SYNSPUNKT: Er solstrøm fremtidens elektricitet?

Til gengæld er det en betydelig simplere teknologi – uden bevægelige dele og med et minimum af vedligeholdelse. Og ifølge solcellebranchen er både levetiden og langtidsydelserne bedre end forventet. En af de første større sammenhængende installationer koblet til elnettet blev lavet under Sol 30 Solby programmet i Brædstrup i Midtjylland i 1998 – altså for snart 20 år siden. Og anlæggene har fungeret uden nævneværdige problemer lige siden.

Problemet for solstrøm ligger i at produktionen – i lighed med andre fluktuerende VE-kilder – skal tilpasses forbruget, altså kunne lagres. På nuværende tidspunkt ser batterilagring ud til at være den eneste brugbare løsning, selv om virkningsgraden ikke er optimal. Ikke desto mindre etableres der ifølge leverandører af private solcelleanlæg rigtig mange anlæg enten med batteribackup eller forberedt for samme. Også på storskala niveau etableres der fx i nærheden af Hamborg et gigastort batterilager til udligning af in- og output på elnettet. En anden mulighed er, at udnytte de batterier der allerede findes som buffer – fx batterierne i elbiler.

Sammenholdt med den mest potente af de vedvarende energikilder, nemlig vindenergi, har udbredelsen af solceller vist markante fremskridt på betydelig kortere tid, end det har taget for vindmøllerne at nå til det stade, de har i dag.

Men solcellerne hverken kan eller skal erstatte vindmøllerne, men skal supplere hinanden Hvordan forholdet ideelt skal være mellem kapaciteten fra de to kilder, er der efterhånden ved at være en fælles forståelse mellem eksperter om: Mellem 20 og 30% solstrøm kombineret med 70 til 80% vind-el vil være det optimale. Og så er der for danske forhold rigtig langt igen.

Så både politikere og elnetansvarlige kan lige så godt indstille sig på, at solcellerne skal have mere plads i elsystemet. Både de mindre bygningsintegrerede anlæg og de store markanlæg og alt det midt imellem på erhvervsbygninger og boligblokke.