punkter.”
Thomas Lynnerup
Russervinduet
Vinduerne består af en termorude yderst og en enkeltlag inderst. Der er en revne forneden, der fører luft ind til det inderste glas. Varmen får luften til at stige og gennem en ventil slipper den forvarmede luft ind i stuen. Princippet er gammelkendt blandt andet fra Vinterpaladset i Skt. Pedersborg. Men denne gamle gedigne fidus har været anbragt i glemmebogen indtil for nyligt. Bliver temperaturen over 24 grader indenfor, så blæser der luft ud og kommer frisk luft ind.
”Vi opvarmer huset for 1000 kr. om året. Vi kunne komme ned på 250 kr. om året, hvis vi valgte en varmepumpe, men det kan ikke tjene sig ind på grund af udgiften til varmepumpen. Når vi har så lille et forbrug er det andre ting, der giver mening,” siger Thomas og fortsætter ”Grunden til, at vi ikke har nogen vindmølle eller solceller, er, at vi først vil forsøge at komme så langt ned i forbrug som muligt, før vi investerer i den for os rigtige energiproduktion. Resultat netop nu er, at huset bruger 20% af kravene til passivhus til varme og under halvdelen i totalforbrug.”
Det totale strømforbrug er omkring 3000 kWh om året. Udskiftning af de hårde hvidevarer kan bringe strømforbruget 500 kWh længere ned.
”Jeg kan godt få lyst til at provokere og foreslå, at vi udarbejder en økostandard, når vi, der ikke er uddannet inden for byggebranchen, bare med sund fornuft kan lave noget, der er så mange gange bedre end det strengeste krav, der er udarbejdet af ingeniører,” siger Thomas Lynnerup.
Økokvaliteter
”Noget af det, jeg har været vidne til med bæredygtigt byggeri, er problemer med byggetilladelse, forsikring og med banklån, pga. manglende viden og resultater. Fx har det været et problem at brandforsikre halmhuse, fordi man troede, at de ikke var særlige brandsikre. Virkeligheden er, at de er meget mere brandsikre end konventionelt byggeri og det samme gør sig gældende for vores hus. Økohuse er desuden diffusionsåbne og får derfor meget sjældent fugtproblemer.
”Der er så gode resultater med vores hus, at der ikke længere er nogen undskyldning for ikke at vælge øko-byggeri. Vi vil bl.a. gerne frem til, at det bliver billigere at forsikre økohuse ud fra, at der er meget mindre risiko for, at du får en forsikringssag,” uddyber Thomas.
Thomas Lynnerup har gennem en årrække bygget bæredygtige huse af forskellig slags. Nu har han fremstillet et hus, som rummer en lang række af de kvaliteter, som han mener hører hjemme i et optimalt bæredygtigt hus.
Thomas og Thea har boet i huset i tre år og de første måleresultater er ved at løbe ind. ”Vi har fravalgt kemi, lønslaveri, en masse rengøring og fodkulde,” slutter Thea.
Se mere på naturhus.dk
Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.
Henrik Krogen
| #
Hej,
Især det med byggereglement og jordskruer har givet mig søvnløse nætter. Overholder de jordskruer det reglement, hvis man for eksempel rottesikrer forsvarligt? SB anvisninger oplever jeg som komplicerede. Vil være taknemmelig for et svar. Man kan jo selv skrue skruer i ved mindre byggerier. Måske kombinere de skruer med mange og normale stolpefødder. Men reglementet fjerner byggelysten. Jeg vil højst bygge et lille sommerhus.
Reply