Synspunkt: Danmark bør gå forrest ud af biomasseforbruget
Af Gry Bossen
Danmark har i mange år været et grønt foregangsland, når det kommer til omstillingen af energisektoren fra fossil til vedvarende energi. Men i denne transition har Danmark i stigende grad indført biomasse som en “vedvarende” energikilde. Danmark er nu en af verdens største forbrugere og importører af træpiller pr. indbygger. Verdens Skove stiller spørgsmålstegn ved bæredygtigheden i brugen af træbaseret biomasse og mener, at Danmark bør gå foran med at udfase biomasse og omstille til reel vedvarende energi.
Biomasse påvirker klimaet
Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi skriver i forrige nummer af Råstof at biomasse kan regnes for CO2-neutralt, når blot skovene forvaltes forsvarligt. Der udledes imidlertid altid CO2 til atmosfæren, når biomasse brændes for at producere energi. Desuden er der ingen garanti for, at skovene genvinder samme størrelse, og at samme mængde kulstof optages igen. Skovene er en af vores bedste og billigste løsninger på klimaforandringerne. Hvis vi kompromitterer denne evne, vil vi ikke alene udlede CO2 fra afbrænding af biomasse, men også forhindre skoven i at optage dette for os igen. Det er således ikke fair at kalde biomasse hverken CO2- eller klimaneutral.
Biomasse ikke bæredygtigt på globalt plan
Forbruget af biomasse er steget massivt på verdensplan de sidste 10 år. De enorme mængder biomasse, der allerede nu bruges på verdensplan er med til at lægge et massivt pres på verdens skove. Ifølge EU-kommissionens fremskrivning vil det fremtidige udtag af biomasse fra de europæiske skove udpine disse i en sådan grad at deres evne til at optage CO2 vil blive tæt ved halveret over de næste 50 år. Udsigten til en halvering af skovenes evne til at optage CO2 er kritisk. Det er således svært at se, hvordan man skal kunne kalde fortsat omstilling og højt forbrug af biomasse for bæredygtigt globalt set.
Efterspørgslen på biomasse presser biodiversiteten
I Verdens Skove er vi nervøse for, at den øgede efterspørgsel på biomasse vil føre til flere forvaltede skove, hvor mere træ tages ud, samtidig med at hurtigtvoksende arter i højere grad introduceres. Det kan give skovene mere karakter af plantager. Det er bekymrende for biodiversiteten. Den mest mangfoldige og artsrige skov får man, når der er mange forskellige træer med stor aldersforskel og rigeligt dødt ved i skovbunden. Træerne skal have lov til at falde om af sig selv og blive til levesteder for insekter og fourageringssteder for fugle og andre dyr. En skov med stor biodiversitet er en stærkere skov, der bedre kan modstå fremtidige klimaforandringer og samtidigt et bedre mere sikkert CO2 lager.
Danmark bør gå forrest
Vi har været “foregangsland” i indførslen af biomasse, og mange lande kigger mod Danmark, når de skal finde bæredygtige energiløsninger. Danmark bør derfor gå forrest i omstillingen til reel vedvarende energi og udfase brugen af biomasse hurtigst muligt. Der er ikke plads i det globale CO2-budget eller i verdens skove til at flere lande lægger om til brug af biomasse i samme grad som Danmark har gjort.
Redaktionen har givet Gunnar Boye Olesen mulighed for at svare Verdens Skove og Gry Bossen:
Når vi i Danmark har et langt større forbrug af biomasse fra skove end vore egne skove kan producere, er det naturligvis svært at sikre at produktionen af biomasse til det danske energiforbrug sker bæredygtigt. Og det er endnu sværere at se, at Danmark på det område kan være et foregangsland, da alle lande jo ikke bare kan importere biomasse fra andre. Derfor går vi også i VedvarendeEnergi ind for at reducere brugen af biomasse og øge brugen af bl.a. vindkraft, samt øge indsatsen for energibesparelser for at sikre omstillingen til vedvarende energi.
Men man kan godt bruge biomasse fra træer bæredygtigt, både til tømmer, til papir og til energi. Når man bruger træet til energi, afgives CO2 normalt ved forbrændingen. Om det betyder, at træerne opsamler mindre CO2 end uden at bruge biomasse til energi, det kommer an på driftsform og ikke mindst på alternativerne. Hvis man planter træer på f.eks. marginal landbrugsjord, som vi foreslår med energiskov, optages CO2 i træer og jord, før den afgives ved forbrænding, og den del, der opsamles i blade og rødder frigives slet ikke. Der er derfor netto en opsamling af CO2, også når man medregner den CO2 der afgives ved forbrænding. Hvis man omvendt fælder eksisterende træer, der ellers ikke ville blive fældet, og bruger dem til energi, er der samlet set en afgivelse af CO2. Og i de eksisterende danske skove, der ikke er henlagt til naturskove, er spørgsmålet hvad alternativerne er. Hvis skoven bliver omlagt til f.eks. juletræer, fordi der ikke er marked for træ til energi, giver det mere CO2-afgivelse end med skovdrift til energiformål. Omvendt vil omlægning til naturskov give opsamling af CO2.
Venlig hilsen
Gunnar Boye Olesen
”Skovene er en af vores bedste og billigste løsninger på klimaforandringerne. Hvis vi kompromitterer denne evne, vil vi ikke alene udlede CO2 fra afbrænding af biomasse, men også forhindre skoven i at optage dette for os igen”.
Gry Bossen, Verdens Skove
Gry Bossen er bestyrelsesmedlem i Verdens Skove.