Synspunkt: Danmark bør gå forrest ud af biomasseforbruget

Biomasse påvirker klimaet

Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi skriver i forrige nummer af Råstof at biomasse kan regnes for CO2-neutralt, når blot skovene forvaltes forsvarligt. Der udledes imidlertid altid CO2 til atmosfæren, når biomasse brændes for at producere energi. Desuden er der ingen garanti for, at skovene genvinder samme størrelse, og at samme mængde kulstof optages igen. Skovene er en af vores bedste og billigste løsninger på klimaforandringerne. Hvis vi kompromitterer denne evne, vil vi ikke alene udlede CO2 fra afbrænding af biomasse, men også forhindre skoven i at optage dette for os igen. Det er således ikke fair at kalde biomasse hverken CO2- eller klimaneutral.

Biomasse ikke bæredygtigt på globalt plan

Forbruget af biomasse er steget massivt på verdensplan de sidste 10 år. De enorme mængder biomasse, der allerede nu bruges på verdensplan er med til at lægge et massivt pres på verdens skove. Ifølge EU-kommissionens fremskrivning vil det fremtidige udtag af biomasse fra de europæiske skove udpine disse i en sådan grad at deres evne til at optage CO2 vil blive tæt ved halveret over de næste 50 år. Udsigten til en halvering af skovenes evne til at optage CO2 er  kritisk. Det er således svært at se, hvordan man skal kunne kalde fortsat omstilling og højt forbrug af biomasse for bæredygtigt globalt set.

Efterspørgslen på biomasse presser biodiversiteten

I Verdens Skove er vi nervøse for, at den øgede efterspørgsel på biomasse vil føre til flere  forvaltede skove, hvor mere træ tages ud, samtidig med at hurtigtvoksende arter i højere grad introduceres. Det kan give skovene mere karakter af plantager. Det er bekymrende for biodiversiteten. Den mest mangfoldige og artsrige skov får man, når der er mange forskellige træer med stor aldersforskel og rigeligt dødt ved i skovbunden. Træerne skal have lov til at falde om af sig selv og blive til levesteder for insekter og fourageringssteder for fugle og andre dyr. En skov med stor biodiversitet er en stærkere skov, der bedre kan modstå fremtidige klimaforandringer og samtidigt et bedre mere sikkert CO2 lager.

Danmark bør gå forrest

Vi har været “foregangsland” i indførslen af biomasse, og mange lande kigger mod Danmark, når de skal finde bæredygtige energiløsninger. Danmark bør derfor gå forrest i omstillingen til reel vedvarende energi og udfase brugen af biomasse hurtigst muligt. Der er ikke plads i det globale CO2-budget eller i verdens skove til at flere lande lægger om til brug af biomasse i samme grad som Danmark har gjort.

Redaktionen har givet Gunnar Boye Olesen mulighed for at svare Verdens Skove og Gry Bossen:

Når vi i Danmark har et langt større forbrug af biomasse fra skove end vore egne skove kan producere, er det naturligvis svært at sikre at produktionen af biomasse til det danske energiforbrug sker bæredygtigt. Og det er endnu sværere at se, at Danmark på det område kan være et foregangsland, da alle lande jo ikke bare kan importere biomasse fra andre. Derfor går vi også i VedvarendeEnergi ind for at reducere brugen af biomasse og øge brugen af bl.a. vindkraft, samt øge indsatsen for energibesparelser for at sikre omstillingen til vedvarende energi.

Men man kan godt bruge biomasse fra træer bæredygtigt, både til tømmer, til papir og til energi. Når man bruger træet til energi, afgives CO₂ normalt ved forbrændingen. Om det betyder, at træerne opsamler mindre CO₂ end uden at bruge biomasse til energi, det kommer an på driftsform og ikke mindst på alternativerne. Hvis man planter træer på f.eks. marginal landbrugsjord, som vi foreslår med energiskov, optages CO₂ i træer og jord, før den afgives ved forbrænding, og den del, der opsamles i blade og rødder frigives slet ikke. Der er derfor netto en opsamling af CO₂, også når man medregner den CO₂ der afgives ved forbrænding. Hvis man omvendt fælder eksisterende træer, der ellers ikke ville blive fældet, og bruger dem til energi, er der samlet set en afgivelse af CO₂. Og i de eksisterende danske skove, der ikke er henlagt til naturskove, er spørgsmålet hvad alternativerne er. Hvis skoven bliver omlagt til f.eks. juletræer, fordi der ikke er marked for træ til energi, giver det mere CO₂-afgivelse end med skovdrift til energiformål. Omvendt vil omlægning til naturskov give opsamling af CO₂.

Venlig hilsen

Gunnar Boye Olesen