Råstof logo

Kom til valgmøde 2. maj: Mød spidskandidater til EU-valget

Af Claus Christensen

Fem danske spidskandidater til Europa-Parlamentet stiller op til valgmøde i Aarhus den 2. maj. De skal blandt andet diskutere, hvordan vi gør vores forbrug mere bæredygtigt, og hvordan vi får omstillet til grøn transport.

Der er lagt op til en levende debat, når VedvarendeEnergi og INFORSE Europe inviterer til debatarrangement den 2. maj 2019 med Margrete Auken (F), Jeppe Kofod (A), Morten Løkkegaard (V), Nikolaj Villumsen (Ø) og Pernille Weiss (C). Spidskandidaterne til Europa-Parlamentet skal svare på, hvad de mener EU skal gøre for at tackle klimaudfordringerne. Der er specielt fokus på emnerne transport og bæredygtigt forbrug, da det er på de områder, vi udleder allermest CO2.

Hvad siger danskerne?
Som tilhører vil man få mulighed for at debattere med spidskandidaterne, der alle har klima som mærkesag i den kommende valgkamp, og man vil få viden om, hvad andre danskere mener skal på klimadagsordenen i både et nationalt og et EU-perspektiv. Valgmødet bærer titlen: ”Mød spidskandidater til EU-valget – Og bliv klogere på, hvordan EU kan tackle klimaudfordringerne”.

Spørgsmål fra borgerne
Den 26. maj 2019 er selve valget til Europa-Parlamentet. Som optakt til det har klimaorganisationen VedvarendeEnergi og INFORSE Europe med tilskud fra Europa-Nævnet afholdt otte samskabelsesworkshops i alle landets regioner, hvor vi har lyttet til, hvad danskere vil have på klimadagsordnen anno 2019. De ønsker bliver videregivet til de fire spidskandidater før valgmødet, og det er meningen, at politikerne skal diskutere borgernes spørgsmål og ønsker.

Hvis du vil stille spørgsmål til spidskandidaterne, kan du blive inspireret af VedvarendeEnergis politiske valgoplæg, der i første omgang retter sig mod folketingsvalget, men som sagtens kan bruges i EU-sammenhæng også. Find artiklen om valgoplægget her

For nylig vedtog Europa-Parlamentet en resolution om EU’s klimapolitik, der siger, at EU skal være klimaneutral i 2050, og målet for reduktion af drivhusgasser i 2030 skal hæves. Hvordan disse ambitioner skal indfries, vil givetvis også blive diskuteret den 2. maj.

Dokk1 Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C – på Rampen. Torsdag den 2. maj. Kl. 19-21.

Vi åbner dørene kl. 18.30, hvor der serveres kaffe, the og vand.

Arrangør: Klimaorganisationen VedvarendeEnergi og INFORSE Europe.

Arrangementet er støttet af Europa-Nævnet.

Som tilhører vil man få mulighed for at debattere med spidskandidaterne, der alle har klima som mærkesag i den kommende valgkamp.

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Slut med at sælge kritisk infrastruktur til kapita... El, vand og telefoni er fra 90erne og frem blev solgt til udenlandske investorer. Lige nu ser vi en bølge af offentlige tilbagekøb af kritisk infrast...
Tør du investere i atomkraft? Gennem hele sin levetid har atomkraftindustrien været massivt støttet af statslige midler
Leg med ild kan blive ris til egen røv Ved at afbrænde regnskoven øges CO2 i atmosfæren. Samtidig mister vi en række muligheder for at udnytte regnskovens planter til medicin og farmaceutis...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C

www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.