Solceller: Virkeligheden overgår alle IEA´s forudsigelser

Ikke al vedvarende energi har haft store prisfald
I sin blog undrer Auke Hoekstra sig ikke kun over, at misforholdet mellem den faktiske udbygning og IEA´s årlige analyser er så enorme, men også at fejlvurderingen har gentaget sig år efter år. Forklaringen på miseren vender vi tilbage til. Først noget om forudsigelser og trends inden for energiproduktion. Ikke kun solceller, men også vindenergi er inde i en rivende udvikling, og skal vi tro Hoekstras forudsigelser, er det ikke utænkeligt, at både strømlagring i batterier, elbiler og smart grids allerede kan være på vej mod en lignende opadgående udvikling. Dog er det ikke alle vedvarende energikilder, der er inde i loopet. Biomasse, geotermi og biobrændstof har for eksempel i årevis kun vist meget svage prisfald. Kigger vi på atomkraft, er der heller ikke tydelige tegn på prisfald, når vi ser historisk på udviklingen, påpeger Hoekstra.

Dampmaskiner, fly og solceller
Peter Ahm, der er dansk solcelleekspert og indehaver af PA-Energy, har også bemærket kløften mellem IEA´s forudsigelser og virkeligheden. ”IEA har rigtig nok gennem årene undervurderet solcellernes vækstrate og potentialet for omkostnings- og prisreduktion. Men IEA har ikke været alene om fejlskønnene. Faktisk har alle de fremskrivninger og prognoser, jeg mindes at have set over de seneste 25 år, og som er udarbejdet af respekterede internationale og nationale organisationer, udvist samme fejl, om end i forskellig grad: Man har undervurderet vækst og prisfald”.
Også en række andre industrier har historisk set været undervurderet i prognoser. Så historien er langt fra uden fortilfælde, fastslår Auke Hoekstra i sin blog. ”Etablerede industrier har nærmest aldrig haft rigtige forudsigelser om banebrydende teknologier, der har fulgt en eksponentiel kurve: [For eksempel] Dampmaskiner, fly, computere, Internet, mobiltelefoner, digitalkameraer og så videre.” (skribentens oversættelse). Et hurtigt voksende marked, stimuleret af hurtigt faldende priser, har skabt den positive spiral for solcellerne, mener Peter Ahm, der også selv sammenligner udviklingen på solcelleområdet med udviklingen inden for blandt andet Pc’er og mobiltelefoner.

Lærekurver har taget fejl
Fejlskønnene på solcelleområdet handler især om undervurdering af prisfaldet på teknologien, påpeger Peter Ahm. Det er de såkaldte lærekurve-analyser, der har taget fejl: ”Lærekurver kan opstilles for alle industriprodukter og beskriver den historiske sammenhæng mellem produktionsmængde og pris. For solceller udviser lærekurven et prisfald på ca. 20 procent for hver fordobling af produktionen. Men kigger man på solcellernes lærekurve kun fra år 2000 og frem, ses en langt stejlere lærekurve med et prisfald på godt 30 procent for hver fordobling af produktionen, og det er i perioden efter år 2000, at mere end 90 procent af den i dag installerede solcellemængde er produceret. Der er så således grundlag for en gedigen undervurdering af prisfald”. Og det er netop prisfaldene, der har gjort solcelleteknologien konkurrencedygtig med alternative el-teknologier som olie, gas, kul og vind, forklarer Peter Ahm. ”Det har skabt en ny markedssektor for solcellerne: Store solcellekraftværker på adskillige 100 MW per styk, og på det seneste på mere end 1 GW. Denne markedssektor er for tiden den hurtigst voksende for solceller og udgør allerede over halvdelen af markedet”.

Solceller kan konkurrere med andre teknologier
Hvor længe kan prisfaldet på solceller vare ved? Det spørgsmål melder sig naturligt nok, og ifølge Peter Ahm har vi ikke set slutningen på prisfaldene endnu. ”Både solcelleindustrien og mange eksperter siger, at det er svært at få øje på grænsen for prisfaldet. Personligt tror jeg på, at priserne vil falde med yderligere 50-60 procent frem mod 2030”. Gunnar Boye Olesen, der er politisk koordinator i VedvarendeEnergi, er også optimistisk på solcellernes vegne, men har dog også forbehold over for udviklingen: ”Det er yderst glædeligt at solceller er blevet konkurrencedygtige med andre energiteknologier. Men man kan selvfølgelig sige, at prisudviklingen jo på et tidspunkt vil flade ud. Dels fordi der er en nedre grænse for prisen på solceller, dels fordi solceller nødvendigvis skal suppleres af andre energiformer i den fremtidige energiforsyning”.

Vil solceller overhale vindenergi?
Det skorter nu ellers ikke på optimisme i IEA´s seneste årlige rapport, WEO 2017 om solcellernes potentiale. Her mere end antydes det, at solceller har mulighed for at blive den mest konkurrencedygtige og globalt set mest udbredte måde at producere el på efter 2040. ”Solcellerne har en stor fordel i og med, at de kan integreres i byer og bebyggelse. Her er der en eksisterende el-infrastruktur, her er forbruget, og der kræves ikke brug af nye landarealer”, påpeger Peter Ahm om solcellernes fordele. Også fra dansk hold lyder der positive toner. ”For eksempel har vores energiminister, Lars Chr. Lilleholt, udtalt tidligere på året, at strøm fra solceller er blevet billigere end strøm fra havvind. Jeg ser derfor et håb om, at solcellerne fremover også i Danmark får en langt mere fremtrædende rolle i vores energisystem. De nye såkaldt teknologineutrale udbud vil til en start medvirke til det, og såfremt vi får en solid og politisk bred ny energiplan, tror jeg, at vi vil se solcellerne bidrage med 25-30 procent af vores el efter 2030 og ikke som i dag kun knap 3 procent”, slutter Peter Ahm.