Grønland: Sporene fra Project Iceworm
Af Hans Pedersen
Hvor skal det radioaktive materiale fra den amerikanske base på Grønlands indlandsis opbevares?
Der var møde i Rigsfællesskabet 14. juni. Mødet foregik på Christiansø. Her underskrev formanden for det grønlandske landsstyre Naalakkersuisut Kim Kielsen og statsminister Lars Lykke Rasmussen en hensigtserklæring om at fjerne det radioaktive affald, som amerikanerne har efterladt på Grønlands indlandsis. I alt blev der afsat 30 mio. kr. om året de næste fem år. Altså samlet 150 mio. kr.
Voldsomme iskræfter
Baggrunden er, at amerikanerne i al hemmelighed i 1958 begyndte at bygge en base under den grønlandske indlandsis. Omkring 200 mand boede i to år under isen med butik, teatersal, kirke og en barbersalon.
I 1966 blev projektet opgivet, fordi iskræfterne var for store – atomkraftreaktoren kunne ikke modstå presset.
Varme og el til basen blev leveret af et transportabelt atomkraftværk. På denne base skulle forskellige materialer afprøves med hensyn til, hvordan de opførte sig under påvirkning af is. Basen var placeret 250 km øst for Thule, og Project Iceworm skulle afgøre, om det var muligt at anbringe 600 atombevæbnede mellemdistanceraketter i en 4000 km lang istunnel 10 meter under isen. I 1966 blev projektet opgivet, fordi iskræfterne var for store – atomkraftreaktoren kunne ikke modstå presset.
Det er efterladenskaberne fra dette projekt, som nu skal fjernes.
Deponering – hvor?
Det store spørgsmål er nu, hvorledes oprydningen af det radioaktive materiale skal foregå, og ikke mindst hvor det skal deponeres.
Gennem de seneste 12 år har Dansk Dekommissionering arbejdet på at få forsvarligt anbragt det radioaktive materiale fra atomforskningsanlægget på Risø. Her drejer det sig om 10.000 m3 radioaktivt materiale, hvoraf 233 kg er højradioaktivt. Indtil videre er seks geografiske områder i fem kommuner blevet foreslået som deponeringssteder, men intet er besluttet.
Nu skal en tilsvarende situation afvikles. I den hensigtserklæring, der blev underskrevet på Christiansø, er der ikke udstukket retningslinjer for deponeringen, velvidende at der intet steds i verden er fundet en løsning på den endelige deponering af radioaktivt materiale.
De 150 mio. danske kroner er således givet ud i den blå luft.
Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.
Per Andreasen
| #
Hej Hans Pedersen.
Hvis du har fulgt med, så er det ikke til oprydning efter atomkraft at pengene er givet, det er til at rydde op efter alle de gamle militærbaser amerikanerne har haft på den grønlandske kyst.
Der er afsat 30 mil. kr. om året, og man begynder hvor der er mest brug for det.
Reply
Hans Pedersen
| #
Det er rigtigt, at det drejer sig om at rydde op “efter gamle militæranlæg i Grønland.” Men dette omfatter de 9000 t affald og kølevand fra en atomreaktor på Camp Century. Netop nu er en danske ekspedition på vej til Camp Century for at undersøge, hvornår afsmeltningen af is i området er blevet så voldsom, at det begravede affald bliver blotlagt. Når der er atomkølevand i området, er der også radioaktivitet.
Reply