Om at opfinde det varme vand

Geotermi har potentiale til at dække 30% af Danmarks fjernvarmebehov, hvilket svarer til varmebehovet i 500.000 husstande. Det siger A.P. Møller Holding til Berlingske Business og Energy Supply (20. juni 2018). ”Først og fremmest vil vi drive geotermi i stor skala, så vi får omkostningerne ned og kan tilbyde fjernvarmeselskaberne og forbrugerne geotermisk varme til konkurrencedygtige priser,” siger Samir Abboud, der er A. P. Møllers ansvarlige på geotermiområdet. Ifølge Samir Abboud kræver det investeringer på en til to milliarder kroner at etablere et storskalaanlæg på 100 til 150 megawatt.

GEUS
”Vores vurdering er, at potentialet er meget stort og over tid kan komme til at dække en meget væsentlig del af vores opvarmningsbehov, og dermed være en del af den grønne løsning på vores klimaudfordringer,” siger statsgeolog Lars Henrik Nielsen fra GEUS (Grønlands og Danmarks geologiske undersøgelser, red.).

Lars Henrik Nielsen pointerer, at der i praksis er mindst tre barrierer. For det første skal man finde de rigtige sandstenslag, Dvs. med den rette gennemtrængelighed for det varme vand. Det kræver prøveboringer. Som det er nu, er der nærmest kun foretaget nålestik, og dermed er der tale om ”kvalificeret gætteri,” som Lars Henrik Nielsen udtrykker det.

Den anden barriere drejer sig om økonomien. Hidtil har kul, olie og gas været billig. Og fjernvarmeværkerne er lovgivningsmæssigt bundet til at producere billigst muligt. Derfor er det først nu, at geotermi for alvor er blevet interessant.

Den tredje barriere handler om driften af de geotermiske anlæg. Det er alene ved optimal drift, at der kan komme økonomi i produktion af fjernvarmevand fra undergrunden. Det betyder, at der er indlysende fordele ved stordrift. Derved bliver opsamlingen af erfaringer en vigtig faktor. Det ved man blandt andet fra Paris, hvor geotermianlæggene drives af få store selskaber. Og dermed er A.P.Møller Holdings sommermelding uhyre interessant. Ikke mindst hvis man tænker på efterfølgende eksport af know how og teknologi til andre lande med geologiske muligheder som i Danmark.

Baggrund
Danmarks undergrund indeholder tilstrækkelig varme til at opvarme danske hjem i mange hundrede år. Temperaturen stiger med 25-30 grader C for hver kilometer man borer ned i undergrunden. Omkring 2 km nede er der ca. 62 grader C. Det varme vand ledes via en varmepumpe til det lokale fjernvarmesystem for sluttelig at blive sendt tilbage i undergrunden (10-20 grader varmt).

Så enkelt er det imidlertid ikke i praksis. Lad os først se på geologien (fig. 1).

Tilbage i de geologiske perioder Trias og Jura var der i flere omgange store havområder i det, der er Danmark i dag. Der dannedes to bassiner – det danske  bassin og det nordtyske bassin. De to bassiner adskilles af det, der kaldes Ringkøbing-Fyn ryggen. Det er sandstenslagene, der er de interessante for de geotermiske anlæg. Og i praksis er det gennemtrængeligheden for vand, der er afgørende. Jo lettere gennemtrængelighed, jo mindre skal der pumpes. Under eftersøgningen af egnede steder for geotermi i undergrunden, fandt GEUS nogle egnede lag på kanten af Ringkøbing-Fyn ryggen. Disse lag lå i 1200 meters dybde. Der var således varmere længere nede, men til gengæld var der god varmeledning.

Thisted Varmeforsyning
Allerede i 1984 blev de geologiske undersøgelser omsat til geotermisk udvinding af varme på Ringvej 26, 7700 Thisted. Det varme vand hentes op fra 1243 meters dybde og 1½ km væk sendes det tilbage i undergrunden for at der ikke skal ske en tryksænkning i det lag, hvorfra vandet skal pumpes op, (fig. 2).

Der er yderligere en anden grund til at det oppumpede vand ikke blot sendes ud på jorden, nemlig at det drejer sig om saltvand, der ville spolere livet på marker eller i bække og åer, hvis det ikke sendtes tilbage i undergrunden. Anlægget forsyner ca. 2.000 husstande med fjernvarme.

Oprindeligt blev det planlagt, at det geotermiske anlæg skulle holde i 25 år. Dags dato har det holdt i 34 år uden tekniske problemer . Thisted Varmeforsyning foretog sidste år en ny boring. ”Det er gået godt som forventet,” fortæller Lars Henrik Nielsen.

Konklusionen er, at ”dette anlæg har været både teknisk og økonomisk vellykket,” som det er formuleret i en artikel fra GEUS. Samtidig har der været systemeksport af princippet fra Thisted Varmeforsyning til Polen, Litauen og Kaliningrad.

Tre anlæg:

Thisted forsyner ca. 2.000 husstande med fjernvarme. Amageranlægget 4.600 husstande og Sønderborg 2.400.

Fakta:
Danmarks fjernvarmeforsyning udgøres i dag af 46 procent biomasse, 18,6 procent naturgas, 18,4 procent kul og 16,5 procent andre kilder. Geotermi udgør 0,1 procent af fjernvarmen i de danske radiatorer.

Geotermi er grønt, er CO2 neutralt (hvis elforbruget til pumper dækkes af vind og sol-genereret strøm), og er i praksis næsten en vedvarende energikilde som suppleres løbende nedenfra – fra jordens varme indre.

Kilder: Berlingske/A.P. Møller Holding/GEUS

Læs mere: http://dybgeotermi.geus.dk/.

Stratigraphy and geothermal assessment of Mesozoic

sandstone reservoirs in the Øresund Basin

– exemplified by well data and seismic profiles

1. ERLSTRÖM, L.O. BOLDREEL, S. LINDSTRÖM, L. KRISTENSEN, A. MATHIESEN, M.S. ANDERSEN,
2. KAMLA & L.H. NIELSEN