Sex for fish

Af Claus Christensen 

Når fiskere lander fangsten fra Victoriasøen – Afrikas største sø – står fattige kvinder klar på bredden til at købe. Betalingen sker med seksuelle ydelser

I Kenya er forekomsten af AIDS dobbelt så stor omkring Victoriasøen som i resten af landet. Årsagen skal især findes i en bestemt praksis, som hersker omkring søen: Af nødvendighed betaler kvinder med sex for fisk, så de kan brødføde deres familier. I mange tilfælde er kvinderne enker – ikke sjældent er deres mænd gået bort på grund af AIDS – så kvinderne er i en særdeles sårbar situation. Situationen er eskaleret, fordi forurening af søen og andre økologiske problemer har gjort fangsterne mindre og konkurrencen blandt fiskerne hårdere. Kampen for at sikre sig fisk – både ude på søen og på dens bredder – er taget til.

Komponent i klimaprojekt
I VedvarendeEnergi har man sonderet om et projekt som ”No sex for fish” kunne indgå i afdelingens nye program, som handler om klimatilpasning og styrkelse af lokale beslutningsprocesser.   Lars Jacobsen, som er leder af den internationale afdeling, forklarer, at man har haft en ny partner-NGO i Kenya til at lave indledende studier af fiskersamfundene langs søen. ”No sex for fish” flugter fint med vores idé om at støtte de mest sårbare grupper i samfundet, men det skal også passe ind i vores dagsorden om klimatilpasning. Så muligvis ender det ikke med, at vi går ind i et detaljeret projekt om sex for fisk, men på lidt længere sigt kunne jeg godt forestille mig, at det kan blive en mindre komponent i et større klimaprojekt langs søbredden”, forklarer Lars Jacobsen.

Intet at miste
For kvinderne er sex umiddelbart en nem måde at skaffe sig føde på. ”Det koster dem ingenting, og de har jo intet at miste, så hvorfor ikke? For mændenes vedkommende skal man huske, at polygami er udbredt blandt Luo-folket, som bebor bredderne ved Victoriasøen. Det gør ”sex for fish” mere kulturelt legalt, og så handler det om en gammel tradition, hvor fiskere i generationer har taget sig betalt med sex for at levere fisk til kvinderne ”, fortæller Mary Hope.

Mænd har adgang til penge og mad

Julie Boye Norup, der også har lavet feltstudier i fiskersamfundene i Kenya, peger på at polygame husholdninger generelt er mere sårbare, idet det primært er mænd, der har adgang til penge og mad i de fattige kenyanske fiskersamfund. ”I polygame husholdninger skal mandens indtjente ressourcer fordeles mellem helt op til 15-20 personer, og i en sådan fordeling bliver kvinder og børn ofte forfordelt. Det vil oftest medføre en øget fødevare-og ernæringsusikkerhed blandt kvinder og børn i husstanden og kan derfor foranledige kvinder til seksuelle forhold til fiskere til gengæld for en stabil og billig adgang til fisk”, fortæller Julie Boye Norup.

Risikoen for AIDS er fremherskende, især blandt de rigtige mange enlige kvinder, der handler fisk for sex ved Victoriasøen. Foto: Julie Boye Norup

Børn og husholdning
Det er i høj grad den grundlæggende ulighed mellem kønnene, der sætter den onde spiral i gang.  ”På grund af det ulige magtforhold mellem kønnene, har kvinder begrænset adgang til ressourcer, der kan bidrage til at forbedre deres husholdnings modstandsdygtighed over for udefrakommende risici såsom klimaforandringer, pludselige prisstigninger på mad og skolegang og sygdom. Studier viser, at mænd primært bruger indtjente penge på dem selv, mens kvinder er langt mere tilbøjelige til at lade deres ressourcer komme husholdningen og især deres børn til gode”, forklarer Julie Boye Norup og fortsætter: ”At give kvinder ejerskab over en indkomstgenererende aktivitet som fiskeri, sådan som et projekt som ”No sex for fish” arbejder med, kan derfor være en del af løsningen, da det giver dem en mere stabil adgang til penge og mad og større indflydelse på, hvordan husholdningens ressourcer fordeles”.

Kultur og miljø
”Jeg ser dog stadig ”No sex for fish” som symptombehandling snarere end en løsning. I stedet skal kvinderne have adgang til ressourcer, der kan mindske deres husholdnings sårbarhed over for fx miljømæssige faktorer, der påvirker fiskeriet. Man bør fokusere på mere grundlæggende problemstillinger: Dels de dybere sociale og kulturelle strukturer, der hæmmer kvinders ligestilling med mænd og legitimerer sex for fisk. Dels den miljømæssige dimension, hvor fiskeriet påvirkes negativt af klimaforandringer og andre menneskeskabte ændringer i søens økosystem. Der er i dag simpelthen for få fisk, til for mange mennesker, og det har skabt en situation, hvor kvinder bruger sex for at positionere sig i forhold til andre fiskesælgere.”

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF