Spagnumjord: Til CO2 skal du blive…
Af Claus Christensen
Store mængder klimaskadelig kulstof bliver frigivet, når vi graver spagnum op til gartnerierne og planteskolerne. Samtidig gør vi uoprettelig skade på de gamle højmoser. Drop surbundsbedet, og lav din egen plantemuld, lyder rådet til haveejerne.
Den spagnum, du smider i indkøbsvognen på planteskolen, er ikke så harmløst et produkt, som man skulle tro. Faktisk er det en af de rigtig uartige drenge i klassen. Det er først og fremmest klimapåvirkningen, som gør det næringsholdige produkt til en miljøtrussel, fordi hvert kilo spagnum udleder omkring et kilo CO2. Da vi bruger ikke mindre end 110.000 tons spagnum om året i Danmark, så er klimapåvirkningen alvorlig. Beregningerne står Danmarks Tekniske Universitet for, og de blev første gang offentliggjort i Ingeniøren i 2012.
Hvis vi prøver at omregne CO2-belastningen fra det danske forbrug af spagnum til forbrænding af fyringsolie, så svarer det til en årlig afbrænding af 37.000.000 liter olie. Hvis vi regner med et olieforbrug på gennemsnitligt 2.500 liter pr. oliefyr (tal fra benzin- og energiselskabet OK), så svarer det til CO2-udledningen fra knap 15.000 boliger.
Tørvemoserne dækker tre procent af klodens landareal og binder svimlende 550 gigaton kulstof til sig. Det er næsten dobbelt så meget som den mængde kulstof, der bindes i verdens træ.
Mere kulstof end i træ
Spagnummet binder store mængder kulstof til sig, så længe det befinder sig i tørvemoserne. Men når tørven graves op, frigives kulstoffet. Tørvemoserne dækker tre procent af klodens landareal og binder svimlende 550 gigaton kulstof til sig. Det er næsten dobbelt så meget som den mængde kulstof, der bindes i verdens træ. På den baggrund kan man undre sig over, at klimapåvirkningen fra opgravningen af tørv har haft så lidt bevågenhed, som den har, men måske vil der komme større fokus på at genoprette højmoserne, eftersom tørv bliver ved med at binde kulstof i tusindvis af år. Processen med at genoprette højmoser sker hen over 4000–5000 år, så genopretningen af moserne er selvsagt en langsommelig proces.
Pindstrup Mosebrug
Globalt set er spagnumindustrien stor, og Danmark huser én af de helt store spillere på markedet. Navnet Pindstrup Mosebrug er et velkendt navn for de fleste danske haveejere, der har slæbt havesække ud af et plantecenter. Pindstrup er faktisk en af verdens førende producenter af spagnum, og deres produktion foregår på fabrikker i både Danmark, Estland, Letland, Rusland, Spanien, Portugal og Storbritannien.
Pindstrup har i årevis udvundet spagnum fra to af Nordeuropas største højmoser, Lille Vildmose og Store Vildmose, som tilsammen oprindeligt udgjorde 7000 ha mose, men som i dag kun har 1800 ha tilbage. Faktisk var Store Vildmose tidligere Europas største højmose. Resten er enten blevet gravet bort som spagnumjord eller drænet for at kunne bruges til landbrugsdrift til fortrinsvis kartofler, mens andre områder i mosen er blevet til afgræsningsjord. For at rette op på naturforholdene har blandt andet Aage V. Jensens Fonde i mange år støttet genopretningen af Lille Vildmose. Tørvegravningen og afvandingen er hørt op, så vegetationen langsomt er ved blive gendannet, men det er en langsommelig proces, som vil tage lang tid. Der vil gå århundreder, førend mosen atter er i naturlig balance.
Kompost som erstatning for spagnum
Som almindelig haveejer kan man godt undgå at bruge spagnum. Sten Porse, der er pensioneret faglærer fra Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Beder Gartnerskole, skriver på Havenyt.dk: ”Vi kunne passende blive meget bedre til at bruge hjemmefremstillet kompost, flisprodukter, komposterede restfibre (kokos, sisal, hamp, halm og så videre). Den slags specialkompost, fremstillet under kontrollerede forhold, kunne være alternativet til spagnum”. Sten Porse forklarer videre: ”Kompost er som jordforbedringsmiddel uovertruffen, det er bedre som pottejord, fordi det er fyldt med liv, og en vel behandlet, det vil sige ukrudtsfri, kompost er til jorddække fuldt ud på højde med spagnum.”
Men kompostudnyttelsen har også sine begrænsninger. ”For det første at spagnum kan bruges som inaktivt substrat. Det kan kompost bestemt ikke. Den er i høj grad aktiv. Kompost kan heller ikke bruges i surbundsbedet, for den er sjældent sur. I stedet er kompost ofte endda ret basisk. Man kan sige, at på de to punkter, som er den oprindelige anvendelse for spagnum, er det svært at finde alternativer”, slår Sten Porse fast.
Hvad er en højmose?
En højmose er, som navnet antyder, en mose, der består af op til 5 meter tykke lag af planterester fra spagnumplanten. Spagnumplanten har svampelignende egenskaber, hvilket gør den i stand til at holde på store mængder vand. Højmosen adskiller sig fra lavmosen ved at have et lukket vandsystem. Det betyder, at højmosen ikke har direkte kontakt med grundvandet men får tilført alt sit vand fra nedbøren.
Et billede på højmosens lukkede vandsystem beskrives bedst, hvis man forestiller sig en stor badesvamp i en plasticskål. Skålen illustrerer det lukkede vandsystem, og svampen illustrerer spagnummens vandsugende egenskaber.
En højmose er et meget specialiseret økosystem, og det er kun de mest tilpassede planter, der kan leve her. Det meget specielle miljø, som findes i højmoser, skyldes spagnumplantens mange egenskaber:
- Spagnumplanten skaber et surt miljø med en pH på 3-4
- Spagnumplanten skaber et meget næringsfattigt miljø.
- Spagnumplanten skaber et meget fugtigt miljø.
Kilde: Naturviden.
Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.