Plastikalderen

Som dreng gik jeg med den blåemaljerede mælkespand over til nabogården for at hente den daglige mælk. Det er længe slut. Og hvad enten mælk fremover bliver soyadrik, majsdrik, risdrik eller andet, så vil der være behov for emballage til flydende madvarer. Derfor er diskussionen af emballage så vigtig, og derfor er jeg taget på besøg hos Arla Foods for at tale med Jan Dalsgaard Johannesen, der er Bæredygtighedschef i Arla.

”Der er så store nationale forskelle på, hvordan man håndterer mælk i forskellige lande, at det er vi nødt til at tage hensyn til,” starter Jan Dalsgaard. ”I England bruger man plastikflasker. I Sverige, Tyskland og Danmark bruger vi kartoner produceret af træfiber med et lag plastik.” Valget af materiale er med til at diktere, hvilke systemer man i det enkelte land skal vælge. Skal emballagen kunne afbrændes og være med til at skabe fjernvarme? Skal emballagen indsamles for at kunne genbruges? Skal emballagen renses, så den kan blive genbrugt direkte? Eller skal materialet kunne skilles ad og opgraderes til emballage igen?

I Sverige og i særdeleshed i Tyskland er man langt længere fremme end i Danmark. I Tyskland genanvender man i dag op mod 90% af de brugte drikkekartoner. I Sverige op mod 70%. England (landbrugsminister Lord Rooker) gik forrest i EU med allerede i 2008 at stille krav om 50% reduktion i anvendt mængde plastikemballage. Det har ført til, at de engelske plastdunke indsamles og genanvendes for 80%´s vedkommende.

Vi er således langt bagefter i Danmark. Det skyldes blandt andet, at der er en lang række forskellige løsninger i de 98 danske kommuner. Da mælk leveres på tværs af kommunegrænser, er det pinedød nødvendigt at finde fælles fodslaw kommunerne imellem. Her er der sammenstød mellem på den ene side affaldsforbrændingsanlæggene, som har brug for affald i rigelig mængde for at være rentable i forhold til bestræbelsen på med genbrug at skære ned på ressourceforbruget – her mælkekartonerne – for at skabe en cirkulær økonomi.

Forbrændingsanlæggene har desværre overkapacitet og stritter derfor imod ændringer.

Plast og plast
Plast er ikke bare plast. Der findes PE-, PET- og PP-plast. De kan alle recirkuleres. Grundlæggende er der forskel på, om råmaterialet stammer fra fossilt materiale eller plantefibre. I Arla stammer plastikken fra planter. Denne plastik er ikke bio-nedbrydelig. Det matcher med, at det skal være en meget holdbar plast, så plastikken kan genbruges igen og igen. Bionedbrydelig plastik til emballage ligger langt ude i fremtiden.

Systemet i fx Tyskland er, at fibrene skilles fra plastikken og begge dele kan derefter anvends igen. I England granuleres plastikken, og der støbes nye drikkekartoner.

I COOP arbejder man på at få en ensartet fødevareemballage til kød og grønt. Returkvalitet af plast er afhængig af, om plasten har været udsat for sol-/dagslys i længere tid. Det har fødevareemballage normalt ikke, så der kan etableres en god retursituation med disse. COOP (og sikkert også de øvrige kæder) har derfor projekter om at reducere materialevalgsforskellene, herunder farver.

Ved at vælge PET kan denne emballage komme i samme fraktion som drikkekartonerne.

Dirigentstokken
I alle tilfælde skal emballagerne sorteres og indsamles. Sorteringen skal foretages af forbrugeren. Dermed er der en vis forskel på befolkningen i byerne og dem, der bor på landet. I byerne er der allerede en vis sortering som alene skal udvides med også at omfatte drikkekartoner. På landet vil der være længere til indsamlingsstationerne. Indsamlingssystemerne er kommunernes ansvar. Hvem skal sørge for, at der sker en samordning af de forskellige behandlingssystemer kommunerne imellem? Umiddelbart burde kommunernes landsforening (KL) fatte dirigentstokken. Det vil passe med det kommunale selvstyre. Alternativt kunne det være den minister, der har forsyning som sit ressortområde. Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

På Arla er man ikke i tvivl. ”Vi skal stræbe efter at gå fra affaldsforbrænding til cirkulær økonomi,” slutter Jan Dalsgaard.

I praksis betyder det konsekvent genbrug.

Fakta:
Før eller senere havner en stor del af plastik i verdenshavene. Her ligger omkring 5% i overfladen, mens resten synker til bunds på grund af vægten fra alger eller med døde dyr.

Skruelåg til mælkekartoner kan nedbrydes i naturen, men det tager 300 år.

Plastikemballage udgør 40% af plastforureningen.