SYNSPUNKT: Nøglen til Boligforeninger: Rådgivning og et aktivt energimærke

Af Janus Hendrichsen

Der er stort potentiale for at spare på energi i etageboliger. Efter gennemgang af 10 andelsboligforeninger og ejerforeninger i Lyngby-Taarbæk, er der fundet store besparelser. Det handler nemlig om den rigtige energiadfærd.

Ofte bliver der kigget husejernes vej, når det handler om energibesparelser. På internettet står et utal af håndværkere klar med tilbud om istandsættelser og renoveringer, og i langt de fleste tilfælde er det villaer og parcelhuse, man har rettet sigtet imod.  På rådgivningsområdet er fx BedreBolig-ordningen et tilbud til ejere af især enfamiliehuse. Det efterlader et tomrum for de mere end en million etageboliger, som findes i Danmark. Ikke desto mindre er potentialet for at spare på energien stort i netop etageboligerne.
Jeg har i regi af EnergiTjenesten København personligt været med til at gennemgå i alt 10 andelsboligforeninger og ejerforeninger i Lyngby-Taarbæk kommune med henblik på energiforbedringer. Resultaterne er ganske opløftende.  Efter gennemgangene har vi kontaktet boligforeningerne, og de melder tilbage, at de vil hente besparelser på i alt over én million kilowatttimer alene på varmeregningerne, og foreningerne har fået nedsat el- og vandforbruget i et omfang, der svarer til 30 familiers normalforbrug.

“Alt for mange steder er energimærkningsrapporten lagt i syltekrukken eller står arkiveret i et støvet ringbind, selvom det indeholder en masse glimrende forslag til energiforbedringer.”

Men hvad skal der til for at få flere boligforeninger med på energisparebølgen? En vigtig ting man bør gøre er at få energimærket i spil. Alt for mange steder er energimærkningsrapporten lagt i syltekrukken eller står arkiveret i et støvet ringbind, selvom det indeholder en masse glimrende forslag til energiforbedringer. Det skyldes hovedsageligt, at man ikke ved, hvordan man skal bruge mærket aktivt. Ét er altså et energimærke at læse, noget andet en energispareindsats at gennemføre.
Derfor er der behov for, at både det tekniske personale og beboere får rådgivning. Selvfølgelig handler en del om tekniske forbedringer, når foreningerne skal finde besparelser. Men lige så meget handler det om adfærd; hvordan man bruger bygningen og dens installationer. Mange beboere tror stadig, at de kan spare på varmen ved at lukke radiatorer i nogle rum, mens andre radiatorer skal trække hele belastningen. Andre tror, at der skal luftes ud i badeværelser og soveværelser hele dagen i varmesæsonen.

Skal vi have udbredt energibesparelser til tusinder af andre boligforeninger, skal der en langt større indsats til. EnergiTjenesten har opbygget et stort kendskab til boligforeningerne, og vi oplever, at både beboere og teknisk personale har fået et helt nyt blik på energi- og ressourceforbruget, når vi har været på besøg. Nu mangler vi at få de mange erfaringer fra EnergiTjenestens rådgivning udbredt, så boligforeninger landet over både kan spare på både el og varme, men også oplever, at energibesparelser også betyder bedre indeklima og øget komfort.

Janus Hendrichsen er energirådgiver hos EnergiTjenesten København