Plantedrikke udfordrer komælken

I Danmark er tallet af laktoseallergikere dog kun 4 %, så de fleste af os kommer igennem morgenmaden uden at få mavepine, om vi så hælder mælk i både bolledejen, kaffen, tallerkenen med cornflakes og et glas for sig selv. Alligevel er der grund til at begrænse forbruget af mejeriprodukter, for mælk kommer som bekendt fra køer, der kræver store mængder foder og kvitterer med metanprutter.

Plantedrikke
Ja, det hedder de, for ifølge EU-lovgivningen må de ikke markedsføres med ”mælk” i navnet, da de ikke består af yversekret*. Det er angiveligt for at undgå vildledning af forbrugerne. I overensstemmelse med reglerne vil jeg derfor her kalde dem hhv. havredrik, sojadrik, mandeldrik og risdrik. Det er de fire varianter, man hyppigst støder på i danske supermarkeder, men der findes andre. Den amerikanske miljøorganisation Sierra Club har begået en ganske underholdende anmeldelse af forskellige bud på ”alternative milk” (jovist, i USA må de godt), og her bliver der både drukket hør, macadamianødder og sågar ærter, der dog får en hård medfart af smagsjuryen.

De fleste plantedrikke minder i udseende om mælk. Smagen kan være sød (risdrik, havredrik, sødet sojadrik) eller neutral (mandeldrik, usødet sojadrik). Nogle fungerer fint alene, andre nyder godt af en vis camouflage. Men tilsammen dækker de hele det spektrum af anvendelsesområder, som mælk hidtil har haft monopol på.

Hvad er bedst for miljøet?
Forskellige plantedrikke har forskellige styrker og svagheder. Mandler er tørstige afgrøder, og det kræver derfor meget vand at producere mandeldrik, mens ris dyrkes på oversvømmede markeder i varmt klima, hvilket medfører en betragtelig frigivelse af metan. Men inden du afskriver de nymodens veganske produkter og hiver flere mælkekartoner ud af køledisken, så få lige det næste med: Vandforbruget per liter komælk er mere end to tredjedele større end vandforbruget per liter mandeldrik (og over ti gange forbruget per liter havredrik), og udledningen af CO2-ækvivalenter per liter komælk er godt 2,5 gange større end udledningen for en liter risdrik. Vil man være en rigtig miljøduks, kan det dog anbefales at vælge havre- eller sojadrik. Sidstnævnte har ganske vist fået en del kritik, da soja i Sydamerika ofte dyrkes på bekostning af regnskov, men i Danmark sælger Naturli’ sojadrik udelukkende med bønner fra Europa. Havredrik er både et miljøvenligt produkt og – ifølge Sierra Club og undertegnede – en ideel smagssubstitut for komælk på morgenmadsprodukter.

DR har lavet en fin oversigtsartikel om plantedrikkenes miljøaftryk med henvisning til et metastudie i det videnskabelige tidsskrift Science**.

Er det sundt?
Målt på indholdet af næringsstoffer kan plantedrikke endnu ikke måle sig med komælk. Sojadrik kan som den eneste konkurrere på proteinindholdet, men komælk har stadig et højere indhold af en række mikronæringsstoffer som calcium og fosfor. Plantedriksproducenterne arbejder på sagen, og i januar lancerede Naturli’ en havredrik og en mandeldrik med et lige så højt calciumindhold som komælk. Naturli’ ville også gerne have tilsat D-vitamin og B₁₂-vitamin, men valgte at lade være, da de ellers ville miste økologimærket. Vil man have en plantedrik med både B₁₂ og calcium tilsat, kan man gå efter denne havredrik fra svenske Oatly. Den kan sommetider fås i Kvickly.

Plantesmør, plantefløde…
Mælk er ikke det eneste mejeriprodukt, som i disse tider udfordres af plantebaserede alternativer. Man kan udskifte smørret med et smørbart produkt af raps, kokos, shea og mandel og købe en flødeerstatning af soja. På veganerhylden kan man også finde ost lavet af kokosolie.

Prøv selv. Næste gang du skal kokkerere og vil anvende et mejeriprodukt, så søg på ”vegan” eller ”vegansk” og så det engelske eller danske navn på opskriften. Jeg kan varmt anbefale vegansk hollandaisesauce med havredrik og plantebaseret smøralternativ.

* Der findes en liste med undtagelser for forskellige medlemslande. Fx må vi godt i Danmark markedsføre ”kokosmælk” og ”flødeboller”. ”Mandelmælk” er forbudt, men i Spanien er det tilladt at sælge ”leche de almendras” (mandelmælk). Der er til gengæld ingen andre undtagelser på den spanske liste, end ikke ”leche de coco” (kokosmælk).

** Studiet i Science er desværre ikke frit tilgængeligt, men en nysgerrig sjæl kunne måske finde på at søge på artiklens navn inde på gratistjenesten Sci-Hub.