Vedvarende energi på østeuropæisk
Af Gunnar Boye Olesen
De Østeuropæiske lande har en stor udfordring med at omstille til vedvarende energi. INFORSE arbejder både for omstillingen og for at få civilsamfundet med.
Den del af verden, hvor fleste lande forventer at fortsætte med fossil energi uden bekymring for klima er nok Østeuropa. Det gælder både et EU-land som Polen og en række lande længere øst- og sydpå som Hviderusland, Ukraine, Serbien, Makedonien og endnu længere østpå et land som Armenien. Med den baggrund har VedvarendeEnergi koordineret et projekt for at få de østeuropæiske civilsamfund til at arbejde mere for omstilling til vedvarende energi. Sammen med medlemsorganisationer i INFORSE (International Network for Sustainable Energy) i de 5 ovennævnte lande uden for EU. Det er der kommet en række planer og scenarier for omstilling til vedvarende energi ud af. Planer som civilsamfund nu støtter op om i landene og som er offentliggjort i de enkelte lande.
”Både i Serbien og Makedonien er en af de store udfordringer, at de nationale elselskaber ønsker at bygge nye kulkraftværker til erstatning for de gamle, ineffektive kulkraftværker.”
Borgmesterpagt i Hviderusland
I det nærmeste land, Hviderusland, 1500 km fra Danmark, har INFORSE gennem tiden haft en lang række projekter, der bl.a. har medført at en kommune i det nordlige Hviderusland nu arbejder for at blive klimaneutral og en række kommuner har tilsluttet sig EU’s Borgmesterpagt (Covenant of Mayors). Målet i Borgmesterpagten er at reducere drivhusgasser med 40% til 2030, primært med vedvarende energi og energibesparelser. Til gengæld er landet med russisk hjælp ved at bygge et atomkraftværk, som fra den forventede start i 2020 vil gøre det sværere at omstille til vedvarende energi. Her har projektpartneren Center for Environmental Solutions udarbejdet og præsenteret en plan for udfasning af fossil energi til 2050, hvor omkring 2/3 af energien skal komme fra vedvarende energi og 1/3 fra atomkraft. Grundet statens prioritering af atomkraft kommer den store satsning på vedvarende energi først fra 2030, ellers ville den kunne komme allerede fra 2020. Forslagene er nu præsenteret for kommuner, stat og journalister.

Kulkraftværker skal erstattes
I Ukraine har partneren Renewable Energy Agency lavet planer for 100% vedvarende for landet, der trods dets konflikt med Rusland stadig planlægger at fortsætte russisk atomkraft og samtidig fortsætte kulkraft. Heldigvis er der stigende forståelse for mulighederne i vedvarende energi, og der kommer også gradvist mere og mere vedvarende energi i Ukraine. I Serbien valgte partneren CEKOR at fokusere på omstilling af en by til vedvarende energi: Subotica med 100.000 indbyggere. Planerne er lavet i samarbejde med kommunen, og CEKOR arbejder nu for, at kommunen også tilslutter sig EU’s Borgmesterpagt. I Makedonien har partneren Eko-Svest i samarbejde med en række andre organisationer udarbejdet og fremlagt planer for omstilling af landet til vedvarende energi. Både i Serbien og Makedonien er en af de store udfordringer, at de nationale elselskaber ønsker at bygge nye kulkraftværker til erstatning for de gamle, ineffektive kulkraftværker, der i dag leverer hovedparten af strømmen.
Atomkraft i jordskælvsområde
Og i Armenien har partneren EKO-Team fremlagt en oversigt over mulighederne for vedvarende energi og et scenarie for omstilling til vedvarende energi. Her er alternativerne en fortsat import af el fra Iran og atomkraftværk. Det gamle atomkraftværk, der skal lukke omkring 2025, og som står i et potentielt jordskælvsområde, skal ifølge de officielle planer erstattes af et nyt atomkraftværk; men byggeriet af det nye værk er endnu ikke begyndt. Håber er, at Armenien i stedet vil beslutte at investere i den stadig billigere solkraft. Armenien er meget solrigt og et første større solcelleanlæg på 50 MW er nu planlagt.
De fem partnere fremlagde deres planer ved INFORSE-Europe’s 25-års seminar i august på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. De har siden fremlagt både scenarier og forslag til aktuelle politiske tiltag for at starte omstillingen i deres lande. I de fleste tilfælde arbejder de sammen om planerne med koalitioner af folkelige organisationer. Læs mere om projektet, som vi kalder ”ASET project”.
Projekter er støttet af CISU, som formidler dansk støtte til civilsamfundssamarbejde med udviklingslandene, og i dette tilfælde også med Østeuropa. CISU har pt. ikke flere midler til Østeuropa; men vi håber at det senere vil blive muligt at fortsætte det vigtige samarbejde for omstillingen af Østeuropa til vedvarende energi.
Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i VedvarendeEnergi og koordinator i INFORSE