Politik
Politik
Slut med at sælge kritisk infrastruktur til kapitalfonde
El, vand og telefoni er fra 90erne og frem blev solgt til udenlandske investorer. Lige nu ser vi en bølge af offentlige tilbagekøb af kritisk infrastruktur.
Tør du investere i atomkraft?
Gennem hele sin levetid har atomkraftindustrien været massivt støttet af statslige midler
Leg med ild kan blive ris til egen røv
Ved at afbrænde regnskoven øges CO2 i atmosfæren. Samtidig mister vi en række muligheder for at udnytte regnskovens planter til medicin og farmaceutiske produkter.
Olieselskaberne er klimakrisens hovedaktører
”De store forureneres mesterstykke var at tørre klimakrisen af på dig og mig.” Sådan siger debattøren George Monbiot.
Klimakrisens verdenskort viser en skæv verden
Hvilke dele af verden bærer hovedansvaret for klimakrisen? Hvor udledes der mest CO2 pr. indbygger? Og hvem er mest sårbare over for klimaforandringer? Tjek denne interaktive klimagrafik ud og bliv klogere på klimakrisens verdenskort.
Lad os trække stikket til overforbrug af elektronik
Verdens voksende forbrug af elektronik er en belastning for klima og miljø. I den rige del af verden bør vi købe mindre, bedre og genbruge. Men vi kan ikke trække stikket helt til elektronikken.
Klimafinansiering tages af udviklingsbistandens hovedstol
Når regeringen inden længe skal forhandle sit finanslovsforslag igennem, er det uden ekstra udviklingsmidler til de lande, der lige nu oplever klimakrisens hårdeste konsekvenser.
Skal verden være kulsort eller grøn
350 mia. pensionskroner til grønne projekter de kommende ti år. Skal pengene alene anvendes i grønne virksomheder eller kan olieselskaberne påvirkes indefra?
Farlig leg: Miljømæssigt risikabelt at hente gas op fra Svanefeltet
I Nordsøen lige vest for Thyrafeltet ligger Svanefeltet. Nu skal olieselskaberne byde på udnyttelsen.
Verdensmålene i farver
Det givne er ikke længere givet, skriver Knud Vilby i forordet til en udstilling af Hans Tyrrestrups kunst om de 17 verdensmål på museet Holmen i Løgumkloster.
TV-serien om atomkraftværket i Tjernobyl: Når det værste mareridt bliver virkelighed
TV-serien Chernobyl lærer os, at det ikke kun er i krig, at sandheden altid er det første offer. Her 33 år efter den værste atomkraftulykke nogensinde står det stadigt ikke helt klart, hvad der førte til den fatale ulykke den 26. april 1986.
Atomkraft: Græsrodssag blev til folketingsbeslutning
Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi vil altid huske den 24. januar 2019. Det var dagen, da et flertal i Folketinget tilkendegav, at Danmark ønsker en reform af EURATOM, der i mere end 60 år har modtaget milliarder af EU-penge til forskning i atomkraft.
De økologiske krisers tre faser
I det daglige har jeg mange problemer, som optager mig. I modsætning hertil har en pilot i et fly, der er ved at styrke ned, kun ét problem.
Energifællesskaber er en del af løsningen
Fremtidens grønne elsystem balanceres bedst med både sol- og vindenergi. Men afgifter arbejder imod lokale energifællesskaber med solcelleanlæg.
Læren fra Fukushima
Naoto Kan var statsminister, da atomulykken truede med at udslette Japan. Her er uddrag af hans beretning fra dagene umiddelbart efter at et jordskælv og en efterfølgende tsunami ramte det østlige Japan.
Økonomisk klimamodel vil sætte skub i den grønne omstilling – og de fossile brændstoffer skal betale
En simpel, økonomisk model for udfasning af fossile brændstoffer er et bud på, hvordan vi kan få snebolden til at rulle, når det gælder effektive reduktioner af drivhusgasudledning.
I skovens dybe stille CO2
Fem spørgsmål om skov: Kan plantning af træer løse klimaproblemerne? Hvor meget skov er der plads til i Danmark? Er skoven i tilvækst i Danmark? Hvad erstatter træ? Er der større biodiversitet i urørt skov end i produktionsskov?
Før og efter Tjernobyl
Da der ikke findes officiel dokumentation for følgerne af eksplosionen på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986, bringer RÅSTOF her tre af hinanden uafhængige øjenvidneberetninger fra Ukraine og Hviderusland.
Folketingsvalg 2019: Stil de gode klimaspørgsmål til politikerne
Ligger klimaet dig på sinde, og vil du gerne at det kommende folketingsvalg kommer til at handle om bæredygtighed og grøn omstilling? Så giver magasinet Råstof dig her en række spørgsmål, du kan stille til folketingskandidaterne.
To minutter i tolv
De første engelske atomkraftværker blev bygget for at kunne fremstille atomvåben. Denne sammenhæng mellem atomkraftværker og atomvåben gælder den dag i dag.
Øer er fakkelbærere i grøn omstilling
Europa-Kommissionen har søsat et nyt projekt: et energi-ø-sekretariat, som har til formål at støtte europæiske øer med bæredygtig omstilling og grøn energi. 26 øer er udvalgt, og de skal hver især stå som fakkelbærere og inspiration for resten af verden.
Sass satser på det lysegrønne håb
Er stenlagre svaret på fremtidens energiudfordringer, når de fossile råstoffer er udfaset og solceller og vindmøller har overtaget elektricitetsproduktionen? Foreløbig er lagring af energi i stenlagre i forsøgsfasen.
Derfor skal vi have flyafgifter
VedvarendeEnergi foreslår, at vi i Danmark indfører flyafgifter som i vores nabolande, Sverige og Tyskland. Læs mere om forslaget her.
Kom til valgmøde 2. maj: Mød spidskandidater til EU-valget
Fem danske spidskandidater til Europa-Parlamentet stiller op til valgmøde i Aarhus den 2. maj. De skal blandt andet diskutere, hvordan vi gør vores forbrug mere bæredygtigt, og hvordan vi får omstillet til grøn transport.
Et udemokratisk misfoster
Torsdag d. 4. april tilkendegav samtlige partier i Folketinget, at de ønsker reform af EURATOM-traktaten. Kritik af traktaten har været rejst i Folketinget gennem årtier og flere revisionsforslag er blevet fremsat. Beslutningen kommer i rette tid, eftersom EU-kommissionen netop har offentliggjort et udspil om traktatens fremtid.
Folketingets holdning til en EURATOM-reform er en sejr for vedvarende energi
Torsdag d. 24. januar tilkendegav et flertal i Folketinget, at det ønsker en reform af EURATOM-traktaten. På grund af sin store eksport af bæredygtig energiteknologi er Danmark det land i Europa, der økonomisk set har mest at vinde ved en sådan reform.
16-årige Greta Thunberg kæmper en klimakamp mod større magter
Den svenske skoleelev Greta Thunberg har i månedsvis demonstreret for klimaet foran den Svenske rigsdag
Smarte forbrugere
Det globale CO2-udslip skal ned. Det kan private elforbrugere medvirke til ved at spare så meget som muligt på strømforbruget. Samtidig kan man forskyde en del af elforbruget til perioder på døgnet, hvor strømmen er billig og grøn.
Borgerforslag om klimalov behandles i Folketinget
Et forslag om en ny dansk klimalov blev behandlet på Christiansborg den 26. februar og dagene frem. Bag initiativet står 11 danske klimaorganisationer – blandt andre VedvarendeEnergi
Når dataskyen flytter ind
Grønne Danmark er blevet en magnet for nogle af verdens største tech-virksomheder, der de kommende år bygger gigantiske datacentre flere steder i landet. Alt imens det vækker stolthed og forventning om vækst og arbejdspladser, udfordrer det tårnhøje elforbrug også Danmarks grønne omstilling.
Globalt samarbejde styrker fortalerindsats for klimahandling
Danmark og verdens andre rige lande har konsekvent ignoreret, at klimakatastrofer rammer fattige mennesker, der ingen andel har haft i at skabe den globale opvarmning
Nedtællingen er begyndt for atomkraft i EU
Gennem foreløbig 33 år har Danmark gennem EU betalt til ”den mulige dannelse og udvikling af en kerneenergiindustri.” Og det gør vi stadig.
Afgifter og aflad: Luftfarten flyver under radaren
Som flypassager kan man vælge at betale ”aflad” i form af klimakompensation, og flere lande har indført flyafgifter på billetterne. Luftfarten selv går fri.
”Alle dem der hopper. De vil have en fremtid.”
Skoleelever droppede undervisningen til fordel for klimaet. De unge viste deres utilfredshed over de manglende politiske handlinger på energi- og klimaområdet.
Helt i skoven: Punktér lungemyten
Utallige gange er det i medier og daglig tale blevet slået fast som en sandhed, at Amazonas er verdens lunge. Men Amazonas er IKKE verdens lunge
Fremtidens trafik set gennem forruden
Ved at forene delebiler med nye biltyper og ændre ejerskabet til bilflåden kan vi spare mere end 95% af den plads, der i øjeblikket optages af parkerede biler i byerne. Trafiktrængslen i og omkring byerne kan tæmmes.
Skal vi betale det gode pensionistliv med vores børns fremtid?
Vi forsøger at leve klimaansvarligt. Vi spiser mindre kød, sparer på strømmen og tager på cykelferie. Men samtidig investerer vi i ødelæggende sort energi gennem vores pension.
Atomkraftens dødskamp
Det er penge ud af lommen, når Danmark betaler til det europæiske atomenergiprogram, EURATOM. Ikke mindst fordi atomkraftindustrien globalt er for nedadgående. Samtidig er anvendelsen af de vedvarende energikilder i vækst. Om få år producerer de vedvarende energikilder tre gange så meget el i forhold til atomkraft.
TV-serien Liberty: Forvrænger man billedet af udviklingsarbejdet?
Forfatteren Jakob Ejersbos "Liberty", som for nylig er blevet vist på DR som tv-serie, har givet anledning til debat om dansk udviklingsbistand. Vi har talt med Finn Tobiesen fra VedvarendeEnergis internationale afdeling og bedt ham om vurdering af det billede, tv-serien "Liberty" tegner af udviklingsarbejdet i Afrika.
10 skridt på vejen mod en vindmøllesucces
Der er gjort mange forsøg på at forklare den danske succes på det internationale vindmøllemarked. Men måske begynder historien mere end 100 år før, vindkraften blev “genopdaget” efter oliekrisen i 1973-74.
Energiaftalen skal belønne klimabevidst forbrug
DEBAT: Der er akut behov for, at alle danskere tager større klimaansvar. Den kommende energiaftale har alle muligheder for at gøre klimakampen håndgribelig for den almene dansker, og hvis det lykkes, kan det blive et reelt paradigmeskifte, skriver Jonathan Ries.
Synspunkt: Danmark bør gå forrest ud af biomasseforbruget
Danmark har i mange år været et grønt foregangsland, når det kommer til omstillingen af energisektoren fra fossil til vedvarende energi. Men i denne transition har Danmark i stigende grad indført biomasse som en “vedvarende” energikilde.
Folkeoplyseren
”Oplysning er magtens værste fjende,” skrev Preben Maegaard om det der skulle blive Uffe Geertsen sidste bog ”Vindkrafteventyret og de globale kriser.” Uffe Geertsen er død
Synspunkt: Hvem har ansvaret for Norges miljø?
Et olieeventyr kan man roligt kalde Norges udvinding af olie og gas. I hvert fald hvis man tager de økonomiske briller på. Men hvordan med de miljømæssige konsekvenser?
Debat: Det samlede energiforbrug er begyndt at stige
Tobias Nørkjær fra VedvarendeEnergis presseteam har haft en ivrig debat med klimaminister Lars Chr. Lilleholt i Dagbladet Information. Lilleholt lagde i sit indlæg vægt på, at 2016 bød på mindre vind end 2015 og dermed mindre grøn strømproduktion. Læs Tobias´svar til ministeren her.
Biomasse – hvor godt er det for klimaet?
Import af biomasse til lande som Danmark er stigende, og derfor er spørgsmålet om biomassens klimaneutralitet også mere aktuel end nogensinde.
Vindvarme
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi har for nyligt barslet med en række forslag til de kommende energiforhandlinger i Folketinget (grundigt omtalt i dagbladet Information 3. januar 2018). RÅSTOF har bedt professor Frede Hvelplund, Aalborg Universitet, om at kommentere udvalgte punkter i VedvarendeEnergis forslag.
2018 – et år i klimaets tegn
Klimakonferencen COP23 er slut. Her blev planerne lagt for, at 2018 skal blive et år med fokus på klimaforandringer og med øgede ambitioner for at reducere vore drivhusgasudledninger.
Elsk Jorden
I filmen ”En ubekvem sandhed, 2” kalder Al Gore vores klode ”Den blå planet”, mens han ser den i astronautperspektiv. ”Men solen står ikke op i Delhi,” konstaterer han tørt med henvisning til en luftforurening, der mangedobbelt overskrider grænseværdierne og gør livet utåleligt at leve bare i denne asiatiske storby.
Kinas NGO´er har fået det sværere under Xi Jinping
Kinas miljøbevægelse har fået det markant strengere under præsident Xi Jinping, men samtidig er det indlysende, at regeringen og kommunistpartiet har brug for samarbejde med civilsamfundet og dermed med NGO´erne.
Scenarie: Transport med benzin- og dieselbiler eksploderer i 2030
Vi kan forvente, at biltrafikken med benzin- og dieselbiler vil stige i hastigt frem mod 2030. Den førte transportpolitik giver næring til et skrækscenarie om få år.
Del 2: Den folkelige modstand var det stærkeste våben mod atomkraft
Jesper Carlsen ser tilbage på sin tid som aktivist i OOA i 1970erne og 1980erne. I anden del fortæller han blandt andet om en happening i Sverige, hvor landets energiminister fik en kilometerlang underskiftindsamling leveret som toiletrulle
Sort guld: En kommentar til Norges hykleriske klimapolitik
Vi henviser gerne til vores nabo på den anden side af Skagerrak, når vi skal give eksempler på progressiv elbilspolitik: Gratis parkering i Oslo, fri bompassage og afgiftsfritagelse skal lokke borgerne til at købe og køre elbiler.
De forkætrede afgifter på biler
For tredje gang vil regeringen nedsætte registreringsafgiften på biler, selvom de to forrige nedsættelser betød endnu flere biler på vejene.
Historien om atomkraften i Danmark, del 1: ”Der var jo nogle ting på spil, som var alvorlige”
Det var dramatiske år i 1970erne. Planer om atomkraftværker i Danmark lå klar i skuffen hos elselskaberne, men græsrødder i energibevægelsen ville det anderledes.
Interview: Pensionskasser er hastigt på vej væk fra kulsorte investeringer
RÅSTOF har talt med Lars N. Jensen fra VedvarendeEnergi om den såkaldte divestment-kampagne, som handler om at få blandt andre pensionselskaber til at stille om fra investeringer i olie, kul og gas til klimarigtige løsninger – blandt andet vedvarende energi.
VedvarendeEnergi: Lomborg tryller med tallene
Før sommerferien, mere præcist d. 11. juni 2017, gav politolog og klimadebattør Bjørn Lomborg sin stemme til kende i Politiken om Paris-aftalen.
VEDVARENDEENERGI MENER: Mere udvinding af gas og olie er hykleri
VEDVARENDEENERGI MENER: Skal vi opfordre befolkningen til at ryge mere, så vi kan få flere penge til kræftforskning? Næppe mange politikere vil nikke ja til det forslag.
Energiunionen: Ét puslespil og 28 brikker
Energiunionen er et afgørende element i implementeringen af Paris-aftalen og for en samlet grøn omstilling. Samtidig er de energipolitiske forventninger til EU kun vokset efter Trump’s degradering af stort set alt på USA’s klimapolitiske dagsorden. Men hvad er status på energiunionen, og hvor er udfordringerne?
Bogotas transport og det globale spøgelse
I Colombias hovedstad Bogota har man gjort alt det rigtige: Oprettet 340 km cykelstier, indført begrænsninger af biltrafikken i myldretiden, bilfrie søndage og et fremragende bussystem. Alligevel fortsætter trafikpresset med at stige.
Når Edsforbundet indskrænker demokratiet for energiens skyld
Det schweiziske Forbundsråd argumenterer for, at der i det personlige energiforbrug er mange muligheder for at spare, også ud fra et økonomisk perspektiv.
Norden – den internationale klimaleder
I begyndelsen af maj fornyede de nordiske klima- og miljøministre deres løfte om et stærkt nordisk klimasamarbejde med Oslodeklarationen.
Trump-effekten på klimaet
USA's udslip af CO2 vil øges med en halv milliard tons CO2, hvis Obamas klimabestræbelser rulles tilbage.
BØGER – Den demokratiske magt
”Måske har vi bare den bedste regering, der kan købes for penge”, sagde Joseph Stiglitz, tidligere vicedirektør i Verdensbanken til Mogens Lykketoft i en privat samtale (i flg. DRs Supertanker, 20. april 2017, red.). Stiglitz refererede umiddelbart til amerikanske forhold, hvor ulighed og politikerlede har nået hidtil uanede højder.
Har klimaet tabt sine aktivister?
Det kunne være tiden for de store demonstrationer: For vores miljø og klima. Men når blot 1.500 mennesker deltager i en dansk klimamarch anno 2017, kan det næppe siges, at tiden er til de store protestmarcher. Hvor er opråbet for en stærk klimaindsats, nu hvor det allerede er alvorligt?
Kvanefjeld
Status for planerne om at bryde uran og sjældne jordarter ved Kvanefjeld i Vestgrønland.
RÅSTOF 2, 2017: Da energi var en mangelvare og bilerne stod stille: Historien om oliekrisen i 1973
”Brug selv fantasien, og gør det til en sport at spare”, lød filosofien i vinteren 1973, da oliekrisen tog livtag med den danske hverdag og udfordrede vores olieafhængige velfærdsstat.
RÅSTOF 2, 2017: Goddag til selvkørende biler – farvel til trængsel?
Der er nogenlunde enighed om, at man skal frem til 2050-60, før 100% selvkørende biler helt har overtaget vejene. Til gengæld er der meget forskellige bud på, hvad de vil betyde for trafikudviklingen.
Energistyrelsen: Den vedvarende energi vil stagnere
Mens regeringen praler af ambitionerne i dens grønne omstillingsplaner, ser Energistyrelsen i sin seneste rapport mere dystert på tempoet i overgangen til vedvarende energi.
Danske afgifter skubber elbusser i garagen
Selvom elbusser allerede nu kan erstatte dieselbusser, forhindrer afgifter på eldrevne køretøjer, at vi får omstillet bustrafikken.
De religiøse vismænd
Når vi får mere og mere vedvarende energi i elforsyningen, er miljøbelastningen ved at bruge el faldende, ikke på grund af CO2-kvoterne, men på grund af vindmøllerne og anden vedvarende energi, siger Gunnar Boye Olesen, der er politisk kommentator i VedvarendeEnergi.
Dogger Banke?
Forundersøgelser er i gang til en gigantisk vindmøllepark i Vesterhavet. Det vil give en energiproduktion fra ét sted, større end effekten fra et atomkraftværk.
Et helt sort eller grønt BREXIT?
Med briternes afsked til EU-selskabet mister EU en vigtig part i den ’Grønne Gruppe’, som især har stået i opposition til de østeuropæiske lande. Udmeldelsen rejser således adskillige spørgsmål omkring BREXIT’s påvirkning af EU’s klimaindsats, samt om retningen på Storbritanniens fremtidige klimakurs
Hvorfor har fødevarer i Danmark ikke et klima- og miljømærke?
Mens supermarkedskæder i flere europæiske lande i årevis har mærket fødevarer med en label, der fortæller om varernes klima- og miljøbelastning, er der ikke umiddelbart udsigt til en lignende dansk mærkningsordning
Trumps trumf
Trump har nu fået godkendt de fleste af de ministre, han har foreslået og er i gang med at fjerne nogle af Obamas dekreter
Vinterpakke fra EU er ikke en ren gave
Uambitiøse klimamål frem mod 2030 og vanskelige forhold for lokale energiprojekter. Det er to af problemerne ved EU’s vinterpakke, ifølge Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi. Til gengæld ser han med tilfredshed på de skærpede krav til biomasse og et forslag om særlige regler for VE-fællesskaber
Er 3 millioner elbiler i 2050 en bæredygtig løsning?
Da VedvarendeEnergi (dengang OVE) i 1998 lavede sin første energivision for 2030, var nogle af os naive nok til at bruge ”Kinatesten” for at tjekke, om de løsninger, vi havde valgt, var bæredygtige. Det samme kunne man passende gøre i dag på elbilområdet.
Historien om bly
Udfasningen af bly i benzinen er en succeshistorie. En blanding af videnskabelige undersøgelser og folkelige protester førte til en markant nedgang i blyindholdet i mennesker og miljø.
Danmark vil slippe billigst muligt – både ude og hjemme
FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed har netop set dagens lys. Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at målene først og fremmest vedrører de fattige lande. I Norge og Sverige satser man langt mere systematisk.
Rids af atomkraftens historie
Om affaldsdeponering fra atomkraftværker, magten over uranreserverne og magten over atomkraftværkerne.
COP – COP – HURRA!
Det er besværligt med, men det går ikke uden. Der er hårde forhandlinger ved de årlige internationale klimaforhandlinger. Men klima COP-erne er et nødvendigt mødested for at begrænse klimaændringerne.
Gas og geopolitik i Slovakiet
EU’s krise har hængt som en konstant tåge over Slovakiets 6 måneder på formandsposten for EU. Unionens ratifikation af Paris-aftalen har derfor været et af de positive aftryk.
Elbiler i slæbegear
Elbil-debat hos Klimabevægelsen: Skal producenterne eller forbrugerne have dirigentstokken?
SYNSPUNKT: Er solstrøm fremtidens elektricitet?
Sammenholdt med den mest potente af de vedvarende energikilder, nemlig vindenergi, har udbredelsen af solceller vist markante fremskridt på betydelig kortere tid, end det har taget for vindmøllerne at nå til det stade, de har i dag.
Skriften på væggen for oliestaterne?
Æraen for olie, kul og gas synes at være på lånt tid, og rige oliestater tvinges til at tænke nyt. Flere af landene er presset på økonomien og har allerede nu intensiveret jagten på en grøn energiforsyning.
SYNSPUNKT: 2025-planen er et omvendt Kinder-æg
Med 2025-planen præsenterede regeringen sin længe ventede strategi for de næste år. Selvom regeringens plan kigger 9 år ud i fremtiden, virker planen meget kortsigtet. Ikke mindst på klimaområdet.
Svensk energiforlig giver mere vedvarende energi
Den svenske elproduktion bliver i 2040 baseret på 100% vedvarende energi. Men nogle atomkraftværker får lov at leve videre.
Carte blanche til fly og skibes CO2-udledninger
Alene over Europa passerer hver dag svimlende 27.000 fly. På verdenshavene sejler tusinder af fragtskibe hver dag rundt med gods. Det er derfor forbavsende, at hverken trafikken til lands eller i luften er underlagt restriktioner eller miljø- og klimaafgifter af betydning. Men hvorfor egentlig ikke?
Forstå PSO-afgiften på fem minutter
PSO-afgiften er blevet et brandvarmt emne i løbet af foråret. Men hvad er PSO? Hvorfor har der været kritik af den, og hvordan kommer dens fremtid til at se ud? Vi har spurgt VedvarendeEnergis politiske koordinator, Gunnar Boye Olesen.
Blodkul
Mennesker bliver dræbt, andre fordrevet, fra det nordlige Colombia på grund af kulbrydning. I Danmark har DONG i april stoppet indkøb af kul fra Colombia, indtil menneskerettighederne overholdes. Hvad gør Amagerværket, Fynsværket og Nordjyllandsværket?
År fem efter Japans atomulykke
En reportage fra Søren Hermansens besøg i Japan på 5-årsdagen for katastrofen på atomkraftværket i Fukushima, og fonden Fukushima Renewable Future Funds arbejde.
Lykketoft: Klimaforandringer kan udløse folkevandringer
Råstof har talt med formanden for FN´s generalforsamling, Mogens Lykketoft, og blandt andet spurgt ham om, hvordan truslen om fremtidige strømme af klimaflygtninge kan imødegås
Køkkenmøddingen
Energiformerne skal flyde frit i Europa for blive udnyttet optimalt, sagde talsmænd fra Vindmøllebranchen, Dansk Fjernvarme og konkurrencekommissær Margrethe Vestager i kor
Parisaftalen bygger på underjordiske luftkasteller
Der er en præmis for Parisaftalen, som ikke har nået offentligheden: Den forudsætter teknologier, som i den sidste halvdel af dette århundrede skal kunne trække CO2 ud af atmosfæren og lagre den i dybe geologiske lag. Der er tale om BioEnergi-CCS eller BECCS, som ville kræve usandsynligt store mængder af biomasse.