Skimmel i huset
Af Hans Pedersen
Grundig udluftning et par gange dagligt plejer at klare problemet med skimmelsvampe i huset. Mange boligejere glemmer, at den naturlige ventilation forsvinder, når isolering gør huset tæt. Dermed stiger luftfugtigheden i boligen, og risikoen for skimmelsvamp øges.
”Udluftning, udluftning, udluftning,” energirådgiver i EnergiTjenesten Niels Hørby er ikke i tvivl om svaret på, hvad der er det absolut vigtigste, hvis man vil undgå skimmelsvampe i sit hus. Og man kan så tørt resonere, at udluftning skal foregå tre gange om dagen.
Skimmelsvampe kan være skadelige for helbredet. Det er ikke alle mennesker, de rammer. Det kan være ganske alvorlige gener, der er tale om. Lige fra hukommelsesbesvær, hovedpine, svimmelhed og træthed til åndedrætsbesvær og feber. Nogle mærker slet ikke stofferne, mens andre kan blive meget syge. Flere har måttet flytte fra deres bolig, fordi de reagerede kraftigt på skimmelsvampe.
Lider du af allergi, er der større risiko for, at du bliver påvirket af skimmelsvamp. Nogle få procent af befolkningen har skimmelsvampeallergi.
Skimmelsvamp er mikroorganismer, der vokser på jord- og plantedele i naturen. Deres sporer er overalt, men de kræver fugt for at kunne vokse. Hvis luftfugtigheden i huset overstiger 60-75%, vil skimlen sætte sig på de koldeste overflader. Vi danner fugt i vores huse, når vi ånder, laver mad, går i bad og når vi tørrer vasketøj.
Ventilation, tak!
Problemet med manglende udluftning bliver især et problem, når man enten efterisolerer sin bolig, eller man skifter til nye tætte vinduer. Det betyder manglende luftskifte. Løsningen hedder i så fald friskluftsventiler i vinduer eller vægge, udsugning på badeværelset, og så kan emhætten også tage sin del luftskiftet i køkkenet/alrummet. Et mekanisk ventilationsanlæg kan også være svaret på for høj luftfugtighed. Ventilation bør være tilstede i alle opholdsrum, og så skal ventiler stå åbne – også når det koldt udenfor. Til gengæld kan ventilerne lukkes, hvis det blæser.
Niels Hørby anbefaler en udluftning, gerne med gennemtræk i 5 til 10 minutter to til tre gange om dagen. Men det afhænger af, hvor mange mennesker der opholder sig i boligen. Jo flere personer, jo større behov for udluftning. Men der er også huse, især af de ældre, der klarer ventilationen helt af sig selv. De er nemlig så utætte, at indeluften automatisk udskiftes.
Til gengæld anbefaler Niels Hørby ikke, at man sætter et vindue på klem i soveværelset døgnet rundt, det gør rummet og væggene for kolde, og skimmel sætter sig først på de kolde overflader. Så hvis du sover for åbent vindue om natten, er det godt at lukke vinduet i dagtimerne og sætte lidt varme på radiatorer, så væggene bliver lune og tørre, inden de igen udsættes for vores fugt næste nat.
Det grå drys
Skimmel kan genkendes som et gråt lag på vægge og vindueskarme. Der kan også være lugtgener forbundet med skimmel i nogle tilfælde. Man kan i øvrigt få lavet en skimmeltest og finde ud af, hvor grelt det står til.
Mål og rens
I sensommeren og om efteråret får vi oftest skimmelsvamp i vores huse. Ganske enkelt fordi, at den periode har fugtig luft udenfor, samtidig med at vi har skruet meget ned for varmen. Det kan anbefales at anskaffe sig et hygrometer, så man kan måle den relative luftfugtighed. Er den under 40% midt i rummet i den koldeste del af vinteren, så er man på den sikre side.
Ellers kan Rodalon bruges til at fjerne alger og svampe. Hvis der er tale om større arealer, vil Niels Hørby anbefale, at man kontakter et firma, som renser for skimmel.
Indvendig isolering af ydervægge giver ofte problemer med skimmel
Hvis man bruger den almindelige løsning med en forsatsvæg med isolering, dampspærre og gips, har det vist sig, at der ofte kommer fugt og skimmel inde ved overgangen mellem den gamle mur og forsatsvæggen. Fordi det er meget svært at lave en dampspærre helt tæt. Derfor er det en bedre løsning at anvende diffusionsåbne materialer uden dampspærre. Det kan være med papir eller træfiberisolering og en dampbremse. Så fugten kan slippe ud af konstruktionen igen efter en fugtig periode.
Har du en krybekælder under dit gulv?
Om krybekældre har Niels Hørby tidligere sagt til tidsskriftet Historiske Huse: ”Nogle krybekældre er fine og tørre, og der er plads til at kravle rundt. I andre krybekældre er det kun et lille hulrum på 20 centimeter, hvor det er umuligt at komme ind. Ofte er der ventileret gennem riste i soklen, og så vil du typisk have kolde gulve. Det er ikke fornuftigt at fylde krybekælderen med isoleringsmateriale, da det øger risikoen for, at fugten i krybekælderen ikke kan slippe væk, hvilket kan give fugt og råd i gulvbjælkerne. Hvis man har en krybekælder og et slidt trægulv, er det bedre at ombygge krybekælderen til et terrændæk. Det vil sige, at man fjerner alle gulvene og blænder ristene i soklerne. Så opbygger man gulvet som i et nye hus med et lag sand, isolering, en fugt- og radonspærre og øverst en gulvopbygning, som kan være med eller uden beton. Gulvet kan være med eller uden gulvvarme.”
Niels Hørby fra EnergiTjenesten anbefaler en solid udluftning i ti minutter to til tre gange om dagen
Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.