Til fest og dagligdag

Politikeren Martin Lidegaard i kjole og hvidt af økologisk uld, som er produceret efter ”no waste” metoden. Skuespillerínden Emma Watson (kendt fra Harry Potter film) i festkjole fremstillet af genbrugte plastikflasker og dele som kan bruges i forskellige kombinationer. I begge tilfælde elegant festtøj. Kan modetøj have nogen som helst betydning for bæredygtighed?

Råstof talte med Christina Vejlgaard, der har projektledet udstillingen, som oprindeligt er udarbejdet af V&A i London, men tilpasset til det danske publikum og tilføjet over 100 naturhistoriske genstande fra museernes samlinger.

Leopardkvinden
Ved indgangen til udstillingen står der en gine iført en lang leopardkjole af Jean Paul Gaultier. Hun er flankeret af en udstoppet leopard. ”Ikke mange lægger mærke til, at kjolen rent faktisk er lavet af glasperler,” siger Christina Vejlgaard om den uden tvivl meget tunge kjole. ”Vi skal ikke længere bruge leopardskind, men vil alligevel have noget fra naturen. Den menneskelige kreativitet er grænseløs. Så vi anvender glasperler.”

• Er det meste i udstillingen haute de couture eller arbejdstøj og dagligtøj?

”Udstillingen viser tøj fra 1600 og frem til i dag. Der er generelt både tøj fra og til de mere velhavende samfundslag og de mindre bemidlede og til hverdagsbrug. Haute couture er en moderne ting, som først fylder den senere del. I gamle dage fik man måske kun én fin håndlavet kjole, fx da man blev konfirmeret, og den kjole kunne man så lave om, når man blev gift eller lignende lejligheder. Man lavede om på den fine kjole gennem hele livet og passede på sit tøj. Først efter 1800 begyndte man at masseproducere tøj, og det var på det tidspunkt, at den store påvirkning af naturen begyndte.”

Der er enkelte eksempler på dagligdags og arbejdstøj i udstillingen. Fx er der en bondekvindes kjole med knapper i ryggen. Når bondekonen blev gravid, kunne hun vende kjolen om, så bagdelens fylde kunne passe til den gravide mave. Samtidig kunne den senere knappes op i forbindelse med amning.

Udgangspunktet

• Når I har valgt at tage udgangspunkt i haute de couture, er det så fordi, det er med til at sætte trenden og dermed smitte af på dagligdagstøjet?

”Ja, moden i dag kan starte med, at man ser noget haute de couture, og derpå er det H&M o.a., der overtager nogle af ideerne. Haute de couture er produceret omhyggeligt og kan derfor holde i mange år. Det er ikke køb-og-kasser-tøj.”

Transport
”Made in Columbia” står der i nakken på en T-shirt. Men det er ikke dækkende. Bomulden er i dette tilfælde dyrket i Texas, USA. Derpå afskibet til Indonesien, hvor det bliver spundet til garn. Garnet sendes til Bangladesh, hvor det spindes til stof, farves og sys til T-shirt. Den tilsvarende dame T-shirt er også spundet af bomuld fra Texas men forarbejdet i Columbia. Og begge T-shirts bliver påtrykt diverse motiver i New York. Hvorefter T-shirten sælges over alt i verden.

Men som om det ikke er nok. Forbrugerne bestiller gerne flere ting på en gang via internettet. Fx 3 T-shirt og 3 par bukser. Derpå vælger forbrugeren måske 2 T-shirt og sender resten tilbage. I praksis bliver varerne på den måde transporteret 4 gange før de bliver solgt. Men disse sidste transporter er alene forbrugerens ansvar og burde rettelig krediteres den enkelte forbrugers CO2-regnskab.

Certificering
Der anvendes 2710 liter vand til produktionen af en enkelt T-shirt. Og den globale tøjproduktion er fortsat stigende. Siden år 2000 er tøjproduktionen blevet fordoblet. Efter sigende udgør tøjproduktionen 40% af den samlede globale forurening.

For at få styr på den vildt voksende tøjproduktion er det nødvendigt med certificering af materialer og processer. Det kræver igen, at der er troværdige angivelser af, hvordan produktion og forarbejdning foregår. Det er imidlertid dyrt at få certificering. Og dermed kan selve certificeringen blive en konkurrenceparameter, hvor alene de store virksomheder har råd til at få mærkater for bæredygtighed og stempler for en ansvarlig produktion. Små virksomheder må alene beskrive egne produkter og må derfor kæmpe med at blive anerkendt som troværdige.

FN
Der anvendes 2710 liter vand til produktionen af en enkelt T-shirt. Og den globale tøjproduktion er fortsat stigende. Siden år 2000 er tøjproduktionen blevet fordoblet. Efter sigende udgør tøjproduktionen 40% af den samlede globale forurening.

I Katowice i Polen blev der under COP 24 taget et vigtigt initiativ. Der blev taget hul på at få tøjlet modeindustrien gennem ”Fashion Industry Charter for Climate Action.” Bestræbelsen drejer sig om at fremme ”best practice” for tøjproduktionen. Øverst på listen står, at tøjproduktionen skal væk fra at anvende fossile brændstoffer og ozonnedbrydende stoffer, at råmaterialerne skal være økologiske og genanvendelige og forarbejdningen skal være skånsom over for naturen. Længere nede på listen kommer logistik og politiske tiltag til at fjerne fx børnearbejde. Flere af de designere som vises i udstillingen, fx Stella McCartney, har været en drivende kraft for at fremme disse retningslinjer. Mange fra modeindustrien ser behovet for at producere mere bæredygtig.

Genbrug og kreativitet
En T-shirt anvendes i gennemsnit 10-15 gange, hvorpå den kasseres. 95% af al tøj kan genanvendes. Det kalder på en massiv kreativ indsats i alle led af tøjproduktionen. Og der udfolder sig allerede en fantastisk kreativitet. Læderrester fra Nikes skoproduktion genbruges efter at være blevet hakket i småstykker og omdannet til en ny type læder. Det betyder, at der anvendes meget mindre energi end ved ny produktion. Stof oparbejdes af resterne fra vinproduktion til noget, der ligner læder. Ligeledes laves der stof af resterne fra juiceproduktion.

Det er i øvrigt værd at bide mærke i, at plastik er meget nemmere at genanvende sammenlignet med bomuld da fibrene fra bomuld bliver før skrøbelige. Men alle kreative løsninger duer ikke en døjt, hvis den globale tøjproduktion fortsætter med at stige.

Så lad os håbe at Emma Watsons kjole og Martin Lidegaards kjole og hvidt kan inspirere til et mere gennemtænkt forbrug af tøj og holde i rigtig lang tid også selv om, der ikke er tale om dagligtøj.