Råstof logo

Climate Planet formidler klimaforandringer på en ny og opsigtsvækkende måde. Foto: Troels Keun Nielsen

Et sted mellem kultur og katastrofe

Af Henriette Vest 

På havnen i Aarhus ligger CLIMATE PLANET – en kulturel og teknologisk oplevelse for hele familien.

Helt praktisk er CLIMATE PLANET en 20 meter høj globus placeret lige op ad det populære bibliotek Dokk1 i Aarhus. Inden i den kæmpe globus hænger en mindre globus og svæver, og med siddepladser rundt om til godt 250 mennesker. Den mindste globus giver med sine 4 meter i diameter et samlet overblik over, hvad klima og klimaforandringer er. Ud fra globale vejrdata kan du opleve jordens klimaudvikling gennem tid.

Publikum tager det hele ind. Nogle gange endda med et lille “nåååh!” eller “pyh”.

Forestillingen slutter af med live-transmission fra satellitter af jorden i real time, som den ser ud fra rummet, samt en opfordring fra Jesper Theilgaard til os alle om at gøre noget for at beskytte jorden og bremse de menneskeskabte klimaforandringer. Dig, din nabo, din kollega – vi skal alle gøre noget.

Men hvad skal vi så gøre? Ja det er det store spørgsmål

Forestillingens setup minder meget om en biograf, og stemningen i globussen er også præget af det. Alle læner sig tilbage i sædet, dog ikke for meget, da man så ville få lidt ondt i halebenet på grund af de ikke særligt komfortable sæder, og alle suger nysgerrigt viden til sig. Publikum tager det hele ind. Nogle gange endda med et lille ”nåååh!” eller ”pyh”. Den imponerende visuelle effekt globussen har på alt omkring sig – med sin størrelse og sin grafik, de forbløffende fakta, der strømmer ind fra sideskærmene og blæser ens billede af en fredelig klode omkuld, er alt sammen med til at fortælle historien om klimaet og de katastrofale klimaforandringer. Det er alt sammen med til at skabe et særligt godt udgangspunkt for, at folk lærer noget nyt og føler trang til at handle.

Vi skal ikke som miljøorganisation lade os forarge af letkøbt klimamojo. Det virker, og hvis den brede befolkning skal have det serveret på et sølvfad – eller i en 20 meter imponerende globus på havnefronten i Aarhus – så må det være sådan! Men noget så storslået som CLIMATE PLANET må kunne give nogle retningslinjer for, hvordan vi lever bedst, hvis vi skal bremse klimaforandringerne og sætte en stopper for de konsekvenser, de allerede har lige nu. Forestillingen har publikum i sin hule hånd. Man føler sig efter dette fantastiske show meget modtagelig, og derfor burde det handlevisende element have fyldt mere end bare Jesper Theilgaards afsluttende bemærkning, som i øvrigt er ganske skøn. Men man kunne godt have brugt sideskærmene til at give konkrete råd, og historien kunne løbende have visualiseret den optimale levemåde for os mennesker, hvis vi skal holde den globale temperatur under 2 grader.

Besøg CLIMATE PLANET. Den er én af mange gode initiativer, som sætter fokus på klimaforandringerne. Og at det ikke skal misforstås som et hypotetisk fremtids-scenarie, men anerkendes som et yderst presserende og aktuelt scenarie, der skal handles på lige nu.

Læs mere på climateplanet.org, hvor du også kan booke billetter til forestillingen frem til d. 6. august.

Henriette Vest er kommunikationsmedarbejder hos VedvarendeEnergi

Relaterede artikler

Energipyramiden: Sådan sparer du på strøm og varme... Kan du blive bedre til at spare på energien i din husstand? De fleste kan nedsætte deres energiforbrug – nogle mere, nogle mindre.
PlanEnergis Grønne Pris går til unge klimahelte Flere end 150 aktivister i UngEnergi gør deres for at engagere andre unge i klimakampen. Fredag den 30. november blev de hædret af det rådgivende inge...
Energi til en ø Hvis Naturstyrelsen på Livø i praksis kan vise, at det kan lade sig gøre at være selvforsynende med energi uden at være tilkoblet det globale net på f...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C

www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.