SYNSPUNKT: 2025-planen er et omvendt Kinder-æg
Af Jonathan Ries
Med 2025-planen præsenterede regeringen sin længe ventede strategi for de næste år. Selvom regeringens plan kigger 9 år ud i fremtiden, virker planen meget kortsigtet. Især på klimaområdet
Det forekommer overraskende, når vi oplever nye varmerekorder næsten månedligt, når Danmarks kommuner kommer til at bruge milliarder i klimatilpasning mod stigende vandstand i de kommende år, og når vi egentlig er i gang med ratificere COP-21 aftalen. Hvorfor lukker vores regering øjnene for udfordringerne omkring global opvarmning?
Når man taler om miljø og klima, taler man ofte også om begrebet bæredygtighed. På virksomhedsniveau prøver mange virksomheder at balancere bæredygtighed på 3 forskellige niveauer: den finansielle, den sociale og den miljømæssige. Det samme ville tjene en 2025-plan godt. I stedet virker planen som et kludetæppe, som skal tilfredsstille flest mulige partier og interessenter. Men måske minder den mest af alt om et omvendt Kinder-æg, hvor man snydes for alle tre gevinster.
Hvis man ser på den finansielle bæredygtighed, så vil regeringen flytte den nuværende PSO-afgift, som støtter omlæggelse til vedvarende energi via vores elregning, over på finansloven. Men i regeringens udspil fremgår ikke, hvordan det skal finansieres fremover, og hvordan man langsigtet vil afsætte pengene. Som forbruger kan man glæde sig over en lavere elregning. Til gengæld vil man fjerne et skattefradrag, kaldet grøn check, som giver et incitament for miljø- og energivenlige investeringer derhjemme. Lægger man begge forslag sammen, skrumper fordelen til 400 millioner kroner. Ud over det skaber afskaffelsen af PSO’en og udsættelsen af flere vindmølleprojekter en forsinkelse i den grønne omstilling. Dermed kan vi måske spare nogle kroner nu. Men vi skal så omstille hurtigere om nogle år, hvilket er dyrere, og klimatilpasninger kommer også til af belaste vores finansielle råderum i de næste år. Jo længere vi venter, jo dyrere bliver den grønne omstilling. Det er ikke finansielt bæredygtigt.
Regeringens oplæg er desværre heller ikke socialt bæredygtigt. Med det nuværende forslag kommer vi skatteydere til at betale for den grønne omstilling via finansloven. Selvom vi egentlig har brug for en mere forbrugsorienteret beskatning, hvor dem, der forbruger meget, også betaler mest for deres miljø- eller klimabelastning. Det ville være den nemmeste måde at gøre vores daglige miljø- og klimabelastning gennemsigtigt. Med regeringens 2025-plan er der for meget fokus på skat på arbejde. Det er ikke nødvendigvis socialt bæredygtigt for dem, der forbruger mindst og skåner miljøet og klimaet mest.
Udover det mangler 2025 planen en miljømæssig bæredygtighed. Det perspektiv mangler fuldstændig i planen og betyder egentlig et stop af støtte til den grønne omstilling. Et par eksempler: Før sommerferien stoppede man støtten til solceller. Den støtteordning skulle egentlig opdateres hurtigst muligt, således at tilstrækkelige mængder solceller ville være installeret for et Danmark uden CO2 i 2050. Intet er sket endnu.
Desuden vil man udsætte flere havvindmølleprojekter og reducere støtten til landvindmøller. Hvordan og hvornår ved vi ikke. Men vi kan være sikre på, af det afskrækker investorer. Det betyder ikke kun en forsinkelse i ovennævnte CO2-plan for 2050, men gør os samtidig afhængige af fossile brændsler og forværrer dermed den globale opvarmning.
Vi skal ikke kun opsætte flere og flere vindmøller. Vi skal også reducere vores generelle forbrug og bruge energien smartere. Vi behøver en holistisk tilgang, hvor vi skal tænke langsigtet og tænke på den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed samtidigt. En omstilling før 2050 kan sagtens lykkes, og den indebærer flere fordele. Ud over det miljømæssige vil omstillingen fx skabe flere lokale jobs, der går til at opføre og vedligeholde lokalt produceret energi. Vi reducerer vores energiforbrug og sparer penge med energieffektiviseringer (Det betyder jo, at vi fx skal bygge færre vindmøller). Vi kommer hurtigere og mere miljørigtigt frem med en bedre offentlig transport. Vi støtter vores lokale forretninger med at købe lokalt producerede varer. Vi sparer penge på klimatilpasninger, hvis vi kan reducere klimaforandringernes bivirkninger (skybruddet 2011 i København kostede alene forsikringsselskaber næsten 5 milliarder kroner!). Vi reducerer dødsfald på grund af partikelforurening, hvis vi reducerer luft-, vand-, og biltransport og omstiller til elløsninger.
Og til sidst – ja, Danmark har et kæmpe ansvar i at gå forrest, selvom vi er et lille land. Vi har nemlig en af de højeste CO2-udledninger per person i verden. Løsninger for en hurtigt grøn omstilling findes. Så lad os komme i gang, og lad os have en mere holistisk debat om den grønne omstilling.
Jonathan Ries er bestyrelsesmedlem i VedvarendeEnergi