Trump-effekten på klimaet
Af Hans Pedersen
USA’s udslip af CO2 vil øges med en halv milliard tons CO2, hvis Obamas klimabestræbelser rulles tilbage.
Så er Trumps hold af klimabenægtere ved at være på plads. Rex Tillerson som udenrigsminister, Scott Pruitt som leder af miljøadministrationen og nu sidst Daniel Simmons som chef for, hvad der i Danmark ville svare til energistyrelsen.
Samtidig udkom en beregning af, hvad de allerede foreslåede tilbagerulninger af Obamas CO2-reduktioner vil føre til af øgede udslip af CO2 fra USA’s industri og befolkning.
Det er den Washington-baseret klimagruppe, Climate Advisors, der har udarbejdet analysen, hvis resultat er, at Trumps foreslåede beskæringer i klimaindsatsen vil føre til en halv milliard ton ekstra udslip af CO2 til atmosfæren. Det betyder, at Trump-effekten vil føre til, at udslippet af drivhusgasser vil flade ud eller ligefrem stige i år 2020.
Drivhuset
Normalt taler man om udslippet af CO2. Men rettelig burde man tale om CO2-ækvivalenter, fordi det er en række forskellige drivhusgasser, som omregnes til CO2. Metan er en langt mere potent drivhusgas end CO2, ca. 21 gange stærkere. En anden drivhusgas er lattergas. Og der er flere endnu.
Når koncentrationen af drivhusgasser stiger, stiger temperaturen på jordkloden.
Mauna Loa
På Hawaii ligger vulkanen Mauna Loa. Her har der siden 1958 være en meteorologisk målestation, hvor netop koncentrationen af CO2 kontinuerligt er blevet målt. Koncentrationen af CO2 skifter med årstiden, men gennemsnittet har været stigende, siden der startede målinger på målestationen. I 1958 var CO2-koncentrationen således 313 parts pr. million (PPM) og i 2016 passedes 400 PPM. Koncentrationen af CO2 er fortsat stigende.
Trump-effekten
Der er forskel på, hvor megen virkning på miljøet de forskellige former for CO2-udslip har. Blandt de mest kraftfulde nævner analysen udslip fra kraftværker og metanudslip fra olie- og gasindustrien. Hvis disse endnu ikke implementerede udslip er de eneste, som Trump kan standse, vil de alene udløse et ekstra udslip af CO2 på 322 millioner tons CO2-ækvivalenter, konkluderer Climate Advisors.
Læs artiklen fra Inside Climate News
Flere lignende beregninger
En række andre organisationer og enkeltpersoner har lige som Climate Advisors udarbejdet lignende beregninger. Således forudsiger Rhodium Group, at CO2-udslippet fra USA vil flade ud fra nu af og til 2030.
”Der er så megen momentum, at den grønne omstilling vil fortsætte.”
John Nordbo, Klima- og miljøchef i Verdensnaturfonden
Udviklingen af USA’s CO2-udslip med og uden Obamas restriktioner samt Trumps forslag til tilbagerulninger. De vandrette linjer angiver USA’s mål ved COP15 i København og COP21 i Paris.
David Bookbinder, der gennem mange år har været medlem af en uafhængig tænketank, vurderer, at USA slipper en milliard tons CO2 ekstra ud, hvis Obama-æraens klima forordninger droppes.
Sierra Club, USA største miljøorganisation, i Danmark svarende til en sammenslutning af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, er mere optimistisk, idet de hæfter sig ved, at 60% af CO2-reduktionerne varetages af enkeltstaterne, der i vidt omfang er i færd med at erstatte udtjente kulkraftværker med vedvarende energikilder.
Og den tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg er endnu mere optimistisk, idet han stoler på, at markedskræfterne sammen med lokalt lederskab har udstukket kursen for, at USA fortsat vil være en del af Paris-aftalen, uafhængigt af hvad Trump gør.
Ja eller nej til Paris-aftalen
Trump havde bebudet, at han ville tage stilling til Paris-aftalen torsdag den 11. maj. Men det skete ikke. Beslutningen er blevet udsat – formentligt til slutningen af maj, hvor der skal være møde i Italien.
Det er muligt, at det er mødet i uge 18 i Arktisk Råd, hvor USA er formand, der har ført til udsættelse af beslutningen. Her kom det frem, at temperaturstigningen i Arktis stiger dobbelt så hurtigt som verdensgennemsnittet. Sebastian Mernild, der er chef for Nansen Institute i Bergen forklarede, at når isen og sneen forsvinder, kommer vi ind i en spiraleffekt, fordi det fører til, at isens og sneens reflekterende effekt mindskes. Og når det mørke jordsmon titter frem, fører det til, at temperaturen stiger langt hastigere end, hvis der var sne og is.
”I de seneste 130 til 140 år,” siger Sebastian Mernild, ”er temperaturen steget 1 til 1,1 grad pr år. I mellemistiden tog det 20.000 år med en sådan temperaturstigning. Den nuværende temperaturstigning er ikke set magen til de sidste 900.000 år.” ”Det er helt vildt”, slutter Sebastian Mernild.
John Nordbo, der er klima- og miljøchef i Verdensnaturfonden og netop i disse dage deltager i mødet i Bonn, hvor Paris-aftalen skal udmøntes i praksis, bemærker, at udtrykket ”helt vildt” er ganske usædvanligt for en seriøs klimaforsker. Men han ser det som udtryk for en vurdering af, at planerne fra Paris-aftalen ikke er nok. Det er en ramme, der nu skal konkretiseres. Her ser John Nordbo, at mulighederne for at øge indsatsen skal komme fra de nationale klimaplaner. Det drejer sig om at skabe en proces, der kan skærpe de nationale klimaplaner. Kort sagt: Paris-aftalen skal udbygges i praksis.
Men kører den grønne omstilling ikke bare videre under alle omstændigheder? Jo, det gør den. Både i USA og andre steder. Men det var skelsættende, da Paris-aftalen førte til, at både Kina og USA skrev under på rammeaftalen. ”Der er så megen momentum, at den grønne omstilling vil fortsætte,” siger John Nordbo. ”Det er tempoet og ikke så meget retningen, det drejer sig om.”
Kilder:
InsideClimate News, 24. april 2017.
DR P1 Orientering 13. maj 2017.
Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.